Siden denne film udkom for kort tid siden, har den været højt på ønske-se-listen hos både ældstesønnen og mig.
Alt omkring 2. verdenskrig (og modstandsbevægelsen) er top-prioriteret stof i min familie, så historien om denne gruppe har jeg hørt om så længe tilbage jeg kan huske.
Den har gjort stort indtryk på mange mennesker og er den evig-gyldige historie om de få, der føler sig forpligtet på vegne af de mange. Og som betaler prisen.
Jens Jørn Spottag og Bodil Jørgensen er to helt formidable skuespillere, som også i denne film spiller eminent.
I forhold til det faktuelle historiske materiale er der foretaget en del valg. Min sunde fornuft siger mig, at der må have været mange gniderier i det lille samfund over, at nogle var på tyskernes side (eller hvert fald passive) og andre handlede. Det kan ikke været gået helt stille af. De konflikter bliver stort set ikke berørt i filmen – der er en 10-15 helte, hvis eneste modstandere er tyskerne. Det er jeg sikker på ikke har været virkeligheden dengang.
Nu er der jo ikke den store overraskelse i slutningen på filmen – vi ved jo ligesom, hvordan det slutter. Den sidste halve time måtte jeg holde igen for ikke at hulke igennem (ret pinligt). Fik i den grad renset tårekanalerne.
Det lyder som en god film. Jeg kan vældig godt lide Bodil Jørgensens lidt skæve måde at spille på. Det er aldrig ligegyldigt, når hun er i billedet.
SvarSletDet er en supergod film, som går helt ind under huden på én. Jeg skal love for, der var stille, både under filmen, og da vi forlod salen; mange - incl. mig selv -med røde øjne
SvarSletEva: Hun er forunderlig. På en sjov underspillet måde.
SvarSletLydert: Tror en del af dem som så filmen sammen med os, var født under eller ganske kort efter krigen. Det har sikkert også gjort stort indtryk dér.