Linneas Univers

Pinterest - skal i gang med noget spændende

2012-02-13T21:44:00.001+01:00

Lige om lidt skal jeg i gang med noget spændende: Pinterest.

Hvad er så det? Tjah – en form for digital opslagstavle, hvor man – indenfor kategorier – kan samle de forskellige flotte og inspirerende billeder, man finder.

Endnu noget nyt at få gransket.
Første pudsige ting er, at man ikke bare kan tilmelde sig. Man skal lade sig invitere.
Næste pudsige ting: Man starter med at logge ind via Facebook eller Twitter. Twitter er jeg ikke på (er jeg mon gammel og forstokket?), og Facebook er jeg egentlig ikke hooked på at få integreret med hvad som helst andet. Angiveligt skulle det dog efterfølgende kunne lade sig gøre at bryde den indbyggede automatik, så FB-indblanden bliver holdt udenfor, hvad jeg måtte lave på Pinterest. Vi får se…

Jeg glæder mig rigtig meget til at skulle opsætte mine forskellige opslagstavler (boards). Vil formodentlig tage udgangspunkt i de kategorier, som jeg har på min Tumblr-konto. Det vil nemlig præcis være den type emmer, som jeg finder samle-værdige:
- Sort-hvid-grå grafik
- Strik
- Hækling
- Yarnbooming
- Farver
- Smykker
- Indpakning
- Opbevaring
- ….

… jeg må i gang

Ubberud Kirke - godt sted til en cache

2012-02-12T08:45:00.001+01:00

Een af vores kongecaches omhandler Knud den Hellige og dermed også Skt. Knuds Kirke.

Skt. Knuds Kirke leder naturligt videre til Claus Berg og hans virke. Stor var min overraskelse, da jeg forleden aften læste, at han også var involveret i altertavlen i Ubberud Kirke nær Odense.

Denne skønne lille kirke har jeg et specielt forhold til, da jeg i mine teenageår kørte forbi dagligt med rutebilen (Kan svært forestille mig, at der er økonomi i stadig at have busdrift på denne lille bumlede vej, så den rute er nok nedlagt.)

I går var vi forbi Ubberud-hallen, hvortil B.67 havde forlagt dele af sit stævne. Det gav anledning til et gensyn med kirken og lidt forsken i kirken og Claus Berg.

Først opdager jeg til min store overraskelse, hvor gammel kirken er. Årstalsangivelserne er noget upræcise, men der lader til, at året 1308 nogenlunde sikkert. Her var den underlagt Skt. Knuds Kloster.

Altertavlen er dateret til ca. 1515, hvilket giver god mening i forhold til Claus Berg. Dog lader det til, at tavlen er lavet “på hans værksted” og dermed ikke direkte med hans egen involveren.

Nu til geocaching: Ville det ikke være oplagt at have cache ved denne smukke, gamle kirke? Selv bor jeg for langt væk til at kunne udlægge/vedligeholde den.
Når jeg kigger på geocaching-kortet, ser det i det hele taget ud til, at der er gode muligheder for at udlægge caches nordvest for Odense. Langesø-skovene er heller ikke ligefrem overbelagt. I SØ kan det snart dårligt lade sig gøre at finde en 161-meter fri zone;-)

Er der nogle friske geocache-udlæggere, der har lyst at tage udfordringen op?

(Billeder lånt fra internettet)

Utraditionel geocaching

2012-02-11T12:06:00.001+01:00

Utraditionel fordi det rent faktisk skete i arbejdstiden. I går var jeg på een af mine supporter “stuegange” rundt på lokationen, da jeg kom forbi en kollega, som havde medbragt denne skønne gule sydvest.
Efter seneste geocacher-event for en 14 dages tid siden, avancerede den til også at blive en TB (se det lille vedhæftede skilt, hvor koden er på bagsiden).

Kamera kom frem og logning er i fuld gang.

Vivatex - skøn økologi

2012-02-09T21:02:00.001+01:00

Butikken findes i Kerteminde – og på nettet: Vivatex

For noget tid siden havde jeg fornøjelsen af aflægge den fysiske butik et besøg. Det var en rigtig god oplevelse.
Lige en butik efter mit hjerte – stoffer og ting af god kvalitet præsenteret i dejlige omgivelser.
Sengetøj, (baby)-tøj, puder, tasker, stof, nakkevarmere, cremer osv. osv.

Jeg bliver glad, når jeg finder steder som den (web)-butik, der holder fanen højt omkring at anvende økologiske materialer, som man ikke bliver syg af at omgive sig med.

Synes denne bluse er SÅ smuk og velforarbejdet.

Lækkert sengetøj – god gaveide.

Indbydende stoffer i ultralækker kvalitet.

Er man en novice til syning, kan man erhverve sy-kits til fx disse bukser. Lige til at gå til med syvejledning og det hele. Kræver blot en symaskine, der kan sy lige ud og zig-zagge. Kittet er ydermere billigt – ikke meget at betænke sig på dér.

Kommer du til Kerteminde, så snyd ikke dig selv for et smut forbi denne butik i Langegade (åbningstider).

Min søsters børn - alene hjemme

2012-02-05T19:24:00.001+01:00

Så lykkedes det mig at komme i biografen to dage i træk. Det sker sjældent. (Nok har jeg vundet i Lotto i denne uge, men de kr. 43,- rækker kun til ½ billet.)

Ønsket fra børnene om at se “Min søsters børn alene hjemme” var stort, og jeg kunne godt presses. Dog kan jeg mærke en begyndende popcorn-forgiftning;-)

Mindes med gru “Min søsters børn i Ægypten – den var godt nok tynd. Havde derfor ikke store forventninger.
Men jeg må sige, at det var en positiv overraskelse. Det skyldes i høj grad Peter Myginds indsats – hvor er han dog en vidunderlig skuespiller. Han skal have favoritpoint fra min side.

Søreme om der ikke indsneg sig en lille politisk finte – det har jeg aldrig oplevet i denne serie. Noget i stil med “Der er så meget indbrud her i Holte – det skyldes alle de østeuropæiske bander eller folk fra Enhedslisten”. Ganske forfriskende;-)

Selvom handlingen (som altid) er tynd, kan jeg godt anbefale filmen.

Lærkevej

2012-02-04T18:33:00.001+01:00

Så var der premiere på “Lærkevej” som film, og ældstesønnen var meget vedholdende i, at vi bare måtte ind og se den - hurtigt.

Overraskende nok fik vi nærmest de to sidste billetter i en næsten fyldt bif-sal. Det er ikke ofte, der er så mange tilskuere.

Tv-serien har jeg fulgt. Ikke overvældende begejstret, men af letbenet underholdning at være, er det nærmest ok. Bryder mig generelt ikke om serier, hvor den indholdsmæssige linje er så tynd, at man bare skriver skuespillere ind og ud af handlingen efter forgodt befindende.

Filmen? Nærmest ok. Uden at jeg igen er super begejstret. Hurtige replikker, småplat og med en tynd handling. Dog er det nogle formiddabelt gode skuespillere. De bærer filmen igennem. Faktisk også med et par bevægende enkeltscener, som fik en tåre frem i øjenkrogen.

Klokketårn

2012-02-02T21:15:00.001+01:00

Tæt på klokken i Vor Frelser Kirke i Odense.

Jeg må nok sige, at der er forskel på den konfirmationsforberedelse, som min søn får, og den jeg selv fik for mange år siden. Jeg mindes ikke decideret, at vi terpede salmevers (så gammel er jeg heller ikke), men vi var i det samme lokale hele tiden. Læs: Kedeligt.

Det er på ingen måde det, ældstesønnen oplever. De har været på besøg i andre kirker, gennemgået alle lokaler i kirke-regi (inkl. kirkegård), snakket om ritualer, samler, Biblen, haft besøg af Afrika-missionærer osv. osv.

I dag var de så en tur oppe i klokketårnet. Det er bestemt ikke en af byens højeste kirker men alligevel en god og spændende oplevelse.

Muligvis ikke meget højt, men jeg kunne godt blive svimmel.

Yngstesønnen har været på “englekursus” i selvsamme kirke i løbet af ugen, så nu tror jeg vi alle drager til gudstjeneste på søndag. Det er efterhånden blevet VORES kirke.
Vi tager gerne den efterfølgende kirkekaffe med – en rigtig god måde at afslutte gudstjenesten på – vi har allerede haft mange gode snakke med folk fra menigheden.

Brand på Tornbjerg Skole

2012-01-31T18:13:00.001+01:00

Blev vækket af ældstesønnen meget tidligt i morges – der havde været brand på Tornbjerg Skole i går. Rystet var vi alle i familien.

Det er nemlig VORES skole, hvilket er en helt-hen-i-vejret-måde at tænke på, for skolen er netop ikke mere vores - jf. beslutning fra Odense Kommune. I sommers tog vi en tårevædet afsked med dette dejlige sted – vi kunne se tilbage på mange dejlige år for vores to børn. Læs her: Mindeord.

Ejheller er det mere Tornbjerg Skole – nu er det Bækholmskolen.

I skrivende stund er det endnu uvist, om der ligger en forbrydelse bag.

Sådan så der ud i morges, da vi kørte forbi inden arbejde/skole.

Ganske omfattende skader i den del af bygningen.

Mistrøstigt ser det ud. Dog må vi håbe, at skaderne trods alt er så koncentrerede, at det kan lade sig gøre at re-etablere skolen, så Bækholm-børnene igen kan rykke ind.

Sådan så det ud tidligere. Skønt sted!

Event-log

2012-01-28T18:10:00.001+01:00

I IT-kredse har begrebet “event log” nogle helt bestemte associationer, men når man geocacher, får det pludselig en ekstra dimension.

I dag har jeg nemlig kunnet logge min første event med koden “attended”.

Det blev lige præcis så fornøjeligt som både håbet og forventet. Vi var over 30 lokale geocachere samlet i en spejderhytte. Alle havde mad og godt humør med.
Rigtig mange børn var også en del af dette sociale arrangement – det er et ekstra plus, at de også bliver tænkt med ind i den slags tiltag. I øvrigt helt i tråd med, at de netop ofte er med ude og geocache.

At der var gjort noget af det fra arrangørernes side kan I fornemme ud af de finde bordekorationer, som I ser på billedet.

To vindueskarme var afsat til henholdsvis “coins to discover” og “coins to grab”. Så om lidt vil jeg i gang med at logge en større portion af dem.
I vindueskarmen så jeg også det fineste TB-halssmykke, som klart kommer til at figurere på kommende ønskesedler. Skal bare lige have fundet ud af, hvor man kan erhverve dem.

Der blev snakket på kryds og tværs. Fik snakket både med dem, som jeg kender i forvejen, dem jeg kun har mødt en enkelt gang på dunkle geo-steder og en masse, som jeg slet ikke kendte i forvejen.

Har fået fif til GPS, så jeg kan måle mig frem til et nyt punkt udfra et koordinat, en vinkel og et antal m/km. Det glæder jeg mig til at afprøve. Har nu mod på at installere den (relativ) nye GSAK 8.

Geo-banko blev det også til. Super hyggeligt. Vi vandt en pose seje bytteting og en geo-førstehjælpskasse, formet som lommelygte.

Og så blev der lyttet på vandrørene efter fif til uløste mysteries. Kunsten er at få lidt hjælp – hverken for lidt eller for meget. Der er hvert fald især een mystery, som jeg (måske) er blevet ledt i en mere rigtig retning af nu.

Det er bestemt ikke sidste gang vi har deltaget i events.

Geocaching-event

2012-01-27T18:36:00.001+01:00

Imorgen drager vi til event – vores første af slagsen.

Det bliver et såkaldt frokost-event med omkring 30 lokale geocachere. Alle medbringer vi noget mad sådan på sammenskudsbasis. Og ellers bliver dagsordnen vel “snak-snak-snak”.

Hvad er vores forventninger? Tjah…
At få snakket en masse geocaching. Genopfriske svære caches. Fortælle de gode historier. Snakke om reviewere og dele oplevelser omkring cache-udlægning. Få nogle hints til de caches, vi har svært ved – være sig “traditional” som “mysteries”. Fif til udstyr (rygsæk, lygter, cachebeholdere osv. osv.)
Og ikke mindst få snakket GPS og GSAK. Der er rigtig meget vi kan lære om vores nye eTrex 30 og om nyeste version 8 i GSAK.

Totalt nørd-arrangement – I know;-)

Arrangørerne har annonceret, at der IKKE bliver frigivet nogle caches i forbindelse med eventet. Det lader ane, at det gør der nogen gange. Hvert fald frigiver arrangørerne ikke nogle caches. Men jeg kender jo nogle af de andre deltagere – mange friske gutter og gut-inder – det skulle ikke komme bag på mig, om de havde noget i ærmet.

Om ikke andet vil der sikkert være nogle flotte coins og TB at logge – selv tager jeg (selvfølgelig) min taske med;-)

Wordfeud-dyst?

2012-01-24T23:19:00.001+01:00

Hvis du har lyst at spille med/mod mig, så hedder jeg “linneasunivers”.

Du må gerne lige give dig til kende, hvis du sender en invitation. Kunne være hyggeligt at “mødes” dér;-)

Wordfeud - nu også med mig som spiller

2012-01-21T10:36:00.001+01:00

Så kom Wordfeud også til mig. Som det vil være nogen bekendt, er jeg i forvejen ord-freak – se fx indlæg om Bogstavkassen.

Egentlig er denne dille piftet forbi ørene på mig, men det er fordi jeg “slår fra”, ligeså snart det drejer sig om iPhone (og faktisk Apple-produkter generelt). I modsætning til mange andre synes jeg nemlig IKKE det er brugervenligt, men den snak tager vi i et andet indlæg;-)

Tilbage til Wordfeud.

Jeg havde en iPod Touch liggende, som jeg ikke rigtig var kommet i gang med at bruge. Nu var der en glimrende anledning til at få den i sving.

Og det må jeg medgive: Det er intuitivt og nemt at komme i gang med spillet, da det først var fundet og downloadet.

Fik hurtigt randomizet mig frem til modstandere, som sad klar til at spille. Man sidder helt utålmodigt og venter på deres næste træk. Det er så her man finder ud af, at man bare kan spille mod/med flere på een gang. Alle går til og fra, og man har 72 timer, inden man bliver taber-dømt, hvis man ikke har lavet et modtræk.

Pt. har jeg 8 aktive spil og stadig er der nogen gange lidt vel stille. I starten kunne jeg godt holde det enkelte spil ude fra hinanden, men det smuttede efter, jeg havde fået 3-4 i gang. Kunne godt tænke mig at spille mod nogle flere, som jeg kender i forvejen, men det vil helt sikkert være nemt at få andre på venne-listen. (Kom frit frem!)

Indtil videre har det “kun” været ældstesønnen af kendte modspillere – i øvrigt ganske fornøjeligt at drøfte gangbare ord med ham.

(Billede lånt fra internettet)

Nu er jeg så småt klar til at kunne deltage i den store gruppe mennesker, der har en mening om spillet:

Dyb frustration, da serveren var nede i et par timer forleden (mig nybegynder troede jo, jeg havde lavet fejl)
Ordbogen er ALT for dårlig – afventer med spænding den annoncerede anvendelse af Dansk Retskrivnings ordbog
Træls at så få forkortelser er tilladte
Og alle de skønne navne, som ikke må bruges. Gr….!
Synes det er snyd at snyde med snydeprogrammer
Dog følger jeg gerne forskellige spilleres forslag til gangbare ord
Synes spillet burde udkomme til pc
Ser muligheder for forbedringer, så man fx kan følge egne resultater og få statistikker. Måske oprette egen ordbog?
Har indtil videre levet med den gratis version (og de mange reklamer) – hvis jeg ønsker spillet udviklet, er det nok kun rimeligt, at jeg betaler den formiddable sum af kr. 18,-. Det kommer lige på to-do-listen.

Trackable geocaching-taske

2012-01-10T12:53:00.001+01:00

Så blev min trackable geo-taske endelig færdig. Ideen blev skabt tilbage i november, hvor vi var til J-dag med en flok dejlige fynske geocachere. Med ved bordet sad en pige, som omtalte denne slags sy-mærke, der samtidig er en TB.
Sagde hun TB?
Ja, det sagde hun.
En TB er en Travel Bug og det er eet af de mange geo-nørd-begreber, som man efterhånden lærer.

Tasken er nu syet og mærket sat på. Den opmærksomme læser vil bemærke, at sølvpladen er helt tom – det er fordi jeg har sløret den kode, som står der. Det er nenlig den, en geocacher vil bruge, når han/hun “logger” min taske.

Symærket har hængt på min opslagstavle siden før jul engang. Når taskesyningen er blevet skubbet op i toppen af to-do-listen, er det ikke mindst fordi der er to januar-arrangementer, hvor jeg regner med at møde en del geocachere, som (forhåbentlig) vil spotte min taske og yde den logningsmæssig retfærdighed.

Selve tasken er der ikke noget avanceret i. Blot et foldet rektangel, der syet sammen i siderne.
Egentlig var det ikke meningen at der skulle være en effektfarve på indersiden, men så synes jeg alligevel, det kunne være flot med et match til selve mærket. Var først igennem mine mange mønstrede stoffer, men det var ikke de rigtige nuancer. Så faldt øjet på denne ensfarvede rest – den skulle det være!

Da der er ret meget “pres” på låsen, er det vigtigt at understøtte den – derfor har jeg strøget en relativ kraftig vlieseline på bagsiden af det orange stof inden sammensyning og inden montering af magnetlåsen.

Foroven afsluttet med en kantstikning. Jeg har det næsten skidt med at kalde den en “kantstikning” – mindes min første tid som elev på Odense Fagskole. Jeg var nærmest en paria i klassen en overgang – hvert fald i lærerindens øjne – fordi mine kantstikninger lå ½ cm fra kanten og ikke kun den obligatoriske ene milimeter.
Det er een af de dejlige ting ved at blive ældre: Nu bestemmer jeg selv, hvor mine kantstikninger ligger. Både i konkret men ikke mindst i overført betydning;-)

Jeg har allerede een taske, som jeg har syet efter samme model. Den er dog forsynet med dette skønne krone-mærke. Nu må vi se, hvorledes de to tasker vil klare den indbyrdes “konkurrence” i den kommende tid.

Stofferne?
Det sorte stof er en skøn kraftig – næsten valket – uldkvalitet. Det har jeg erhvervet for mange år siden på IKEAS rest-marked – har nok ikke kostet mig mere end kr. 25,-. Det var dengang man nærmest var i slagsmål om tingene – ikke den fesne, civiliserede nedsat-variant, de har i det nuværende IKEA nær kassen.
Jeg har syet meget (som i MEGET) af det stof allerede - nu bliver jeg snart nødt til at spare på det.

Det orange stof stammer fra et tusse-gammelt projekt. Jeg fik – via en veninde – den tjans at sy betræk til 4 sæder i Cafebiografen. På det orange betræk applikerede jeg ordene “JURY” i sort – det var en vitaminrig farvekombination, så ingen af bedømmerne til kortfilmsfestivalen var i tvivl om, hvor de skulle sidde;-)

Og således har mange ting en historie – gad nok vide, hvad min taske kommer til at opleve, og hvilke geocachere den vil møde?

En lørdag i klosterets tegn - historisk byvandring i Odense

2012-01-07T21:12:00.001+01:00

Da ellers regnen havde lagt sig, begav yngstesønnen og jeg os på vej til centrum – det umiddelbare mål var at finde ud af noget mere om Gråbrødre Kloster lige midt i Odense centrum.

Baggrunden var, at vi i løbet af ugen havde haft en hel kædereaktion af input til vores kongeviden. Det starter med, at min søde kollega på kontoret spørger, om vi har været på ude og besøge stedet, hvor Næsbyhoved Slot lå. Øh næh – det havde vi sådan set ikke. Sandt at sige har jeg ikke hørt om det før, men det indrømmer man jo ikke gerne, når man nu ellers synes man har pænt styr på de konger, som har slået folderne i Odense;-)

Vi tager lige et kort kig på stedet (billedet lånt fra Wikipedia) – må se at komme derud til foråret.

Nå, men så gik vi i gang med at finde ud af, hvem der dengang boede på slottet. Det var dronning Christine, der var gift med kong Hans, som havde residens dér. Vi er tilbage i begyndelsen af 1500-tallet og således før reformationen.
Hun levede et ret fromt liv og støttede bl.a. franciskaner-ordenen (gråbrødrene), som holdt til huse netop i Gråbrødre Kloster i midt-Odense. (Det var grundlagt af Erik Klipping i 1276.)

Det var i øvrigt Christine, som fik hyret Claus Berg (fra Holland) til at lave den fantastiske guldbelagte altertavle, som nu er at finde i Skt. Knuds Kirke.)

Tilbage til dagens byvandring. På dette (uanselige) sted på Gråbrødre Torv ligger der en mindeplade, som er nedlagt i 2010.

Mange opdager den sikkert slet ikke, når de går forbi/over.

Og her har vi så et par datoer.
Chr. d. 2 er ham med det stockholmske blodbad – så har vi lige det på plads;-)

Teksten hele vejen rundt på pladen er som følger:
“Dronning Christine valgte i 1510 Gråbrødre Kirkes kor som gravsted for den kongelige familie. Kong Hans og dronning Christine, prins Frans og Christian II lå begravet her indtil kirken blev revet ned i 1805. Da blev de flyttet til Skt. Knuds Kirke, domkirken i Odense. I 2010 blev denne tavle lagt over de tomme grave.”

Det var faktisk målet for dagen – ved selvsyn – at få uddybet denne artikel om “de kongelige gravmæler”.
Så langt så godt.

Vi ville også gerne ind og se den kirke, som fortsat skulle være på stedet, så vi smuttede rundt om hjørnet til indgangen fra Jernbanegade.

Ganske malplaceret står denne tavle der. Den er fuldstændig uden sammenhæng med noget andet omkring klosteret og hvis I kommer forbi, så læg mærke til, hvor uheldigt den står. Bærer i den grad præg af, at man synes den er for pæn til at smide ud men omvendt er der ikke noget ordentlig sted at sætte den. Sjovt!

Ved indgangen til den diminutive kirke, blev vi (desværre) men nok også forventeligt mødt med skilt om, at der kun er åbent 3 x 2 timer om ugen fra kl. 12-14. Og ikke i week-ender. Hey – hvad med os, som går på arbejde og i skole?
Nå, det må blive i en kommende ferie.

Men flot indgangsparti - Alfa og Omega….

Så kiggede vi os i stedet rundt i den lille kostergård og fandt bl.a. denne forunderlige klokke. Gad nok vide om den er i anvendelse?

Svært at se på dette billede men monogrammet på klokken er “Chr III”.
Og hvor er det så lige, han kommer ind i billedet? Jo, han kom til magten i 1534 (Grevens Fejde, du ved), og det var således under ham, at reformationen blev indført i 1536. Derfor nedlagde han rigtig mange af de daværende klostre, og således også dette.

Derfor er det også ham, der er en statue af ved indgangen til Gråbrødre Kloster. I 1539 lod han det omdanne til Gråbrødre Hospital – klik ind her og læs mere om, hvad tilknytning H.C. Andersen havde til stedet.

Da kirken jo var lukket for os i dag, var vi da bare detektiver med kameraet. Se fx. på disse sten – gad vide, hvilken historie om ombygningen, de fortæller?

Jeg er sikker på, det spøger derinde ved nattetide;-)

Jeg er totalt fascineret af de mange grafiske indtryk – de klosterbyggere kunne bare det dér.

Variationer over tema.

Da vi således havde suget en masse viden ud af Gråbrødre Kloster, begav vi os til Klaregade. Og hvorfor nu det?

Jo, den foretagsomme Christine grundlagde et kloster til det kvindelige modstykke af franciskaner-munkene: Clarisser-ordenen. Derfor ordet Klaregade. (Har levet hele mit liv i Odense og finder først i dag forklaring på dette gade-navn. Forunderligt!)

Klosteret skulle angiveligt have ligget i Bispegårdens Have – vi har fundet huset, men desværre kunne vi ikke komme ind i haven. Vi må hen og banke på en dag – måske biskoppen vil lukke os ind?

På vores liste over kommende historie-nysgerrigheds-tiltag:
- Bispens gård i Klaregade
- Besøg i Gråbrødre Klosters Kirke
- Til Næsbyhoved Slot
- Besøg i kælderen hos Kreditforening DK (hvor man skulle kunne se rester fra den oprindelige Albani Kirke)
- Besøg i Historiens Hus
- H.C.Andersens hus

Stay tuned….

Amio - mine oplevelser

2012-01-05T20:07:00.001+01:00

Jeg har tidligere annonceret, at jeg vil prøve at fortælle om mine oplevelse med forskellige salgssteder på nettet.

Det er jo en “ongoing process”, og jeg bliver klogere og klogere hele tiden – eller får hvert fald flere erfaringer.
De steder jeg forestiller mig at ville skrive om, bliver:
- Amio
- Trendsales
- QXL
… da det er disse steder, jeg selv har prøvet selv at sætte ting til salg.

I dette indlæg vil jeg koncentrere mig om “Amio”.

Koncept
”Køb og salg af håndlavede ting”.
Jeg kan godt lide, at siden er så fokuseret – det gør den til et meget mere overskueligt sted end de sider, hvor der også bliver solgt brugte ting og varer fra mange forskellige producenter.

Hvad jeg jeg solgt?
Jeg har indtil videre haft lagt billeder (grafik), lavendelposer og børnetøj til salg. Det er nok 2 år siden jeg oprettede min konto, men det var først i sommers jeg lagde tøj til salg.

Indtil videre har jeg solgt 1 (!) ting, og det var en kjole, som blev bestilt i en anden størrelse end den viste.
Skuffende? Ja!

Dog må jeg også indrømme, at jeg ikke selv har holdt det fornødne forkus og virkelig plejet og passet min butik. Jeg kunne have lagt endnu flere varer ud. Lagt endnu flere link på FB mv, så potentielle kunder blev ledt hen til stedet. Jeg kunne have lavet collager og minglet med de andre butiksejere. Alle disse ting ville jeg jo gøre, hvis det var en “rigtig” butik;-)

Plusser
Det har været meget dedikerede folk, som har drevet siden. Når jeg har mailet med forslag eller tekniske problemer, har jeg fået hurtige, venlige og personlige svar. (Siden er jo nu opkøbt af lauritz.com, men angiveligt skulle de samme folk stadig varetage siden.)

Jeg kan godt lide, at de ting, som lægger til salg, bliver vist med nogle flotte, store billeder.

I det hele taget synes jeg siden er gennemarbejdet, og teknikken funker godt.

Der er ingen uvedkommende reklamer, som forvirrer indtrykket. Skønt!!!!!!!!

Der er gode vejledninger til “kom godt i gang” og fine tiltag med præsentationer af produkter og butiksejere. Amio-folkene har været gode til at fremme en fællesskabsfølelse mellem butiksejerne. Næsten som var vi alle medlemmer af en stor kollektivbutik, hvor vi hjælper hinanden mod et fælles mål.

Man betaler først noget til Amio i det øjeblik en vare bliver solgt.

Minusser
Først og fremmest det manglende salg. Jeg kan følge med i andre butikker og deres salg. Det er ikke svimlende, hvad der bliver solgt – tror næppe nogen kan leve af det.

Det er svært holde økonomi i salg af små ting, men det kan næppe undre, da der oftest skal lægges porto oveni salgsprisen + butiksomkostninger til Amio.

Man kan ikke rigtig følge med i, hvormange der har kigget på ens varer – det kan man på både QXL og Trendsales. Det er selvfølgelig i princippet uinteressant om det er 0 eller 100, som har kigget på en bluse, man har lagt til salg – det selve salget, som tæller. Men så alligevel ikke – det er rart at vide, om der er aktivitet omkring ens ting. Eller om de er gledet så langt ud af søgningerne, at de slet ikke bliver set.

Når der er nogen, som stiller spørgsmål til ens ting, så får man en mail, men man kan ikke se, hvilken ting der bliver spurgt ind til. Det er for dårligt, og den feature har alle andre salgssteder, jeg kender.

Amio har en underside, hvor man kan stille udviklingsforslag, som så bliver ratet og man kan kommentere. Mangler dog et decideret forum, hvor butiksejerne kan diskutere mere åbent.
En Facebook-gruppe har de også, men den giver ikke det forum-agtige, som jeg efterlyser.

Alt i alt
Hvis ellers salget var noget bedre, ville Amio være det koncept, jeg gerne så videreudviklet til at blive en vinder. Er meget spændt på, hvad lauritz.com har i ærmet med denne side og med selfmade.dk.

Fyrværkeri

2012-01-02T20:24:00.001+01:00

Så er nytåret overstået og jeg må indrømme, at det altid er en lettelse, når den er overstået og alles lemmer og øjne er hele.

Men når alt det mavesure er sagt, er det jo flot at se på – ovenfor er et lille udpluk af de raketter, som ældstesønnen havde investeret i.
Raketter er i øvrigt ikke det nemmeste at tage billeder af, skulle jeg hilse og sige;-)

Vejret var overraskende godt – overraskende i forhold til vejrmeldingen i løbet af nytårsaftensdag. Så det var ren bonus, at vi hveren fik forfrysninger eller blev sjasket til i regn;-)

Oprydning

2012-01-01T18:16:00.001+01:00

Så fik jeg brugt noget af nytårsdag til at få ryddet op i mine egne tilmeldinger som “fast læsere”, jeg har haft rundt omkring. Det er ikke fordi jeg har droppet at følge nogen – det er udelukkende omorganisering. Jeg bliver selv “ked af det”, når jeg kan se, at antallet af mine egne faste læser daler, så jeg synes lige jeg vil fortælle jer andre, at det ikke er fordi, jeg ikke mere vil følge jer – gør det blot på en anden måde;-)

Især da jeg begyndte at blogge var jeg aktiv deltager i diverse giveaways. Dette indebar ofte at man – for at få et ekstra lod – skulle tilmelde sig som fast læser. Det gjorde jeg tit, og det var sådan set ok. (Når jeg nu om dage begynder at følge en blog, er det ofte jeg skrive en kommentar i et indlæg, så blog-ejeren kan vide, at jeg er obs på dem, selvom jeg altså ikke tilmelder mig synligt som “fast læser”.)

Dog viste det sig at have den store ulempe, at tilmeldinger, som var lavet på den måde, betyder en binding i “Google Reader”, når jeg vil organisere mine blogs dér.
Har lige talt op, og jeg er pt. tilmeldt 229 blogs, så der er altså lidt at holde styr på;-)

Jeg har nu organiseret mine nuværende tilmeldinger inde fra “Google Reader” i forskellige kategorier. Hvis jeg ikke har haft tid at følge med et par dage, kommer jeg snildt over 1000 ulæste indlæg, men med denne kategorisering, kan jeg nemmere overskue at tage en klump med samme emne ad gangen.

Jeg har selv pt. 91 faste læsere, og jeg ser selvfølgelig rigtig gerne, at I har lyst at “hænge på” hos mig.

Året der gak

2012-01-01T00:43:00.001+01:00

Et lille udpluk af de ting, som er udgået fra “værkstedet” i årets løb. En del børnetøj er det blevet til. Lur mig om det ikke også bliver det, som vil præge det kommende års produktion.

Godt nytår til alle i blogland.

Salg på nettet - bedring i det nye år?

2011-12-30T08:54:00.001+01:00

Hvis man gerne vil sælge sine ting på nettet i DK, er det godt nok lidt af en jungle for tiden. Jeg tænker her især på salg af egenforarbejde ting.

Her et forsøg på overblik, som jeg pt. oplever det. Kom gerne med supplerende kommentarer, hvis du har nogen.

Trendsales er nok den største spiller på markedet. De er meget etablerede og man kan sælge indenfor mange kategorier – faktisk især nye ting. På mig virker stedet rodet og meget markedsagtigt.

Trendsales har for ganske lang tid siden købt QXL, som dermed ændrede karakter fra (næsten) udelukkende at være auktion til nu også at være et direkte salgssted. Af Trendsales og QXL foretrækker jeg sidstnævnte – virker mere overskueligt og brugervenligt på mig.

