Det var godt nok en varm dag at være på kursus i. Heldigvis var det kun tre timer, men det var lige på det allervarmeste tidspunkt af dagen. Hvis jeg havde kendt vejrforholdene for ½ år siden, da jeg tilmeldte ældstesønnen og mig, er jeg ikke sikker på, om det overhovedet var blevet til noget.
Så den stod på førstehjælpskursus i dag – afholdt af ASF Folkehjælp´s lokale Odense-afdeling. Det var en kampagne, jeg så i webudgaven af Ekstrabladet eller BT ved nytårstid – ganske gratis ydermere.
Har ofte tænkt på, at jeg hurtigt kan komme i situationer, hvor det vil være rart at kunne agere hurtigt og med en snert af faglig indsigt. Det kan være nogen, der falder på cykel, en solskoldning, bistik, brækket ben, hvor man skal kunne håndtere aflåst sideleje, stopning af blødninger, forbindinger osv. osv. osv.
Der opstår f.eks. ofte situationer i fodboldsammenhæng (hvor jeg er med som tilskuer og unger eller voksne spiller), hvor det vil være rart at kunne agere hurtigt. Derfor synes jeg også ældstesønnen skulle med, hvilket han heldigvis rigtig gerne ville.
Holdet bestod af os to og en hel stak sygeplejerske-studerende. Er det ikke bare forunderligt, at den uddannelse ikke indeholder det kursus? Jeg troede at det nærmest var et adgangs-krav men næh nej…. det må de skam tage for egen regning og i fritiden.
Så nu er vi skrappe til at lave forbindinger, der kan stoppe blødninger, lægge i nato-stilling og har en grundlæggende viden om diverse småskader. Samt kan (forhåbentlig) vurdere, hvornår noget er en større skade.
Dette var første modul af i alt fire – vi overvejer nu, om vi ikke skal have taget os det fulde kursus. Det vil være over to lørdage (12 timer i alt) – dér vil vi også lære om kunstig åndedræt og hjertemassage. Eller rettere: Vi skal helt sikkert have det – tidspunktet skal blot lige vælges med omhu;-)
Hej Linnea,
SvarSletSuper at I har været på førstehjælpskursus, det er en rigtig vigtig ting at kunne!
Jeg har taget et 12 timers kursus på arbejde, og begge pigerne får heldigvis en masse at vide til spejderm, men hvis ikke de gjorde det ville jeg også melde dem til et kursus hos ASF - det er knald gode kurser!
Ja jeg er også bare SÅ glad for at vi kom afsted - det har stået på min "ønske-liste" længe og nu fik vi det så gjort. Må se at få taget de næste moduler også.
SvarSlet