onsdag den 4. april 2012

Ny model afprøvet

Jeg er ofte i bekneb for variationsmuligheder indenfor tøj til drenge. Derfor har der været et naturligt incitament til at få prøvet nyt.

Ved denne busseronne (er altså et lidt flippet og halvfjerdser-agtigt ord) er både mønster og teknik ny.

Stoffet er det dejlige babyfløjl – behageligt at have på og fornøjeligt at sy i.

Modellen er med svagt kuplet ærme – egentlig bryder jeg mig ikke meget om det. Synes ikke altid pas-formen bliver god, hvilket vil sige manglende bevægelsesfrihed.
Har dog besluttet at forære denne væk til een af mine gode kunder, som har en barnebarn, der kan teste den. Måske den er helt fin i daglig brug.

Hvad angår teknikken, så er der kantet med skråbånd. Det er mange år siden, jeg har brugt dem, men da det er meget “in” og faktisk kan give fine effekter, var det bare om at komme i gang.
Der er bestemt plads til forbedringer i udførelsen, men omvendt har jeg gode ideer til, hvordan jeg kan forfine min teknik.

Endnu et plus: Ingen knaphuller;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails