Så er det tid at producere (jule)kort igen. Allerede sidste år vidste jeg godt, at beholdningen var lav, og jeg trængte til at få fornyet sortimentet.
Jeg ELSKER virkelig at lave grafik. Hvorfor er det mon så så svært for mig at tage mig sammen til at komme i gang? Går og lurer om opgaven i lang, lang tid.
Opgaven stod allerede på min to-do-liste i tirsdags, hvor jeg havde fri. Først skulle jeg lige vaske op, og ordne bank-ting, lægge tøj på plads. Osv osv
Endelig får jeg mig sat ved pc, hvor jeg starter med at kigge alle de mange hundrede kort igennem, som jeg tidligere har lavet. (Hvad jeg tidligere har lavet er min absolut største inspirationskilde, da jeg har lavet tusindvis af små stykker grafik gennem de sidste 15 år.)
På sin vis opfatter jeg det som spildtid, men er på den anden side klar over, at det er min måde at opbygge er kreativitets-“rum” på.
Nå, så kom jeg ud af en tangent med at finde alle de kort frem, som jeg allerede har lavet. Jule-kort. Almindelige kort. Visit-kort. Gavemærkekort. Postkort, som er lavet hos de forskelilge online-firmaer. Kvadratiske-kort. Tælle-tælle. Dimensionere…
Hvormange skal jeg mon lave?
Åh gud – har jeg materialer nok? Toner til printeren? A6-kort? Tjek af lager. Nej – der mangler. Så brugte jeg en times tid på nettet med at sammenligne priser og bestille. I dag skulle der så gerne komme 500 stk leveret til den lokale kiosk med GLS (Post Danmark – go home.)
Endnu var der ikke produceret eet eneste nyt kort…
Så oprandt fridagen i dag. Hvor jeg igen sætter mig og kigger tidligere kort igennem. Bliver ledt på rette vej uden dog at være inpireret. Kigger igen mine myriader af grafikelementer, fotos og baggrunde igennem. Fedter lidt med det. Får lavet en smule.
Heldigvis kommer der pludselig “hul igennem”. Hvor jeg får anvendt mine mange materialer + tilføjet noget personligt i form af teknik. I korte træk:
- Billede/foto
- Nyt lag
- Tekst som er lavet som selektion
- Cutout-effekt
- Tynd, hvid skyggge
Her er der brugt et foto af et tørklæde, som min veninde har filtet. Kan godt lide den ekstra dimension kortet dermed får…
Nu er jeg ved at være “on track” og er kommet hen i den tilstand, hvor ideerne flyder og jeg nyder det.
Printeren knokler derudad.
Det har taget lang tid, men jeg ved, at alle de - tilsyneladende – overspringshandlinger har været nødvendige for at nå til dér, hvor jeg er lige nu.
Godt der er julemarked hvert år, så jeg bliver TVUNGET til det…
Hold da op, du er flittig. Og 500 kort, det er sørme mange...
SvarSletJeg sidder lige og tænker over ordet "spildtid". I din beskrivelse er det en virkelig vigtig indledning, og egentlig er den vel ret energikrævende, for denne "spildtid" skulle gerne være nøglen, der åbner til din kreativitet og dit projekt. Tillykke med, at der kom hul igennem ;-).
Det er en skøn fornemmelse, når der "hovsa" pludselig er gang i noget godt
kh
Hanne
Jeg håber
Ja pointen må netop være, at den tilsyneladende "spildtid" faktisk er meget nødvendig. Man - eller jeg - kan simpelthen ikke bare hoppe direkte ind i et kreativt flow. Men efterhånden som årene går, så kender jeg mig selv nok til at vide, hvilke elementer jeg skal give mig selv lov til at gennemleve.
SvarSletAng. antal kort: Jeg skal bestemt ikke lave 500 - hader bare at klat-indkøbe. Nu skulle jeg gerne have til nogle års forbrug;-)