Endelig er jeg kommet i gang med at bruge denne teknik. Synes det er helt fantastisk, at jeg kan sy med elastik i undertråden, og få det til at rynke på denne elegante og fleksible måde.
Mindes (med gru) da jeg gik på håndarbejdsskole for mange år siden. Dér var “smock” også et emne, men det var en håndsyet variant – ofte på ternet stoft. Direkte rædselsfuldt og voldsomt tidskrævende.
En veninde gav mig forleden et lynkursus i nutidens enkle teknik. Jeg kan sagtens blive skarpere og få flere erfaringer, men jeg er kommet godt i gang.
Ikke mindst vil det være beskaffenheden af stoffet, som afgør udslaget. Tyndt stof smocker bedre end tykt. Har dog set stræk-velour, som er smocket – giver nogle spændende muligheder.
How to do? Her et par stik-ord, hvis andre af jer vil i gang:
- Elastiktråden er den tynde runde slags. Fås i sort og hvid – jeg har købt i Stof2000 til kr. 10,-/rulle. Sådan en portion vil række til en del smockninger.
- Elastik-tråd rulles på spolen. Skal ikke rulles løst og ikke decideret stramt. Midt imellem. Du får hurtigt fornemmelsen af det. Rul endelig hele spolen fuld.
- Det dutter kun på symaskiner, som har spolehuset siddende lodret. Har ladet mig fortælle, at på nogle nyere maskiner, lægger man spolen ned vandret, og disse maskiner kan dermed ikke smocke. Træls!
- Sømrum foroven på disse bukser: Jeg har bare brugt de 4 cm som jeg normalt ville bruge til at lave løbegang til elastik.
- Syning: Jeg har først zig-zaget om trævlekanten på almindelig vis. Så sætter jeg elastik i undertråden og syr en runde ca. 1,5 cm fra kanten. Hold stoffet strakt foran og bagved symaskinen.
Når første runde er syet, løftes trykfoden lidt, og de 1,5 cm foldes om til bagsiden. Nu syr du videre i runder, så hver omgang har ca. 1 trykfods breddes afstand til forrige syning. Du skal du prøve dig frem – dels i forhold til din symaskine og i forhold til det konkrete stykke stof.
Husk fortsat at holde stoffet stramt, men du syr. - Jeg har her syet, så der er 8 runder synlig elastik.
- Hæftning foregår på vanlig vis ved at sy nogle sting baglæns og klippe over- og undertråd af.
- Jeg har set anvisninger, hvor der både skulle ændres på spænding af over og undertråd samt skiftes nål. Det kan være jeg bliver klogere (= mere erfaren) senere, men indtil videre er det gået udmærket med bare at bruge symaskinens standard-indstillinger.
God fornøjelse;-)
Jubii - jeg har lyst til smocksyning.
SvarSletDenne sætning forstår jeg dog ikke:"Når første runde er syet, løftes trykfoden lidt, og de 1,5 cm fikdes om til bagsiden."
Kan du give et par ord til yderligere forklaring?
Hilsen Kirsten
Herlig, om du har mod på det.
SvarSletDer var en grum stave-fejl - skulle have været "foldes". Letter det på forståelsen?
Jeg kan nok ikke forklare det meget bedre - ellers må jeg lave en billed-demo en dag;-)
Tak for den anvisning Anette - det ser rigtig sødt ud - jeg må se at komme igang med at få syet noget :0)
SvarSletGlæder mig til at høre, hvad du får lavet, Karen.
SvarSletTak, Linnea.
SvarSletDvs. at der kommer til at ligge en smockelastik i foldningen?
Glædelig søndag.
Ja, sådan kan du godt beskrive det. Hvis man ikke gør sådan, så kommer den øverste kant til at flane.
SvarSlet