søndag den 13. februar 2011

Tæppe-tanker

I den svære jagt på anvendelige (og billige) tæpper strejfede det mig, hvilke andre muligheder der ville være for at skaffe vævede klude-tæpper.

Kunne man evt. lave nogle selv?
Jeg vævede faktisk sådan nogle for mange år siden. Det var på min store 140 cm bredde skaftevæv.
Det er VILDT hårdt at væve, da man skal slå så kraftigt sammen for at islættet (strimlerne på tværs) kan ligge pænt og tæppet ikke bliver med huller. Nu har jeg slet ikke den væv mere, så det var mest en tanke-sløjfe.

billede312

Det er den ene ting. Noget andet er at skaffe strimlerne. Først skal man selvfølgelig have noget stof, der er velegnet til formålet (forvasket sengetøj f.eks.). Det skal rives eller klippes til strimler. Når man river stoffet, har man samtidig den mest formidable støv-fabrik. Klipper man, så får man vabler inden længe.
Fandt faktisk engang et sted på nettet, hvor man kunne købe i kilovis. Så bliver det selvfølgelig dyrere og ikke så politisk korrekt, men til gengæld mere overkommeligt. Desværre kan jeg ikke genfinde stedet – måske nogen kan hjælpe?
Ikke at jeg vil til at væve tæpper, men man kunne sikkert hækle mere overkommelige ting til huset – f.eks. grydelapper.

billede314

Nu vi er på vej ned ad Memory Lane, kommer jeg til at tænke på, at der i mange år på torvet i Odense sad en dame og solgte hjemme-hæklede runde kludetæpper. Uge efter uge. Det må have været tungt at sidde med, når tæpperne blev store. Siden hun havde geschäften der så længe (og også solgte keramik), må der have være salg i det. Sjovt når folk på den måde finder en niche.

billede315

Jeg kommer helt sikkert til igen at støve rundt på nettet efter tæpper, så jeg skynder mig at lave en link-opsamling:

Gobi
Bergskagen
Nordhjem
Ilva

2 kommentarer:

  1. Hej,

    Er rigtig flot taeppe du har fandt :-) Aergerligt at du ikke kan vaeve mere...

    Interessant effekt med trendtraade i forskellige varme nuancer, det kan jeg rigtig godt lide :-)

    SvarSlet
  2. Ja, det er nogle rigtig dejlige tæpper. Jeg er på konstant udkig efter nye. De er for så vidt holdbare nok men bliver alligevel slidte at se på efter noget tid. Men fornyelse er jo en dejlig ting, så det lever jeg med.

    SvarSlet

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails