tirsdag den 26. juli 2011

Spændende læsning

Som det vil være de faste læsere bekendt, er jeg pt. meget optaget af historie. Nok så meget de danske konger, og hvad der blev bedrevet i landet i deres respektive regeringstider.

Men dansk historie leder hurtigt videre til den europæiske ditto og ikke mindst de alliancer og fjendskaber, der har været. Nogle gange er vi på samme side som englændere, russere og franskmænd – andre gange er vi modstandere.

Napoleon er een af de skikkelser, der bare dukker op igen og igen. Derfor nupper jeg lige en biografi om ham – sådan in-between-the-kings.

Er ikke nået så langt endnu, men allerede en spændende ting er dukket op: Han er fra en adelsfamilie på Korsika – dem var der mange af på den ø, så det var ikke noget specielt. Familien var bestemt ikke fattig men ejheller højt på strå.
Faderen var jurist og moderen skrap. Hun fik 8 børn alt i alt. Den – relativt beskedne – baggrund har Napoleon altså og dermed ganske imponerende, at han drev det så vidt.
Men det helt forunderlige er, hvordan det gik de øvrige søskende: Tre blev konger, een fyrste, een dronning, een hertuginde og een fyrstinde. Hvordan i himlens navn har de mon kunnet fået sig skruet ind i de positioner?
Det glæder jeg mig til at finde ud af.

Chr. d. 9. (Europas svigerfar) blegner jo totalt i forhold til Napoleons moder;-)

2 kommentarer:

  1. Rigtig god fornøjelse med resten af 'Familen Napoleon'

    SvarSlet
  2. Tak skal du have. Det er næsten som en krimi;-)

    SvarSlet

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails