søndag den 20. januar 2013

Kreativitet

abillede973

Hvordan kan jeg få nye ideer?

Nogle gange kommer det bare helt af sig selv. Undertiden lige mens jeg er i gang med noget andet, og så gælder det bare om at få fastholdt og nedskrevet/beskrevet til, når der er bedre tid.

Andre gange har jeg tiden og vil gerne sætte gang i en kreativ proces ad viljens vej. Her er een af de metoder, som altid giver pote.

Kogt ned til et helt konkret og MEGET overskueligt eksempel. Se nu fx nedenstående oplægning på en bluse.

abillede974 
Inde i hovedet prøver jeg at beskrive egenskaber for oplægningen.
- Der er lavet en søm, som er foldet mod vrangen
- Ca 2 cm i ombuk
- Der er stukket med en ensfarvet tråd
- Der lavet en lige stikning
… osv

Når jeg først kommer i gang, kan jeg finde frem til rigtig mange egenskaber, som en given ting har.

Og nu går jeg så i gang. Begynder at stille spørgsmålstegn ved hver enkelt af egenskaberne. Hvordan kunne det gøres anderledes?

- Kunne der være en rå trævlekant i stedet for ombuk?
- Kunne jeg fx lade en rå overlock-kant stå som afslutning?
- Kunne ombukket være foldet modsat, så det var synligt fra retten?
- Hvor lille/stort kan jeg lave ombukket? ½ cm? 6 cm?
- Kunne jeg lave stikning med flerfarvet tråd?
- Kunne det være i kontrastfarve?
- Kunne jeg lave flere stikninger ved siden af hinanden?
- Kunne jeg lave en zig-zag til at holde ombuk fast?
- Kunne jeg sy stikningen i buer i stedet?
… osv osv

Med denne simple metode folder der sig i løbet af få minutter en uendelighed af muligheder ud.

Kan i øvrigt med fordel bruges i alle lives forhold:
Beskriv egenskab og stil spørgsmål til, hvad der kunne være anderledes.

Låner lige nedenstående…

abillede975

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails