mandag den 20. februar 2012

Hvor længe kan man leve med en halv-defekt mobiltelefon?

Det kan jeg åbenbart længe.
- Først røg den på gulvet og coveret løsnede sig, så jeg har måttet omgås den med varsomhed, for at tasterne ikke skulle falde af i løbet af dagen.
- Så er der batteritiden – skal ligge konstant til opladning for at kunne holde til en dags brug.
- Her i vinterkulden har det vist sig, at den ikke kan tåle temperaturer laverere end en 5 grader. Ikke godt, når man er ude og geocache;-(
- I går havde jeg så den “fornøjelige” oplevelse, at en sms-besked havde sat sig på tværs, så jeg ikke kunne sende sms´ere.

Så var jeg klar over, at det var tegn fra mobiltelefon-guderne om at forholde sig konkret til et skift.

Overvejelser?
- Sætte SIM-kort i en Nokia, jeg allerede havde liggende? (Kan ikke lide Nokia.)
- Afvente arbejdspladsens eventuelle beslutning om smart-phone? (Hvornår? Hvilken model? Betingelser?)
- Købe min egen smartphone? (iPhone? HTC? Hvor skal pengene komme fra?)
- Købe en anden modsvarende Sony Ericsson, som “bare” kan ringe og sende sms.

Det blev så det sidste. Billedet ovenfor skulle nogenlunde svare til dem model, jeg har købt og som kommer hjem i løbet af en lille uges tid.

I mellemtiden har jeg – via søgning på Google – fundet frem til en “løsning” på mit sms-blokerer-problem. Har haft sat SIM-kortet over i en anden telefon – måtte gøre det flere gange, før det virkede.

Status: Problem løst og mobiltelefonguderne har fået råbt mig op til den indledende runde.
Næste runde: iPhone.

2 kommentarer:

  1. Det lyder da lidt mystisk, at det virkede at sætte dit sim-kort i en anden mobiltelefon, men sådan spiller den moderne teknologi nu engang et pus.

    SvarSlet
  2. Ja, det er så forunderligt. Godt vi har "nettet" til at få hjælp til den slags ting;-)

    SvarSlet

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails