Da jeg var barn, var jeg helt vild med at lægge puslespil. Det var nok første gang jeg stiftede bekendtskab med den dér helt unikke følelse af, at tidsfornemmelsen blev ophævet og jeg var fuldstændig i eet med det, jeg var i gang med.
Har netop været i Toys og investeret i to forskellige. Yngstesønnen fik lov at vælge det ene – jeg det andet. Gæt selv hvem, der valgte hvad;-)
Sofabordet er opmålt og godkendt til at ville kunne rumme det færdige værk. Det største “problem” er håndteringen af alle brikkerne, mens det lægges. Jeg plejer altid at starte med at lægge kanterne og bagefter opdeler jeg i “vand”, “himmel”, “blomster” (hvis motivet altså indeholder sådanne.) Disse kategorier vil jeg gerne kunne dele op på hver deres plade. Med hjælp fra en god kollega fik jeg i dag organiseret 6-8 stykker “pusle-pap” til dette brug.
Dermed kan jeg trygt og roligt gå på ferie fra i morgen, for så skal der pusles. Gider ungerne ikke være med, så pusler jeg selv;-)
Et herligt tidsfordriv. Rigtig ferie-syssel.
SvarSlet