søndag den 16. december 2012

Juleforberedelser

Så er der ved at være ro på med juleforberedelserne.

Småkager bagt – tjek
Pyntet op – tjek
Julebreve skrevet og sendt – tjek
Gaver til veninder pakket og sendt – tjek
(Næsten alle) gaver købt/lavet og pakket ind – tjek

Juletræ købes – ikke tjek

abillede947
Der er jo den her vidunderlige dame-blads-skabte forventning om, hvor meget man skal give sig hen til diverse gøremål før, under og efter jul. Det kan jeg desværre ikke leve op til i mit liv.
Må erkende, at nogle af tingene har en lille snert af “skal overstås”. Men nu er der over en uge til jul, og det meste er på plads. Dermed er jeg meget længere, end jeg har været andre år. Ofte har jeg for sent fået bestilt film hjem fra Moviezoo og ikke liiiige været opmærksom på, at der var 10-14 dages leveringstid.

Så udover jeg skal på arbejde i tre dage i den kommende uge, er der god tid til “at være”.

abillede945

Disse tre viise mænd er årets julepynts-indkøb. Køber hvert år en lille smule, som jeg så til gengæld er meget tilfreds med. Omvendt smider jeg grimme ting ud – i år røg der en bærepose ud – thys…. sig det ikke til nogen;-)

abillede949

Denne type juletræs-trappe står for mig som højdepunktet af småborgerlighed. Har aldrig haft den men købte een i dag. Desværre virkede kun halvdelen af lysene, så den må byttes.
Så min småborgerlighed er med forhindringer…

Noget af det vigtigste for mig i julen er musik. Alle nettets playlister kommer mig til gavn – har sjældent fået hørt så meget som i år. Her en utraditionel version af traditionel Christmas Carol.

abillede946

 

Hvert år plejer der at være en enkelt lille hændelse, som – for mig – indeholder julens sjæl. Det kan være en tilfældig sang, jeg hører på gaden. Et ekstra varmt smil jeg får fra en ekspedient. En uventet varm hilsen fra een, jeg ikke har set længe.
Jeg har endnu årets hændelse til gode, men den plejer at dukke op – mit sind er hvert fald tunet ind på julen nu.

Hvis du vil se et utraditionelt og fantastisk bud på “hvad der hændte i de dage”, så klik ind her:
Juleevangeliet udsat for Facebook

4 kommentarer:

  1. Det lyder som om, du har en rigtig god december - og når det du gerne vil i et rigtig passende tempo. Dejligt ;-).
    Og meget fin det du skriver om julesjælen, jeg vil også holde øje den kommende tid, og tænke på måske selv at være et andet menneskes gode oplevelse... kh

    SvarSlet
  2. Jeg begynder på gaver og alt det andet på torsdag. Og jeg skal nok nå det!

    De der vise mænd er da bare for skønne. Jeg fik ryddet op i julepynten i forbindelse med min flytning i sommer, og det hav en hel sæk til forbrænding. God fornemmelse. Men der er ikke blevet plads til alt det, jeg gemte, så jeg må vist smide mere ud......

    SvarSlet
  3. Dejligt, du har styr på tingene. Jeg mangler bare at lave konfekt, og det når jeg nok.
    Jeg har ikke lavet nær så meget, som jeg plejer til jul, til gengæld har jeg hygget mig og er ikke spor stresset

    SvarSlet
  4. Vivatex: Jule-oplevelsen indfandt sig hvert fald ikke i dag ;-)

    Eva: Det er skønt at smide ud - det holder jeg meget af.

    Lydert: Det er godt, når man får gradueret indsatsen de forskellige år. Uhm... konfekt;-)

    SvarSlet

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails