lørdag den 23. januar 2010

Luksus formiddag

Tidligt lørdag morgen havde jeg fået tid hos frisøren i Odense Midtby. Den tidlige tid indebærer, at jeg også er så tidligt færdig, at butikkerne ikke har åbent endnu. Øv! For jeg elsker de dér sjældne muligheder for shopping-ture.

Jeg smuttede i stedet en tur på grøntsagstorvet - ikke mange stande at købe ved, når vejret er så koldt. Enten orker de ikke selv at stå der, eller også kommer der ikke nok kunder til, at det kan betale sig...(?)

I stedet smuttede jeg på værtshus, restuarant, café, eller hvad man nu ellers lige kalder "Grønttorvet". Det var 2. gang, at jeg var der i forbindelse med frisør-slut-butikker-ikke-åbent-endnu - kan man så kalde det en tradition?


Havde købt mig et dameblad, som jeg dermed undtagelsesvis rent faktisk fik læst, fordi jeg pludselig havde roen til det. Drak mig en kop kaffe, nød udsigten til torvet og den stille stemning på café´en (hvad jeg vælger at kalde den, når det er formiddag.) Ren luksus!

Senere var jeg i Sinnerup, hvor jeg fandt denne skønne æske på udsalg. Kun kr. 75,- så hvis I bor i Odense, kan I måske nå endnu at sikre jer een af de tilbageværende.

Jeg skal have sat nogle skilte på, når jeg får besluttet, hvad der skal være i den. Bemærk at der er to "lag" og dermed fire rum.

På min færd gennem byen var jeg også i Søstrene Greene og fik erhvervet både filt, og forskellige slags dekoreret papir. Det hører I mere om senere, når jeg har fået konverteret ideer til virkelighed.

2 kommentarer:

  1. Lyder som en dejlig dag - sådan nogen hyggelige slendre hygge shoppe dage hænger ikke på træerne, bare med at nyde dem!

    SvarSlet
  2. Jeg var lige i Odense i fredags til seminar. Desværre var der ikke tid til shopping. Måske skulle man prøve at lægge lidt shoppe-tid ind næste gang.

    SvarSlet

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails