To geocachere har sat sig for at lave en geo-julekalender med caches her i Odense. (Eller rettere: Jeg regner med de er i Odense – det har de første 3 hvert fald været.)
Det blev 2. december og jeg forventede jo nok, at der ville blive frigivet en cache formodentlig på samme tidspunkt som den første dag. Da jeg mødte på arbejde, fik jeg en fornemmelse af, at first-finder fra 1. december nok ikke ville gå meget målrettet efter denne, så jeg havde måske en chance?
Havde hjemmefra taget min gamle eTrex-GPS med - dog med mistanke om, at batterierne ikke var voldsomt opladet.
Tjekkede min webmail kl. 9:02 - ingen cache frigivet. Da jeg var tilbage på kontoret 9:14 kunne jeg konstatere, at den var blevet frigivet 9:03. Grrrr!!!!
Jeg havde sikret mig, at der var tid på flexkontoen og at arbejdsopgaverne godt kunne vente lidt, så jeg fik lavet et hurtigt print af koordinatet og så ellers ud på cyklen. Undervejs fik jeg tastet koordinaterne ind - ca. 680 meter til cachen.
På cykelstien mødte jeg ind til flere kolleger, som undrede sig over, at jeg var på vej VÆK fra arbejde. (Det måtte jeg så udrede under aftenens julefrokost.)
Mens jeg cyklede afsted, prøvede jeg at scanne stier og veje, om der var kolleger eller andet geo-godtfolk, som var på vej mod samme destination. Fred og ro.
Samtidig fik jeg scannet min lomme for at konstatere, at der var to AAA-batterier og eet AA-batteri, så hvis GPS gik død, ville jeg ikke kunne foretage genoplivning. Men hvad værre var: Jeg havde ikke nogen kuglepen. Så meget for velforberedthed!
Fandt hurtigt stedet men ikke i første omgang cachen. Hvor jeg så kom i tanke om, at jeg heller ikke havde fået bemærket cachestørrelse, sværhedsgrad eller hint. Ringede til hjælpsom kollega som bidrog med disse "detaljer".
Nu blev cachen fundet relativt hurtigt, men så var jeg tilbage ved, at jeg ikke havde noget at skrive med. Der var angiveligt stadig ikke andre geocachere i nærheden, så forhåbningen om at være first-finder var både stor og intakt. What to do? Der er en del beboelses-ejendomme i nærheden - alle af den slags med dørtelefoner. Det var ikke lige nogle steder, der virkede oplagte og ringe på og spørge om jeg kunne låne et skriveredskab. Prøvede ellers at vurdere, hvilke steder der mon ville være mest imødekommende. De steder med børneudstyr ville have vundet over de steder med nedrullede persienner og misligholdte postkasser.
I stedet blev min redningsmand en cyklist, som kom forbi. Han blev anråbt med et "A kingdom for a pen"-råb, og han var så flink at standse. Jeg må have set tilstrækkelig tilforladelig ud - eller måske snarere desperat? Jeg sagde, at det kun ville vare 2 minutter, og for ligesom at forklare mig, fik han den ultrakorte udgave af "Hvad er geocaching". Det endte med at han forærede mig kuglepennen (stor tak til cyklist og "Din Tøjmand").
Tilbage til cachen. Hvor det viste sig, at en anden geo-cacher allerede havde logget som first finder!!!!
Mens jeg loggede på et "charmerende" underlag af affaldscontainer, listede der sig en bil og en mand hen. Det viste sig at være en caching-kollega, som jeg således fik hilst på for første gang. Vi fik en rigtig lang og hyggelig geo-sludder. Thanks For The Chat.
Så selvom jeg ikke blev first-finder var det på alle måder en god og sjov oplevelse.
Tak også til Cache Owner for en fin serie. Det er et stort arbejde at lave, og I skal bare vide, at det er meget værdsat.
TFTC
Total hardcore geocacher :-)
SvarSletDejlig beretning.
Tak, Marthe. Man bliver helt uforvarent skruet ind i sådan en landsbytosse-adfærd;-)
SvarSlet