torsdag den 7. juni 2012

WWDC

For nylig spurgte ældstesønnen, om jeg ikke glædede mig vildt meget til d. 11. juni?
Tænke – tænke. Jeg skal på LEAN kursus i København, men det er nu ikke noget, som på den måde kan bringe mig i ekstase.

Næ nej. Den dag starter WWDC! Håbløs forkortelse, der har et kode-agtigt præg, som kun opfanges af de indviede.

Det er Apples “World Wide Developer Conference”, og da jeg på det seneste er trådt ind ad døren til Apple-verdenen, så forstår jeg koden og kan godt følge hans begejstring og forventning til, hvad der mon dukker op på konferencen.

Alle de teknik-medier jeg følger online er gået fuldstændig i selvsving, og mange rygter bringes til torvs. De fleste er bange for IKKE at have set nyhederne komme, så derfor er der stort set frit slag for realistiske muligheder og decideret ønske- tænkning.

Men spændende er det jo:
- Hvornår kommer iPhone5?
- Er iPhone5 med større skærm end iPhone4S?
- Er der brugt ny metal-teknologi til den?
- Er glasset mere brudsikret?
- Strømforsyningens beskaffenhed?
- Kommer der 3dimensionelle kort?
- Sker der ændringer i iTunes?
- Bliver det mon muligt at anvende flere profiler på iPad?
- Hvordan ligger landet mht en mini-iPad?
- Nye udgaver af Mac?
- Nyt om Apple-tv
- … find selv på flere spørgsmål.

https://developer.apple.com/wwdc/

Så jo: Det ER en stor dag og jeg vil glæde mig til at svælge i alle rygter, nyheder og kommentarer;-)
Sæt i gang…

abillede330

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails