onsdag den 16. november 2011

Så er der gang i symaskinen igen

Er kommet bagud med at få vist, hvad der er trillet gennem symaskine og overlock den seneste tid.
Her er en lille bluse i str. 80 cl – jeg er RET vild med både model og stof. Har ikke mere end to meter stof, så det bliver begrænset hvor mange flere bluser/kjoler, jeg kan lave. Heldigvis kan selv små stykker anvendes som effekt hist op pist.

billede875

Disse mamelukker var den første lille ting, jeg varmede op på igen efter den relativt ufrivillige sypause. Der er kommet nyt tag, vinduer og døre i vort hus, så derfor har der været ca. 3 måneder, hvor der slet ikke var ro og rum til at have symaskine og overlock fremme.

billede880

Jeg har nogle bestillinger liggende, som jeg næsten ikke kunne vente med at komme i gang med.
Dog indsneg der sig en mindre – nej den var faktisk større – krise: Jeg kunne ikke finde pedalen til min overlock. Den har simpelthen gjort sig usynlig i forbindelse med al bygge-roderiet. Er ret sikker på, at den stadig er på matriklen – dog endnu ikke fundet. En ny koster kr. 780,-!!!
Heldigvis har jeg fået fikset een til kr. 150,- fordi en veninde havde en defekt pedal liggende, som jeg transporterede op til Kyndbøll Symaskiner på Stærmosegårdsvej. Det dejlige menneske kunne hekse en brugbar pedal ud af noget forskelligt fra værkstedet. Een af hverdagens helte. Husk endelig at handler dér – fantastisk service!

billede881
Er totalt vild med dette stof. Egen import fra USA – til kr. 100,-/m.

billede882
Effekten udnyttet forneden på disse lune fløjlsbukser.

billede888  
Så er der ellers blevet testet kjole og bluse-modeller. Har en pige i størrelse 80 cl, som jeg gerne vil sy en del til. Derfor tager jeg afsæt i den størrelse – så kan jeg også få testet pasform: Elastikstørrelser, halshul, længde osv osv
Tror ikke denne model er helt gangbar i forhold til halshullet, men det må komme an på en prøve.
Bemærk lommerne – stoffet fra blusen anvendt som effekt.

billede885
Er totalt vild med stof og model. Een af de kommende opsyninger bliver med lange ærmer og som kjole.

billede887
Så fås det ikke dejligere i min optik. Det er lidt begrænset, hvor meget stof jeg har liggende i de lidt mørkere vinterfarver. Men dette måtte jeg have flået ned fra hylden og syet noget i.

billede889
Dette er så noget af det mere sommerlige stof, som jeg alligevel ikke kunne stå for.

Inden længe (26. + 27. november) er der julemarked på Blangstedgård i Hus88. Dér vil jeg tage noget tøj med også – så må vi se, om det kunne friste nogen, eller om det “kun” er juleting, som folk har øje for.

3 kommentarer:

  1. Hvor er det dejligt at du har fået gang i symaskinen igen. Også dejligt at der findes nogen der er villige til at "fikse" noget...
    Herligt stof. Jeg falder for elefanterne og blusen med de lilla blomster.
    Jeg har lige fået noget stof med bamser og med elefanter fra Frankrig - det er bare så sødt..
    Må indrømme at jeg får strikket mere end jeg får syet.
    Nu har jeg lige købt en dukke til Anna-Vigga i julegave - så nu skal der strikkes dukketøj :0)

    SvarSlet
  2. Et julemarked er vel også et sted, hvor man kunne tænkes at handle gaver, mon ikke? Hellere gaveindkøb end pynt for mit vedkommende :-) Så tag da bare alt hvad du har af flotte kreationer med - og rigtig god fornøjelse.

    SvarSlet
  3. Karen. Stof fra Frankrig. Det lyder meget spændende. Provence-agtigt?
    Hun vil elske at få dukketøj, som er hjemmegjort. Har også overvejet at lave noget, men det bliver jo næsten lige så dyrt som alm. børnetøj i tidsforbrug. Glæder mig til at se, hvad du får strikket. Er det Baby-born?

    Marthe: Jeg tager "alt" med - hø hø. Nu også lidt af nødvendighed, for jeg får langtfra lavet så meget som jeg havde drømt om og håbet. Skal lære at begynde på julemarkedsting i januar. Selvom jeg lige nu mest ligger i sengen, så håber jeg trods alt at få syet lidt i den kommende uge. Og det bliver ikke-jule-ting;-)

    SvarSlet

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails