onsdag den 16. september 2015

Indsamling


I dag trillede der en sms ind på telefonen fra Dansk Røde Kors. Fordi jeg tidligere har doneret en beløb, ville de opfordre mig til at blive indsamler søndag d. 4. oktober.

Tænke tænke...

Alle de lavpraktiske tjek-spørgsmål dukker op:
- Kan jeg den dag? Jo der er vist ikke noget i kalenderen.
- Vil jeg bruge en søndag på det, nu hvor der også "truer" 10 obligatoriske gudstjenester (konfirmationsforberedelse). Tjoh...
- Er vejret godt den dag? Nobody knows.

Muligvis de spørgsmål dukker op for at skærme mig for det mere vigtige: Har jeg overhovedet lyst til at samle ind? Og til det formål?

For en del år siden deltog jeg i indsamling til Dansk Flygtningehjælp - det var vist i 1998. Udover det indsamlede beløb, så er det faktisk een af mit livs bedste oplevelser. Jeg blev tildelt Nørregade i Odense og det var fantastisk at opleve de mange forskellige reaktioner. I området var både forretninger, restauranter, studerende, pensionister, kollegie osv osv. Mange hjertevarmende små kontakter...

Men i DK anno 2015? Med den nuværende flygtningesituation? Hvor ingen rigtig ved hvad de skal mene. Hvad der er det rigtige - hvert fald på det overordnede plan. Hvad mener jeg egentlig selv? Tror jeg, at jeg vil blive konfronteret med folks forskellige holdninger, når jeg ringer på? Ja, det tror jeg. Er jeg "bange" for det? Ja, nok også lidt. Vil det være sundt for mig? Ja, det tror jeg faktisk.

Fik spurgt ældste-sønnen, om han vil med på de noget uforudsigelige konditioner. Jo, det vil han godt. Den yngste skal jeg have snakket mere med. Pro et konktra. Der kan komme nogle voldsomme reaktioner undervejs, som han skal være indstillet på, at vi håndterer on-the-fly.

Så nu har vi tilmeldt os.

Forudser at vi i den kommende uger kommer til at snakke endnu mere konkret om, hvad flygtninge-situationen gør ved os selv, vores samfund og vores verden.

3 kommentarer:

  1. I er så seje. Jeg håber, det bliver en god oplevelse.

    SvarSlet
  2. Det bliver helt sikkert en søndag som adskiller sig fra de andre ;-)

    SvarSlet
  3. Dejligt indlæg, Anette. Og smukt af jer at stille op som indsamlere.

    SvarSlet

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails