For nylig mistede jeg min pung for en kort stund, og ham, som forenede mig med den igen, kommenterede på tyngden og tykkelsen af pungen. Ganske ret har han: Den indeholder alt for meget.
Hvorfor mon?
Mestendels skyldes det alle de kort, som jeg ser mig nødsaget til at have i den for at kunne kvalificere mig til forskellige tjenester/rabatter. En hurtig listning af dem, som i dette øjeblik ligger i pungen:
- Dankort
- Sygesikringskort (3 stk.)
- Fynbus-kort
- IKEA family-kort
- Bilka TÆNK STORT
- Coop medlemskort
- Club Matas
- Game Stop
- Årskort til Zoo
- Årskort til Naturama
- Cityforeningen gavekort
Og sådan er listen EFTER jeg har ryddet dem væk, som der er mindst chance/risiko for at skulle bruge.
Dem der sidder og udtænker kort-koncepterne, synes sikkert de er vældig smarte og “fremme i skoene”, men helt ærligt!
Jeg er efterhånden så irriteret over det, at når “nogen” tilbyder mig medlemskab af “noget”, så kan bare det, at jeg skal have et kort mere være udslagsgivende for, at jeg ikke tilmelder mig.
Udvikling af en app? Et fælleskort, som mange gik sammen om? Andre muligheder? Re-tænkning, please.
Hvor har du ret, jeg er også dødtræt af at skulle have forskellige kort. I lang tid har jeg brugt mit kort til Forbrugsforeningen, nu kan det ikke længere bruges i f.eks. Bauhaus - som mister mig som kunde, da jeg ikke orker flere kort
SvarSletJeg har købt en lille kortholder til alle de ikke-så-vigtige kort. Jeg er så også begyndt at sige nej til flere rabatordninger, der kræver kort. F.eks. club matas. Og coop gider jeg snart heller ikke mere, med det mærkelige bonussystem, de har indført.
SvarSletDet ville være skønt med en lille app på telefonen :)
Helt enig! Efterhånden skal man jo have kort til hvad som helst... Jeg er en af dem de tjener penge på, for jeg glemmer for det meste at bruge dem :)
SvarSletMen jeg kan stærkt anbefale dig at købe en decideret kortholder. Altså en lille pung med en masse plastiksider, hvor man kan sætte alle kort i. Jeg har nu kun dankort, kørekort og sygesikringsbevis i pungen - resten ligger i kortholderen, som bare bor i bunden af tasken.
Jeg så faktisk en kortholder i Tante Grøn forleden. Kostede en lille formue og kan sikkert fås billigere. Måske jeg køber en dags tid. Men stadig irriterer det mig, at jeg skal påføres den slags unødigt "problem".
SvarSletSpændende, om der sker ændringer indenfor et år eller to.
Sig det lige, jeg er tilhænger af dette synspunkt
SvarSlet