søndag den 2. juni 2013

Langsom dag i haven


Lørdag blev een af de helt guddommelige dage i haven. Lige efter mit hjerte.

a-billede137

Omdrejningspunktet er havebordet, hvor jeg sidder med min bog, min the/kaffe og min iPad. “Derfra min verden går….”.

Når jeg så sidder dér, putter jeg små gøremål ind – må ikke vare mere end 10-15 minutter (gerne kun 5).
- Jeg klipper nogle vildskud af hækken
- Sætter tiloversblevne spire-kartofler i kartoffel-spande
- Får sat de ny-indkøbte blomter i krukke
- Strør noget sneglegift
- Binder en klematis op
- Snitter en masse frugt, som jeg indtager med ungerne
- Tager et par billeder
- osv osv osv

Hver gang en lille ting er udført, så er det retur til basen og nyde det i laaang tid. Sådan kan jeg få en hel dag til at gå med “ingenting”.

a-billede133 
Naboens dværg-syrén havde forvildet sig ind på min side af plankeværket – dér hvor jeg ville sætte en blomster-kasse op.

a-billede131

De grene kom lige i en vase til samlingen af pink nuancer på havebordet.

a-billede135

I øvrigt kan det snart knibe med plads på havebordet – næsten ikke plads til kopper, bøger og tallerkener.

a-billede136
3 ud af de 6 duftpelargonier, jeg fik i fødselsdags-gave i den mørke oktober, står til rekreation. Må vist få prøvet med noget gødning af en art.

a-billede132 
Selvom det er en lille have, er der rig mulighed for variation, når havebordet bliver for trangt – her er udsigten fra liggestolen – den bliver også flittig brugt ;-)

2 kommentarer:

  1. Dejligt, at høre om din tid med `ingenting´ i haven - efter min mening, noget af det skønneste, man kan foretage sig.
    Knus til dig

    SvarSlet
  2. Enig - der måtte gerne være rigtig meget af denne tid i den kommende sommerferie ;-)

    SvarSlet

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails