mandag den 21. maj 2012

Geocaching kan man bruge meget tid på

Og det synes jeg bestemt også. vi gør.

Nu går det hele jo ligesom ud på at finde caches og få dem logget. (Men selvfølgelig også at have det sjovt, mens det sker og få en masse gode oplevelser og kontakt med fæller.)
 
Vi har i skrivende stund fundet 172 og selv lagt 18 ud. Det er sket siden juli sidste sommer, hvor vi hørte om begrebet første gang.

Egentlig er det jo et ganske pænt antal, men jeg har grebet mig selv i at undres over, at antallet af fundne ikke er større. Jeg har faktisk brugt rigtig meget tid på geocaching på det seneste – det afspejler sig blot ikke i, at antallet af fundne caches er gået synderligt op.

abillede376
Hvad er det så lige tiden går med?

- Vi har været til mystery-event og lært en masse om koder og metoder. Bøger hertil indkøbt og små-studeren i gang.
- Vi forsøger at løse mysteries mhp senere findning/logning (meget tidskrævende – og hammersjovt)
- Vi har været ude at lede (forgæves) efter caches = DNF (did not find)
- Sønniken har fået købt Premium Membership og GSAK (begge dele skal læres)
- Jeg prøver at finde ud af, hvorfor dævlen min IE8 på Win7 ikke vil “vise kilde” (Google-søgninger har på det punkt spillet fallit – jeg kan ikke gennemskue det). (Til løsning af mysteries er denne funktion vigtig og jeg installerer kun meget nødtvunget andre browsere, da jeg har dårlige erfaringer med at mixe.)
- Jeg følger med i FB-grupper og diverse fora (meget lærerigt)
- Vi har været ude og tilse de caches vi har. Skifte beholdere. Lægge ny logbog. Sikre, at de overhovedet stadig er på rette koordinat.
- Har en disablet cache, som skal genudlægges
- Har en mystery-cache (konge-cache) klar til frigivelse (den har sådan set ligget ude i landskabet i 2 måneder efterhånden, men ingen ved det).
-  Jeg forsøger at sætte mig ind i PQ´ere (Pocket Queries) og alt deres væsen. (Det er databaseudtræk over caches – udtræk som er udsat for allehånde filtreringer – fx alle ikke-fundne traditionel caches i Odense indenfor en radius på 20 km) 

abillede373 
- Og så er der lige GSAK (Geocaching Swiss Army Knife). Det fuldstændig uundværlige database-værktøj til at håndtere de famøse PQ´ere. Meget at lære og video´er bliver set og genset. Og hvad var det lige med den dér API?

abillede379  
- Macroer til GSAK er det nødvendigt at få sat sig ind i - der er mange. Ikke mindst til at lave de flotte badges med - uha jeg føler mig spejderagtig;-)

abillede377
- Hvilke apps til iPhonen giver de bedste muligheder i marken? Ovenstående? Hm – ikke sikker.

abillede372- iGeoKnife er den app, som jeg pt. prøver at gå i dybden med. Når jeg først har mine PQ´ere i GSAK, kører jeg en makro, som omdøber alle databasefilernes navne, til noget jeg efterfølgende kan synkronisere ud på “føn´en” via iTunes (som jeg så også lige er nødt til at lære lidt mere om).
- Med ovenstående app er jeg nu i stand til at få korrigerede koordinater fra mysteries lagt ind, så det er dem jeg anvender til søgning ude i marken – MEGET fedt!
- Leder (indtil videre) forgæves efter programmer som kan lave QC, der ikke blot er firkantede klatter men derimod billeder, der indeholder den skjulte kode.
- osv osv osv

Når jeg betænker ovenstående, er der måske ikke noget at sige til, at jeg oplever et misforhold mellem den tid jeg bruger på geocaching og det antal nye caches, jeg får logget;-)

Den seneste uge er der lavet forarbejde til en natcache i Fruens Bøge. Den har sværhedsgrad 5 og terræn 5. Dermed er det den sværeste af alle i matrix´en.
Waders er indkøbt. Vi har uv-lampe klar. Mangler nok en supergod lygte (den må jeg lige få bestilt).
Men så skulle vi også være klar til at drage ud med kollega en sen aftenstund i den kommende (sommerlige) week-end.
Måske jeg så endelig kan få logget en cache mere?

abillede378

4 kommentarer:

  1. Hi, hi, sikke et uforståeligt indlæg:) Men jeg læste med til enden, for der er noget fascinerende ved mennesker, der brænder for noget. Det lyder som en spændende verden.

    SvarSlet
  2. Ja jeg er godt klar over, at det blev et temmelig indforstået indlæg;-)

    SvarSlet
  3. Godt jeg ikke havde læst dette indlæg indenvi begyndte at cache, så var jeg aldrig kommet i gang ;)Jeg cacher selv en del og nyder de ture hvor jeg finde caches. På de ture tømmer jeg hjernen og bare nyder nuet. Jeg har også løst en del mystery og syntes det er sjovt. Helle E

    SvarSlet
  4. Ha ha - det var en rigtig "afskrækker";-)
    Heldigvis kommer nu den årstid, hvor det er ude i naturen det hele foregår. Så træder alt det "administrative" i baggrunden.

    SvarSlet

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails