I går fik jeg den mest vidunderlige lille skål i gave af min mor. Kunstneren-navnet er Steentoft Design, og desværre har jeg ikke rigtig noget sted at linke til – ville ellers gerne give credit.
Skålen er vel ca. 10 cm i diameter og en 6 cm i højden. Der er mange nuancer af blåt, grønt og lilla samt guld- og sølveffekter. (Desværre kommer de ikke helt til deres ret på billedet.)
Den vejer næsten ingenting, og man kan godt fornemme, at den nok ikke skal udsættes for de store vandmængder;-)
Det er vist den første decoupage-ting, jeg har fået indenfor hjemmets fire vægge. Pudsigt nok for det er ellers lige en teknik efter mit hjerte. Kender mest teknikken fra omtale af Dronning Margrethes og Mette Nørbys værker.
Skålen står nu og pynter i vindueskarmen – håber en dag at stifte endnu mere bekendtskab med teknikken.
Den er rigtig fin. Skønne farver.
SvarSlet