Djævle-huen færdig…

Jeg har planlagt at strikke mig igennem alle de forskellige varianter af djævlehuer. Nu er den første så færdig.

Min Babyborn-dukke blev fundet frem fra skuret og kommer her til ære og værdighed igen som model. (Det er altså ikke en dukke jeg selv har leget med, men jeg købte (nej: investerede i) den for nogle år siden, hvor jeg syede dukketøj.)

Denne djævlehue er strikket udelukkende i ret-strikning (en befrielse) og i tyndt alpaca-garn. (Den er fra bogen “Blød begyndelse” – kun kr. 69,- i Bilka – et røverkøb for denne helt igennem fantastiske og lækre bog.)

Jeg synes faktisk huen er blevet fin – den eneste anke er, at jeg ikke synes den er så fiks i toppen. Der er selvfølgelig den mulighed, at jeg har syet den forkert sammen, men det tror jeg nu ikke.

Udover at det er første gang jeg strikker en djævlehue, så er der tre ting, som var nye for mig: At dekorere strik med franske knuder, at lave en hæklet kant og endelig de strikkede bånd.

 

Jeg stod på hovedet i gemmerne med brodere-garn og fandt et nøgle merceriseret bomuldsgarn i overmåde passende nuance  – det blev lagt dobbelt og det funker helt fint til de franske knuder. Kan godt lide kontrasten mellem det lodne og det glatte materiale.

Så er der den hæklede kant – den er jeg totalt vild med! Den var ganske vist ikke en del af den oprindelige opskrift, men det bliver det jo ikke ringere af. Een fast-maske – spring en lænke over i det strikkede – hækl nu 5 stangmasker i samme underliggende lænke – spring atter en lænke over – en fastmaske og så fremdeles. Meget nemt og meget dekorativt.

Huen bliver lukket under hagen med dette bånd. Den ligner den snor, man laver med en “heste-tømme” eller “strikke-Lise”. Dog vil disse ofte være med 4 masker – denne er strikket på to strømpepinde og med tre masker. Sjovt at prøve.

Jeg har flere opskrifter liggende på djævlehuer, så det er bare om at få købt noget passende garn. Det tager jo ikke mere end to aftener at kreere sådan een – yes!