søndag den 26. februar 2012

Roskilde Domkirke - volume 8

Så er vi kommet til Chr. d. 4.´s kapel – helt klart højdepunktet på turen. Og hvor var der flot!.

abillede064

Denne kiste er den eneste, som er med sort fløjl og sølvbelagt.

I samme kapel ligger den udvalgte Prins Christian, som egentlig skulle have været konge efter Christian d. 4., men han døde i 1647 og derfor blev hans lillebror (Frederik d. 3.) konge i stedet.

abillede099

Her har vi Frederik d. 3.´s kiste.
Stikord til ham:
- Grundlagde Dyrehaven og Det kongelige Bibliotek
- Mistede Skåne, Halland og Blekinge mm
- Reddede København fra at blive svensk
- “Jeg vil dø i min rede”
- Indførte enevælden i Danmark

abillede066 
Forunderligt nok var kapellet tomt (bortset fra kisterne) i de første par hundrede år. Der var simpelthen ikke penge til (eller interesse for) at udsmykke dem.
Det blev der rådet bod på senere og de to sidevægge blev bl.a. dækket med enorme malerier.
Her ser vi Chr. d. 4. som detektiv – skarpsindig og retfærdig. Han afslører en dokumentforfalskning – datidens Columbo.

abillede065
På den modsatte væg ses Chr. d. 4. på skibet Trefoldingheden udfor Kolberger Heide under Torstensonkrigen. Det er her han mister sit højre øje. En svensk kanonkugle ramte skibet og han faldt om – først troede man, at han var død, men så rejste han sig op. Han holdt en tale for sin besætning for at holde modet oppe på dem.
”Kong Christian stod ved højen Mast i røg og damp….”
Dette billede har det seneste halve år været skrivebordsbaggrund på yngstesønnens computer, så det var ret fantastisk at se i virkeligheden.

abillede099

abillede100
Og så var det jo, at vi undrede os over, hvorfor der var disse signaturer under billederne, når det var konger, som havde levet meget senere end Chr. d. 4.
Hurra for kustoderne, som kunne opklare det.
Det er jo netop fordi, at kapellet er udsmykket meget senere, hvor der igen var penge i kassen og fokus på at forherlige fortiden.

abillede101
Ganske forunderlig male-teknik. Se bare dette udsnit. Vi var helt tæt på for at mærke, om det var en relief. Nixen. Det er malet, så det virker tredimensionelt hele molevitten.
3D – må vist være den teknik, som kaldes tromp d´oeil.

abillede069
Loftet er simpelthen enestående smukt.

abillede102
Smedejernskgitteret ind til kapellet er lavet af Caspar Fincke, som vi også har “mødt” ved gitteret, der omkranser Rundetårn øverst.

abillede054
Inde i selve kirken så vi denne lukkede kongestol, som Chr. d. 4. brugte ved de mange kirkebesøg.    

abillede103
Som det ses, er der både en dame-side og en herre-siden. Damesiden til brug for Anna Cathrine.

abillede053
Mon ikke der er blevet blundet lidt, når prædikenen var for lang/kedelig?

abillede067

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails