I 1968 skete det frygtelige, som ikke må ske. Kirken brændte. Under en restauration. Det var Margrete-spiret det gik ud over.
Selvom det var alvorligt, så var der alligvel noget at glæde sig over. Murværket holdt, selvom tårnet styrtede ned.
En bekostelig rekonstruktion gik i gang, og man fik den glimrende ide at bruge træ, som var imprægneret til at kunne modstå brand. Desuden skulle tårnet sættes på en betonbund.
Nogle år gik og det viste sig at være at en fatal beslutning. Der skete nogle kemiske kombinationer, som gjorde at træværket simpelthen gik i opløsning.
Det var en ommer.
En mini-model af Margrete-spiret.
Brændte bjælker fra branden er blevet brugt til kors.
(Billede lånt fra internettet).
Der skulle virkelig gedigen håndværker-viden til for at kunne udføre dette komplicerede projekt. Håndværkerviden, som vi ikke har i Danmark mere – i stedet fik vi hjælp af tyske navere.
(Billede lånt fra internettet.)
Her ses to navere i traditionel dragt – det samme har vi set på en film fra rekonstruktionen af Roskilde Domkirke.
Navere er (skandi)-navere, som drager rundt i Nordeuropa og tilbyder deres håndværkerkunnen. De er “på valsen”. Jf. traditionen må de kun være max 6 måneder pr. sted og må ikke være indenfor en bestemt radius af deres hjem-by.
Jeg er ret sikker på, at dem, som arbejdede på Roskilde Domkirke har levet op til den tradition.
(Billede lånt fra internettet).
Hvor skulle tømmeret til taget komme fra? Det skulle jo være en helt speciel slags eg. Her kommer flåde-egene ind i billedet. Det var store mængder egetræ, som Frederik d. 6. lod plante umiddelbart efter vores flåde var blevet beslaglagt i 1807.
Egene er 200 år om at være tjenlige – på det tidspunkt er der ikke brug for egetræer til skibe. Men så kunne de meget belejliget indgå i Roskilde Domkirkes tag.
(Billede lånt fra internettet).
Da der alligevel var afsat en stor sum til rekonstruktion af taget, var der gang i en masse anden restaurering. Her ses restuarering af billeder i Chr. d. 4.´s kapel – avanceret teknik kommer i anvendelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?