Måske skal man være svensker for at synes om denne bog? Jeg gjorde det hvert fald ikke.
Leif G W Persson: Mellem sommerens længsel og vinterens kulde.
Ganske forunderligt, at jeg kæmpede mig gennem denne tykke sag, når det ville have været så meget nemmere blot at kyle den tilbage på hylden.
Den omhandler – finder man ud af at et godt stykke inde i bogen – mordet på Oluf Palme. Persongalleriet er alle hentet fra det svenske politi og efterretningsvæsen. Meget underlige personager og indbyrdes relationer, som jeg faktisk aldrig nåede at få styr på.
Når jeg – trods alt – holdt ud at læse hele bogen, må det være fordi der er nogle få personer, som bliver beskrevet interessant. Men de forskellige personers liv og oplevelser bliver overhovedet ikke kædet sammen, så det bliver fængende. Forfatteren er til gengæld meget selvglad i sin snørklede og indforståede tankegang.
Støvede lige lidt rundt på nettet for at finde anmeldelser af bogen. Nogle falder fuldstændig i svime over denne anderledes type svenske krimi. Andre lyder (heldigvis) til at have samme opfattelse som mig, selvom de pakker det lidt pænere ind.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?