Amio.dk har nogle få år på bagen, og deres koncept går udelukkende på at ville formidle ting, man selv har lavet. Altså ovre i genren kunsthåndværk. De er nu blevet opkøbt af Lauritz.com

I løbet af 2011 forsøgte Selfmade.dk at etablere sig – konceptet er igen “salg af egenforarbejdede ting” – der er skelet voldsomt til Etsy.com i hele opbygningen.
De er aldrig nået længere end til en beta-version, da de nu ligeledes er opkøbt af…..

Jeg må indrømme, at jeg var noget overrasket over, at netop dette firma har kastet sig over markedet med “hjemme-nørklerier”. Jeg kender dem “kun” fra noget med auktioner over møbler og antikviteter.
Men åbenbart har de ambitioner om at udvide konceptet – de kan næppe have følt sig truet af de to ovenstående små spillere på markedet;-)
Her er hvad de selv skriver om opkøbet: Artikel om opkøb.
De annoncerer her, hvad de kalder “partnerskab” med de to sider, som formidler kreativitet. Det har jo nok kostet en slat penge, og jeg tror da bestemt, at folkene bag Lauritz.com tænker sig om og vil noget med opkøbet. Det henstår fortsat i det uvisse, hvad det kommer til at betyde i praksis for os, som (forsøger) at sælge på siderne. Absolut INTET er sket siden overtagelserne.

Amio.dk har stadig aktivitet på siden efter opkøbet – Selfmade.dk virker som om, de fuldstændig er gået i stå.

Når jeg nu er i gang med at omtale salgssteder på nettet, er jeg nødt til at nævne Etsy.com – det er udenlandsk og meget etableret og velfungerende. Kan se, at også en del danskere forsøger at sælge egne ting her.

I et kommende indlæg vil jeg uddybe de mere konkrete erfaringer jeg har med de enkelte sider.

Men som sagt hører jeg meget gerne om jeres erfaringer med salgsstederne, fordele/ulemper osv. osv.

Lidt om strikkelise

2011-12-29T18:30:00.001+01:00

Jeg har tidligere haft indlæg om vores strikkelise
(= hestetømme). Er blevet spurgt til en decideret vejledning, men en sådan ligger jeg desværre ikke inde med. Kunne ellers være fint med en youtube-video eller en trin-for-trin-billedeserie;-)

Som det næstbedste har jeg været lidt rundt på nettet finde, hvad andre har berettet i tekst og billeder.

Vejledning i pdf-format.

Vejledning hos Kreatit.

Minivejledning fra strikkepind.dk

Disse to armbånd fra D`Jo Hanne er da bare SÅ inspirende, synes du ikke?

Det er bestemt heller ikke et bekosteligt stykke værktøj. Har fundet mange variationer, men her er et par af dem:

CChobby

Grafical

Djeco

God strikke-fornøjelse;-)

Nisse-gave

2011-12-27T08:36:00.001+01:00

Disse underskønne nisser har jeg fået som gave i år. De bliver fremover noget af det, som først kommer op og sidst bliver taget ned. Jeg synes bare de er SKØNNE.

Jeg er hvert år på udkig efter julepynt (nisser, engle, hjerter, kors, stjerner osv), som har det udefinerlig begreb “sjæl”.
Det behøver ikke være unika (selvom det ikke gør noget), men de masseproducerede akrylrøde nisser er jeg altså vokset fra.

Ovenstående nisser er fra Charlotte Aspegren – se flere af hendes juleting her: Jul hos Aspegren.
Jeg holder meget af hendes ting, og så synes jeg også det er sjovt at tænke på, at vi gik på Odense Fagskole samtidig – uha det er mange år siden;-)

Denne engel fik jeg for nogle år siden – fast inventar til hver jul.

Disse nisser har fulgt mig lige fra jeg var en lille pige. Håndlavet af en af familiens bekendte – sådan noget holder jeg af!

Knappe tider

2011-12-26T11:19:00.001+01:00

Så fik jeg ellers rigtig købt knapper een af de aftener, hvor jeg surfede på nettet og ikke mindst på www.etsy.com

De her viste er fra Oritdotans shop – de er sendt hele vejen fra Israel. Jeg må indrømme, at jeg ikke helt havde fået holdt øje med toldbestemmelserne derfra, så jeg var ret spændt på, om der ville komme yderligere gebyrer i forhold til det oprindigt betalte – det gjorde der heldigvis ikke;-)

Er de ikke bare for dejlige?

Billederne er lånt fra shoppens egen side, da jeg ikke nåede at få dem forbi eget kamera.

En ganske stor del af knapperne er givet som julegaver, men lidt er der dog stadig tilbage i skuffen. Det er meget inspirerende at have liggende. I øvrigt dejligt at mærke, at lysten til at sy allerede bobler frem igen ovenpå et par måneder, hvor det har været mere eller mindre tvunget til at være på stand-by.

Een af dem, som fik knapper i gave, har også foræret knapper til mig. Så har man da synkroniserede tanker;-)

Jule-sprogblomst

2011-12-26T07:33:00.001+01:00

Teksten under billedet: Oddsene for at skrabe 10 juletræer på sådan en fætter her er en til en million. Men så er den også en million kroner hver.

Det er mig en gåde, at en (net)-avis kan slippe afsted med at have sådan en tekstmæssig brøler stående i mange dage;-)

Knud den Hellige udsat for geocaching

2011-12-18T09:08:00.001+01:00

Her ser du det First Finder Certificat (FFC), som cachen var udstyret med. Den er allerede fundet, men da de medfølgende tekster “kun” er synlige for dem som selv geocacher, får I lige her en smug-kigger.

