søndag den 1. august 2010

Atter en sommerudflugt

billede84,

Faktisk havde yngstesønnen og jeg een gang været i Den fynske Landsby, men vi ville gerne ud og se HC-Andersenspillet “Nattergalen”, så et gensyn var forudset. Sidste gang overværede vi en malkning og sønniken var faktisk ret hooked på denne gang at spørge, om han selv måtte prøve. Nu er min søn ikke den mest risiko-villige, så jeg havde min tvivl om, om han havde modet. Som det ses af ovenstående billede, så havde han!

Det var denne ko, som fik en gæste-malker:

billede82,

Begge sønnerne var med i dag, og da de ikke er specielt vant til bondegården og dens dyr, er der mange oplevelser. F.eks. fulgte de efter en høne i pænt lang tid – der var nemlig et æg på vej ud af numsen på det. Hm – jeg mente nu ellers, at ægget bare blobbede ud, når det var lægge-klart, men måske der findes ægge-forstoppelse? Ville gerne have haft et billede fra den anden ende af den høne, men dette hvad hvad de fik foreviget:

billede83,

Der var rigtig mange aktiviteter af den gammeldags husflids-slags. Ungerne synes ikke det var voldsomt interessant og ville hele tiden “videre”, men jeg tror nu alligevel nok en del indtryk har lagt sig. Bare det at se en væv eller nogen, som plantefarver vil være nok til, at de en anden gang kan huske noget-om-noget. Det satser jeg hvert fald på.

Her fik ældstesønnen prøvet under hvilke forhold vand-transport foregik før vandhanens tid:

billede85,

Flere steder blev der spillet folkemusik – jeg kan da blive åh-så-nostalgisk;-)

billede88,

Denne gang blive det også til en tur med hestevognen rundt, og til forskel fra tidligere runder, var “chaufføren” indstillet på at fortælle om gårde, afgrøder mv. undervejs. Det som jeg nåede at opfange var meget lærerigt. Bl.a. var der et relativt lille hus, som hedder et “boelshus” (kan ikke umiddelbart finde noget på Wikipedia om det ord), men det skulle angiveligt være større end et husmandssted men mindre end en bondegård. Ja så blev man da så klog.billede89,

Ved den gamle vandmølle (ovenfor) var der et hold spillemænd, der skulle til at spille. Men en lille frø var hoppet op i den stensætning, hvor de havde sat sig for at spille, og de ville gerne have den væk. Tilsyneladende ville de ikke selv begive sig ud i at fjerne den, da de kunne regne ud at det ville medføre snasket-hed på fingrene. Hvilket så igen ville gå ud over de fine instrumenter, og med langt til nærmeste vandhane, var der altså et lille “problem”. Det blev mig, som fik den fornøjelige tjans at fange den, hvilket først lykkedes efter et par forsøg. Og ja – det var snasket!

Efter en drikke-sodavand-kaffe-og-spise-is-og-kage-tur i Sortebro Kros vidunderlige have, begav vi os til selve fest-spillets område. Selvom der trak tunge skyer, så kom der ikke en dråbe vand, og det var dejligt at se, hvordan folk langsomt strømmede til og hyggede sig på italiensk vis på amfi-scenen. Mange havde selv medbragt kaffe og kage – et rigtigt familie-arrangement.

billede87,

Igen i år synes jeg det var en meget professionelt opsætning. Flere af børne-skuespillerne har potentiale til at blive ved med det metier, også når de bliver større.

billede86,

Efter forestillingen sluttedes der som vanligt af med, at alle (stående) sang “I Danmark er jeg født”, hvilket jeg så næsten aldrig når, fordi jeg ikke kan få en lyd frem for tårer og sinds-bevægelse. Jeg synes det er SÅ smukt!

I præcis det sekund vi satte os ind i bilen for at drage hjemad, begyndte det at regne, og det var ikke bare en bette byge. Nej det var et decideret skybrud – fantastisk at vi lige nåede at få afviklet hele den dejlige eftermiddag inden.

4 kommentarer:

  1. Det lyder som den dejligste dag. Jeg har aldrig været der. Det er da vist en fejl.

    (Og det der med tårerne, kan jeg fint sætte mig ind i. Jeg fik næsten tårer i øjnene af bare at læse om det :)

    SvarSlet
  2. Hvis du har mulighed for det på et tidspunkt, så prøv det. De gør virkelig meget ud af det og vil gerne fortælle om, hvad man ser.

    SvarSlet
  3. Det sted kunne jeg også godt tænke mig at besøge - det lyder super hyggeligt..
    Synes det er utrolig spændende at læse om Jeres aktive feriedage...

    SvarSlet
  4. Du ville elske det sted, Karen. Dejligt at høre, at andre også får fornøjelse af, hvad vi har oplevet.

    SvarSlet

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails