fredag den 18. maj 2012

Maj måneds kulde...

”Maj måneds kulde gør laderne fulde” siger et gammelt dansk mundheld.

Hvis det står til troende, må det blive en god høst i år. Jeg synes det har været blæsende, mørkt, koldt og vådt indtil videre.

Maj er den måned, hvor varm syrenduft bør vælte ind over een.
Hm….

Men sådan burde det være:

Når egene knoppes,
og granerne duppes,
og skræpperne kante den støvede vej.
Når frøen fortæller,
mens guldregnen hælder
sig over syrenen i hviskende leg,
da dages, da kommer
den danske skærsommer,
farvel og på gensyn, du liflige maj!

Når rugen alt bølger,
og kornblomsten dølger
sin blå lille kyse bag gitter af strå.
Når føllene tumle,
mens køerne gumle,
og viben sig soler med ungerne små,
da dages, da kommer
den danske skærsommer,
og derom alt fløjter den nattergal grå.

Når skoven har skygge,
og bien gør lykke,
og bøgen har mørknet sit lyseste blad.
Når roser udspringe
blandt torne, som stinge,
lig luende elskov af truende had,
da dages, da kommer
den danske skærsommer,
den er der, og gør selv den tungeste glad.

O, fly ej for snarlig,
men bring os lidt varlig
fra nætternes lyse til tusmørkets stund!
Vi vented så længe
på blommende enge,
på duften fra rosernes svulmende mund, –
men bedst som du kommer,
du favre skærsommer,
så hastigt du flyr som et drømmerigt blund!

2 kommentarer:

  1. En af de skønneste sommersange.
    Og så håber jeg sandelig, det bliver dejligt vejr i dag....., - for ellers har jeg ikke opført mig godt i år ;)

    SvarSlet
  2. Stor tillykke med dagen! Her er det gråt lige nu, men det er jeg sikker på vil ændre sig op ad dagen;-)

    SvarSlet

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails