torsdag den 28. juni 2012

Windows 8

I morgen skal jeg på kursus. Det er ellers ved at være lang tid siden sidst – tror det var i Windows 7. Det var længe efter jeg var begyndt at arbejde med det styresystem.

Denne gang vil jeg prøve at være på forkant og lære om Windows 8, inden den for alvor kommer på markedet.

Een af de smarte ting skulle være, at selvsamme styresystem kan anvendes til såvel smartphone, tablets og pc´ere – altså skalérbart.
Det er givetvis en fordel for udviklerne, men jeg ved nu ikke om jeg (som almindelig bruger) vil opleve det som epokegørende.

abillede576
Som en del af kurset får jeg en Acer tablet med mig hjem. Det er meningen, at vi på kurset skal installere helt fra grunden. Spændende!

abillede575
Det jeg har set til Windows 8-grafikken indtil videre, har IKKE imponeret mig. Synes det virker børnehave- og retroagtigt (på den negative måde). Måske har jeg bare vænnet mig til Apples glasagtige stil og – for mig – lækre stil.

Måske jeg inden længe køber en iPad. Hvorfor så interessen for denne tablet og Windows 8?

Jo, jeg er nysgerrig. Vil gerne prøve at have vidvinkel på overfor, hvad der rører sig inden for hele dette område. Apple. Microsoft. Google. iTunes. AppStore. Nokia. Windows Phone. Tablets. Smartphone. Cloud-løsninger til samme. Osv. osv.
Hvad er fup og hvad er fakta.

Morgendagens indhold?
- Er det rigtigt, at det svært at komme i BIOS?
- Arbejde med Consumer Preview eller Release Preview?
- Hvad ligger der inde bag de kulørte kasser?
- Er der noget funktionalitetsmæssigt smart i Win 8?
- Hvad er det med det dér App Support?
- Find selv på flere spørgsmål…

Glæder mig rigtig meget til at skulle “lege” i morgen;-)

2 kommentarer:

  1. Acer Tablet PC ser godt ud, ikke kender godt eller skidt?

    SvarSlet
  2. Den er fin nok - det var min første tablet og første bekendtskab med Win8.

    SvarSlet

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails