torsdag den 6. januar 2011

Malware

billede243

Bare ordet lyder frygtindgydende, synes du ikke?

Udover at have styr på antivirus-program (se indlæg om AVG), er det en god ide at have værktøjer til at fjerne Malware. Der er forskel på virus og malware, men fælles er, at vi ikke vil have dem på vores pc´ere.

Nogle gange er de mere påtrængende end andre. Virus er man som regel ikke i tvivl om, da den nærmest kan forhindre een i overhovedeat arbejde.
Malware kan være mere lusket og “bare” lægge nogle filer på maskinen (bagdøre), som fjendtlige programmer (og personer) dermed kan udnytte.

Een af de tricky kan være af typen “Antivirus 2010” – man præsenteres for et skærmbillede om, at pc´en er inficeret og man skal køre et tjek med. Desuden skal man betale et beløb for at købe programmet.
Dette er Malware og du må ALDRIG betale til dette.
Læs evt. beskrivelse på dette link.

What to do?

Jeg vil anbefale:
-  at du installerer programmet Malwarebytes og lægger en genvej til programmet på skrivebordet.
- at du downloader rkill.exe og lægger den på skrivebordet.

Når/hvis du bliver angrebet, er der en masse, som ikke virker på pc´en, men du vil godt kunne nå de to genveje på skrivebordet. Kør første rkill-programmet, som stopper alle de processer, det angribende program er i gang med. Når du får en tilbagemelding på skærmen om, at de er stoppet, dobbeltklikker du på Malwarebytes-genvejen på skrivebordet. Nu vil en scanning kunne sættes i gang, og den vil fjerne de uvelkomne ting på pc.

Undertiden kan det være nødvendigt at genstarte pc og under opstarten taste F8 en masse gange – dermed startes pc´en i fejlsikret tilstand. Når pc´en er startet, vil skærmopløsningen formodentlig være underlig, men du vil fortsat kunne køre de to filer som beskrevet ovenfor.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails