Nørj, hvor er det bare lang tid siden, jeg sidst har strikket. Allerede da jeg skulle finde de aktuelle pinde-størrelse gik det galt. Har simpelthen ikke styr på, hvad værktøjslageret rummer. Kunne ikke finde min pinde-måler, og det var da med hiv og sving, at jeg overhovedet fandt brugbare pinde i 3½ og 5.
Der er småfolk undervejs i den nære familie. Allerede nu ved vi det bliver en pige – at have den viden rummer jo den fordel, at strikning og syning kan blive lidt mere målrettet rent farvemæssigt. Sagde jeg virkelig det? Det var ikke gået i halvfjerdserne og firserne. Dér var virkelig uni-sex, hvad farver angik.
Nå men det er anno 2010 og her må vi godt igen gå op i det med pige-farver og drenge-farver. Da jeg stod og savlede i Tante Grøn i går, ville jeg helst have haft en dyb pink farve, men det var ikke at opdrive i den aktuelle uldkvalitet. Så det blev lyserød, og den er også knald-hamrende flot.
Så er der valg af model, hvor jeg jo straks tænker tilbage på erfaringerne med egne unger. Alle de modeller, som skal hives over hovedet er straks fravalgt. Bomuld eller uld? (For acryl er SELVFØLGELIG slet ikke en mulighed.) Da barnet forventes i midt-vinteren faldt valget på uld, selvom jeg strikker i størrelse 6-9 måneder. Tænker der også kan være brug for en varm trøje dér.
Selve modellen er yderst enkel. Dels fordi jeg lige skal i omdrejninger mht. at strikke igen. (Strikkede mig gennem livet fra 6. klasse og til jeg var ca. 22 – dér lærte jeg nemlig at sy, og det gik lidt hurtigere.) Dels fordi det skal være så enkelt, at jeg kan sidde og se fjernsyn eller foretage andre ikke-hjerne-aktiviterende ting.
Når modellen er enkel, må der gøres noget mere ud af knapperne. Derfor valget af de fine perlemors-knapper.
Nu hvor jeg så er i gang, bliver jeg mindet om, at jeg ikke strikker helt jævnt. I fald jeg kommer til at strikke flere ting, skal de derfor være på rundpind eller strømpepinde – vrangmasker har jeg et anstrengt forhold til. Hvert fald i større mængder.
En tur i Tante Grøn er direkte behovs-skabende. Fandt denne kurv, som jeg bare MÅTTE eje – dermed blev den også en del af mine køb-selv-fødselsdagsgaver.
Og her med indhold:
Tænkte nok, at strikketøjet var en af de søde pigefarver. Det ser rigtig godt ud.
SvarSletKan da også bifalde bogen, du er ved at læse (jeg troede faktisk, at du var færdig med den), men nu går tiden jo så med strikkeriet.
Det er da dejligt, at du kunne finde den fine kurv og købe den for nogle af pengene, du fik i fødselsdagsgave.
øj, ja det er fedt at strikke! Er gået i gang med noget så avanceret som et halstørklæde ;-).
SvarSletJeg smutter forbi min terapi-kurv og strikker et par pinde så tit jeg kan komme til det. Fedt!
Hilsen Hanne
Jeg tror altså også bare jeg lige skal have hvert fald to pinde inden sengetid;-)
SvarSletHej Nette
SvarSletHvor er det fint og sikke nogle fine billeder af projektet. Det er bare så sødt af dig:-)
Jeg synes helt sikkert det er godt, at vi er rykket videre siden 70'erne og 80'erne, for lyserød er der helt sikkert bare sagen for min lille prinsesse.
Knus fra Lene