søndag den 12. august 2012

Sommerland Syd

Så var det blevet stunder for den årlige bustur med boligforeningen – i år med destinationen Sommerland Syd.

abillede741
Ældstesønnen så jeg stort set ikke på hele turen – han var afsted med fæller, som også ville i rutsjebane og alt, hvad der var af vildt.
Yngstesønnen derimod erklærede fra starten, at han “ikke ville prøve nogle forlystelser overhovedet”.  
Men at grave guld er vel heller ikke at betegne som en forlystelse?…..;-)

abillede742
Koncentrationen var stor – jeg selv blev såmænd også helt grebet af det. Vel vidende, at det er småsten malet med guld.

abillede743
Det er sjovt at bruge sigten og se de små klumper komme frem. Den slags skattejagt har altid tiltalt mig. Minder om at finde rav på stranden. Eller kantareller i skoven. Jagten i sig selv er sjov…

abillede744
Tror nærmest vi var der en times tid i alt, og noget blev det da til.

abillede745
abillede746
“Guldet” blev vekslet til disse to flotte (føles som massivt metal) trofæer formedelst kr. 25,-/stk. Så kan man jo snakke om, hvem der “har scoret guldet” her;-)

abillede747
Heller ikke sikker på, at dette kan betegnes som en forlystelse – vi var frem og tilbage flere gange. På et tidspunkt, hvor jeg var nået næsten over, steg to tyksakker på 150 kg hver “om bord”. De hoppede, dansede og gyngede vildt – det kom jeg så også til;-)

abillede748
Der blev erfaret candyfloss. Det er mig en gåde, hvordan nogen overhovedet har fået ideen til at lave den type “slik”.
Stod og kiggede på tilblivelsen af den og undrede mig.
Faktisk måtte der laves flere udgaver, da hvepse blev hvirvlet med ind i sukker-skyen.

abillede749
Beslutningen om “ingen forlystelser til mig” holdt, indtil vi kom forbi gokart-banen. Ups! Hvad skulle jeg nu gøre? Ungen er ikke fortrolig med den type automobiler (ejheller fra pc/playstation) – omvendt ville han jo aldrig blive det, hvis jeg afviste. Hm…tænke –tænke….
Som det ses af billedet, fik han sin vilje.

abillede750  
Afsted det gik – stadig i behersket og kontrolleret stil.

abillede751
Og rundt i svinget og så godt med fart på hen ad langsiden.

abillede752
Ups! Der var et sving, som der ikke lige var taget højde for med farten. Vist en voldsom oplevelse.

abillede753
Ud på en runde mere.

abillede754
Så blev rundingen fra før passeret i fin stil. Desværre gik det galt to rundinger fremme. Denne gang røg bilen ikke ud af banen og da ungen steg ud, var det med fare for at blive ramt af een af de biler, som kom efter. Hjertet sidder stadig i halsen på mig.

Er ikke overimponeret over sikkerheden på denne bane. Der kan nemt ske for meget uheldigt – kender andre baner, som er bedre rustet sikkerhedsmæssigt.
Derfor heller ikke sikker på, om min beslutning om at lade ungen prøve banen, var rigtig.
Men ungen er stolt, sej og klarede det alt i alt meget flot – lærerig tur!

abillede756
Gederne var et hit - de var i den grad klar til at “snakke”. Her bliver fortrolighed startet.

abillede757
…. og opbygget.

abillede758
Så var der det lille trick med at bøje det ene ben på en inviterende måde – vupti så er der nærkontakt.

abillede759
Gentaget igen og igen.

abillede760
Minigolf går man aldrig fejl af. Bemærk de skønne omgivelser. I øvrigt var det nok een af de smukkeste og mest behagelige dage, det har været hele denne sommer. Fantastisk at det lige skulle falde sammen med den dag, hvor vi skulle sydover.

abillede761
Een af de svære baner. Kan ikke huske, hvor mange slag sønniken brugte her, men jeg var nok oppe omkring de 37;-)

abillede762
Dyb koncentration!

abillede763
Uvist af hvilken grund afsluttede jeg med hole-in-one på denne bane.

Det var en vidunderlig dag – ikke mindst i lyset af, at det var med “ingen forlystelser”        

2 kommentarer:

  1. Vidunderlig sommerdag. Kender ikke dette sommerland, men meget smukt ser det ud.
    Kender godt oplevelsen/overvejelserne omkring en aktiviteter, der måske faktisk viser sig at være en stor mundfuld,også når man tager den lidt manglende sikkerhed i betragtning.

    SvarSlet
  2. Ja, det var en lærerig oplevelse for ungen. Men bestemt også een, som har givet mig stof til eftertanke.

    SvarSlet

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails