Mindeord om Tornbjerg Skole

Så kom den længe frygtede dag, som var “sidste skoledag”. Denne gang var det ikke bare den sidste inden ferien men den sidste overhovedet.

Jeg havde sikret mig en fridag, så jeg kunne være med til både morgensang og festivitas senere på dagen.

Der skal ikke herske tvivl om, at jeg synes det er en lorte-beslutning at lukke skolen. De mange grunde til det vil jeg ikke gå mere ind i – de har ligesom været på bordet, og nu er det  konsekvenserne af beslutningen, som er det interessante.

Som Christian Skoleinspektør så fint fik sat i perspektiv til den sidste morgensamling, er det godt, at vi kan kigge tilbage på mange dejlige stunder fra en skole, der ofte har tænkt sprælsk og kreativt.
“Karlsson på  taget”, “påskefrokost”, “børnemøder”, “spilledage”, “trivselstræet” er nogle af de ting, som jeg selv lige forbinder med dette.

Lad os tænke på det, som vi har fået, i stedet for det, vi har mistet.

Begge mine sønner kan se tilbage på henholdsvis 4 og 3 fantastiske år på en pragtfuld skole i skønne omgivelser. I skolens grundtanke indgår (øh indgik) at inddrage naturen og årstiderne. Det har jeg set udført i praksis et uendeligt antal gange. Her eksemplificeret ved majstangs-fest.

Da jeg gik gennem lokalerne for sidste gang i dag, faldt øjnene på de tomme vægge og tømte skabe. Sjovt nok tænkte jeg på, hvor velholdt skolen fremtræder. Det er alligevel 10 års intens daglig brug. Det er tydeligt, hvor godt det er lykkedes skolens personale at lære vores børn at passe på omgivelserne. Den værdi er jeg sikker på de vil tage med sig videre frem.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg stortudede under morgensamlingen. Nørj, hvor har jeg deltaget i mange af slagsen, og hvor har det været en fornøjelse undervejs. Både at synge de mange (bl.a. danske) sange men også at lytte til finurligheder. Derudover har jeg også gennem årene set, hvor meget eleverne har lært mht. at fortælle, lytte og i det hele taget gebærde sig i forsamlinger.

“Vi gror – det er vores natur”.

Beslutningen om skolenedlæggelsen er taget – den er dårlig, men nu skal vi videre. Jeg kan ikke give nok ros til både Tornbjerg Skole, Rosengaardskolen og de respektive bestyrelser. Der er gjort et fantastisk arbejde for at afgive og for at modtage. Med positivt resultat indtil videre, og jeg har fuld tillid til, at det vil fortsætte efter sommerferien.

Hvordan tackler man så “sidste skoledag”? Lader himlen græde? Nixen! Man holder en gevaldig fest, og det var, hvad der skete i dag. Masser af hoppeborge, pølsevogn, popcorn, “fri bar” osv osv. Ungerne havde en fantastisk dag, som jeg er sikker på, de vil huske tilbage på med glæde.

    
Christian sluttede morgensamlingen af med dette Piet Hein-gruk. Helt i skolens ånd og meget velvalgt til dagen.

At leve i nuet er livets teknik
og alle folk gør deres bedste,
men halvdelen vælger det nu, som gik,
og halvdelen vælger det næste.

Og det forrige nu og det kommende nu
bliver aldrig i livet presente,
og alle folks levetid går sågu
med bare at mindes og vente.

For det nu, som er gået, er altid forbi,
og det næste bliver aldrig det rette.
Næ, sørg for, at det nu, du lever i,
én gang for altid er dette.