Boganmeldelse - "Giganternes Fald"

Det er virkelig noget af en moppedreng, Ken Follett har begået her - lige i underkanten af 1000 sider.
Denne første del omhandler 1. verdenskrig + et par år før og efter.
De næste to bind bliver om henholdsvis 2. verdenskrig og Den kolde Krig. Må dog have tålmodighed for næste udgivelse bliver først i 2012.

Hvordan var 1. bind så?
Den er god og jeg føler mig meget underholdt. Alene det, at jeg har læst den på ca. 14 dage, siger lidt om, hvor fænget jeg har været. Nu er jeg i forvejen MEGET optaget af hele tidsbilledet omkring de to verdenskrige, så allerede dér var foræret en del opmærksomhed.

Der er een ting, som jeg vil fremhæve som negativt eller hvert fald uheldigt ved bogen. Det er når Follett går i dokumentations-selvsving. Det drejer sig om dagene ved 1. verdenskrigs udbrud og om den russiske revolution. Han bliver så historisk detalje-fikseret, at læseren stort set hægtes af. Personerne og deres historie bliver biprodukter til en masse facts, som nærmest bliver liret af henover 50-100 sider. Tror en del læsere vil gå død dér eller simpelthen læse ekstensivt.
Heldigvis kommer han tilbage på sporet og får holdt nogenlunde fast i de 6-7 mest centrale personer (fordelt over England, Tyskland, Rusland og USA.)
Ikke mindst personernes politiske udvikling får fokus.

Noget af det bedste ved den type bøger er, at jeg bliver nysgerrig efter at lære mere om tidsperioden og personerne. F.eks. ham på billedet, som er Lloyd Georg. Nogle gange optræder han som rebelsk, andre gange som krigsliderlig – men åbenbart altid uforudsigelig. Ham og Winston Churchill har vist krydset klinger mere end een gang;-)

Når det drejer sig om 1. verdenskrig er der selvsagt megen omtale af krigens dagligdag. Ikke mindst fra skyttegravene på Vestfronten. Ovenstående billede er fra slaget ved Somme, som bliver indgående beskrevet i bogen.
Underligt nok er der ikke ret meget omtale af “gas” som våben. Jeg troede ellers, at det var fuldstændig centralt – men det står selvfølgelig Follett frit for at udvælge de elementer, som han finder relevant.

Den russiske revolution bliver ganske indgående beskrevet – orj, hvor ER det forvirrende. Een ting er selve revolutionen, men så er der kontrarevolution, sovjetter, kongresser, råd osv. osv.
Lenin og Trotskij får mange ord med på vejen, og Stalin bliver kort introduceret – ham kommer der sikkert mere om i næste bind;-)
Når jeg læser om Lenin, så minder det mig om en veninde, hvis morfar (som var kommunist) som helt lille dreng havde hentet morgenbrød til Lenin engang han var på besøg i København. Det må have været i forbindelse med een eller anden kommunistisk kongres i begyndelse af forrige århundrede. Sjovt.