fredag den 25. december 2009
Find din rille...
For ikke så længe siden købte jeg en bog om scrapbooking fra amazon.com ved navn "Find your groove". "Groove" var ikke lige et ord, som jeg kendté, men ordbogskonsultation viser, at det betyder "rille". Hvilket således også er, hvad bogen handler om. Altså indenfor gebetet scrapbooking altså.
Lad det være sagt med det samme: Jeg er IKKE bidt af scrapbooking - hvert fald ikke i traditionel forstand. Men med aspektet "digital scrapbooking" begynder vi at nærme os noget, som har min interesse. Altså alle teknikkerne som kan gøre præsentationen af eet eller flere fotos interessante. Måske endog - halleluja - undertiden hæve det til et kunstnerisk udtryk.
Jeg har super-ultra mange fotos at arbejde med. Jeg har efterhånden rigtig mange teknikker i baghånden - udover alle fontene og andre "supplies". Men undertiden kan det blive noget rodet noget, når jeg prøver noget af i den ene retning og noget ud af et andet spor. For så vidt fint nok for sådan er den kreative proces, men alligevel...
Dertil har førnævnte bog hjulpet mig med noget fokus. Der er ingen tvivl om, at jeg er til "det geometriske", "de stramme linjer" og de klare udtryk. Jeg er ikke så meget til det pussenussede med små lyserøde hjerter strøet over det hele. Så nu giver jeg den bare hele armen med "clear lines".
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?