En lille ting på vej hjem…

Kender I den fornemmelse med, at arbejdsdagen har været både hård og vellykket på samme tid? Sådan havde jeg det i går, og så får jeg den dér trang til “at købe en lille ting på vej hjem”. Forkælelse og belønning på samme tid.
Sådan en fredag eftermiddag med dejligt forårssolskin er som skabt til den slags handlinger;-)

Så jeg daffede rundt i Rosengaardcentret og kiggede på butikker. Faktisk var jeg stadig så optaget af arbejdsdagens tanker, at jeg gik rundt som i en tåge og efter-tænkte. Gik rundt inde i en skøn butik med boligindretningsting, men faktisk så jeg slet ikke nogen af tingene – gik blot rundt og rundt og rundt. Hvis ekspedienterne har tænkt, at jeg var en potentiel butikstyv med den adfærd, så kan jeg ikke fortænke dem;-)

Godt nok var jeg ukoncentreret i min vandren rundt men dog nærværende nok til ikke at finde en lille fin ting, som jeg kunne hjemføre. Der var nogle søde små zink-stager til fyrfadslys men kan mærke, at min zink-periode vist er ved at være på retur. Glad for hvad jeg har, men der skal ikke købes mere.

I stedet fandt jeg ovenstående dejlige Bellis, som nu pynter på spisebordet.

Det blev også til denne bog. Een af mine veninder har givet mig et nyt ord til mit ordforråd: “Madmodig”.
Det prøver jeg nu at få indført i hjemmet: Madmodighed.
Min metode er at finde opskrifter med ingredienser, som godkendes hver især. Logisk tankegang fører til, at den samlede ret vel så også bør være spiselig? Vi prøver hvert fald.
Nogle kogebøger anvender underlige ingredienser og tidskrævende retter – denne bog ser dog ud til at være på alle måder tilgængelig.

Så faldt jeg over denne film. Det var rent og skært impuls-køb. Den handler om “Facebook”, og jeg kan da godt huske, at der var omtale af den for noget tid siden, men jeg havde faktisk ikke forestillet mig at købe den. Jeg lod mig lokke af de mange stjerner, som filmen har fået og den meget rosende omtale. Og så er den tilladt for “Alle” – så håber ældstesønnen vil være med på en kigger.