Havnefest i Odense i denne week-end. Den har været ventet med længsel – især af yngstesønnen.
Vejret har været intet mindre end perfekt, og vi er alle gode oplevelser rigere.
Ældste-sønnen blev straks meget hooked på de forskellige vand-ting. Moderen var tilsvarende afvisende: “Det er sikkert dyrt” (ingen af tingene kostede penge), “vi har ikke tid at vente” (vandboblerne var der faktisk lang kø til), “det er alt for farligt, og du har desuden ikke noget skiftetøj med”. Principfastheden hos moderen illustreres tydeligt at disse billeder:
Ørj, hvor var han glad over at have overvundet sommerfulglene i maven. Moderen er heller ikke u-stolt;-)
Nå, der var mange andre gode oplevelser. Især middelalder-boden var begge unger tiltrukket af.
Masser af middelalder-“tøj” kunne man får lov at se på med fingrene. Det tog kegler!
Af een eller anden mystisk grund var der også noget af det udstyr, som soldaterne bruger i Afghanistan. Måske for at sammenligne vægt og effektivitet. Den vest måtte også prøves.
Sidst vil jeg nænve, at vi overværede 4 helt fantastiske unge gutter opføre et par Stomp-numre. Hamrende professionelt og godt!
Hvis ikke det var fordi vejret i morgen tegner ret vådt, ville vi sikkert tage forbi igen.
spændende og sjovt !
SvarSletDet ser ud til, at I har fået en på opleveren...
SvarSlet