Så var det endelig blevet tid til Folketinget – her ses den trappe, hvor et valgs sejrherre forsøger at kæmpe sig op på en valgaften.
Tidligere kunne man som gæst godt få lov at benytte hovedindgangen, så man kom direkte op ad den trappe. Men pga af terror-angst, bliver man nu sluset ind ad en side-indgang´+ behørigt scannet for alt mistænkeligt af metal.
Vi fik en guidet rundtur og dermed åbnet øjne for detaljer, som vi måske ikke selv havde set.
Bl.a. er der i hele vandrehallen en frise, hvor kunstneren har malet små kommentarer til det politiske liv på Borgen ind.
Denne frise er under tavlen hvor dagens udvalgsmøder slås op. Samme sted er billede af en syltekrukke ;-)
I gamle dage kunne politikerne her lægge deres piber – så var der en folketingsbetjent, som passede på dem, indtil de igen kunne pulse videre.
Der er mange portrætter i vandrehallen af statsministrene – de har selv fået lov at vælge kunstneren. Tænk sig at ville lade sig forevige med et kampfly! Gad vide om han senere har fortrudt det?
Jens Otto Krag som har ladet sig portrættere laaaangt væk fra Christiansborg og livet dér.
Erling Olsen – een af Folketingets formænd – nok det portræt, jeg bedst kunne lide.
Rigets vigtigste dokumenter (i kopi).
Her Danmarks riges grundlov af 1849.
Den gennemsete grundlov af 1866.
Indtil for nylig havde jeg aldrig hørt om denne udgave. Man må da for pokker kunne regne med, at de alle har været “gennemset” ;-)
Grundloven af 1915 – den med kvinders valgret.
Seneste grundlovsændring fra 1953.
Jyske lov fra Valdemar Sejs tid.
Til sidst Kongeloven af 1665, som er det dokument, der stadfæstede enevælden, som blev indført i 1660.
Over indgangen til Folketings-salen. Helt ærligt – hvad med at få koblet en stave-kontrol på!!!
Endelig kom vi så til selve Folketingssalen. Ungerne synes ikke den var så stor som forventet – en oplevelse mange åbenbart har.
Altid sjovt at høre om, hvordan regeringen og partierne er placeret i salen. Og hvordan såvel skrevne som uskrevne regler former sig.
Bl.a. SKAL de tale pænt til hinanden – noget som ikke alle landes politikere gør i deres respektive parlamenter.
Til slut et billede af den fantastiske “paternoster” – en evighedselevator, som fungerer således: demo.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?