Endnu en cache i vores kongerække-serie.

Knud den Hellige er én de konger, som oftest bliver nævnt i forbindelse med Odense.
Levede fra ca. 1040 - 1086 - konge i de sidste 6 år af sin levetid.

KNUD SÆTTES DETTE MINDE
DEN KNUD DER HER BLEV DRÆBT
DANMARKS KONGE 1080-1086
MYRDET MODTOG HAN MARTYRKRONEN

På billedet ses yngste medlem af GeoLinnea - han laver spørgsmålene til vores kongecaches.

Som mange andre har jeg troet, at ruinen bag Odense Rådhus nok var resterne af den kirke, hvor Knud den Hellige blev myrdet. Ville ligesom passe med placeringen. Men næh nej. Ruinen er fredet, men det er faktisk en købmandsgård fra 1400-tallet.

I december 2011 er der ganske passede et krybbespil på stedet. Dog mangler hovedet af jomfru Maria - ganske upassende.

Jeg har altid syntes, det er er et frygteligt rod med, hvilken kirke han egentlig blev myrdet i. Der ligger pt. Skt. Albani Kirke (den katolske), ruinen bag rådhuset og så selve domkirken Skt. Knuds kirke. Det er ingen af disse steder, han blev myrdet.

Han blev myrdet i den daværende Skt. Albani Kirke, som var en vikingekirke, og som slet ikke findes mere.

Det er ganske få danske konger, som ikke ligger begravet i Roskilde Domkirke, men Knud den Hellige er én af undtagelserne. Hans knogler kan ses i krypten under alteret i Skt. Knuds Kirke.

Hvorfor blev Knud den Hellige overhovedet dræbt? Han havde i bogstaveligste forstand fået de jyske stormænd på nakken. Han ville opkræve tiender og på anden vis underlægge dem pengemæssige straffe for forseelser. Han blev jagtet hele vejen ned gennem Jylland og troede sig til sidst sikker i Sankt Albani Kirke - desværre var det en misforståelse.

Efter drabet begyndte arbejdet på at få ham gjort til helgen. Der skete undere ved hans grav, hvilket nok har været medvirkende til det positive udfald. Han blev kanoniseret i 1100. Ikke dårligt for handlen i byen at have en helgen;-)

Der er stadig stor interesse for Knuds knogler, for så sent som i 2008 var et hold retsmedicinere i gang. Én af de bemærkelsesværdige ting er, at det ikke er alle knoglerne, som stammer fra samme menneske. Kan det mon skyldes, at der skulle leveres relikvier i forbindelse med helgen-ansøgningen? De manglende knogle-dele måtte jo selvfølgelig suppleres med andre - bestemt en mulig forklaring.

Opgave 1
I hvilket jysk kloster søgte Knud den Hellige tilflugt
Børglum Kloster (23)
Gråbrødre Kloster (24)
Løgum Kloster (25)

Opgave 2
Hvem ligger i kisten ved siden af Knud den Hellige?
Erik Ejegod (12)
Hans kone (13)
Benedikt (14)

Opgave 3
Hvilken kirke blev Knud den Hellige dræbt i?
Skt. Knuds Kirke (0)
Sankt Albani Kirke (1)
Vor Frue Kirke (2)

Opgave 4
Hvor mange af hans brødre var danske konger?
2 (23)
3 (24)
4 (25)

Opgave 5
Hvad hed hans far?
Svend Garde (75)
Svend Tveskæg (84)
Svend Estridsen (96)

Opgave 6
Hvad hed hans kone?
Edel af Flandern (1)
Margrethe d. 1. (2)
Ingegerd Haraldsdatter (3)

Tallene i parantes henviser til den opgave, som – når den er løst – giver GPS-koordinatet til dér, hvor selve cachen med små skatte ligger.

Junior-cerifikat er også høstet, men det så sådan ud:

Julens værdier....

2011-12-17T19:46:00.001+01:00

… ikke blot i julen er det vigtigt med værdier.

Citatet på billedet holder jeg meget af, og det blev brugt i årets julebrev til familie og venner.

Hvert år til jul er jeg opmærksom på, om der indfinder sig blot een enkelt lille situation med, hvad jeg opfatter som julens sjæl. Det kan fx være en gademusikant, som spiller et smukt stykke musik, mens jeg passerer forbi.
I år var det ved boghandleren, hvor den søde ekspedient pakkede min bog så ualmindelig flot ind. Det kommenterede jeg, og da hun rakte mig posen med den indpakkede gave, ønskede hun “god jul”. Det blik og de smil vi udvekslede, var gensidigt fuldstændig ægte og ikke et udtryk for, at hun i sin boghandler-jule-manual har stående, at smil til kunder nok vil øge salget.

I dag faldt jeg over denne artikel fra K-forum om finanskrisen og hvad den gør ved os – på ondt og godt. Meget læseværdig.

Jeg tillader mig at viderebringe nedenstående citat fra artiklen – gå endelig ind og læs den samlede udgivelse.

Høflighed er det nye klister

Den stigende omtanke kommer nu til udtryk i en ny høflighed. Høfligheden findes frem fra gemmerne og bruges som klister i en ny sammenhængskraft.

Det personlige ansvar for at verden bliver et rart sted at være –med eller uden penge og så længe det varer – tages igen alvorligt af den enkelte. Prøv at lyt til snakken på gaden: Man bander mindre. Man hilser pænt på buschaufføren. Siger hej til kassedame og viser oprigtig interesse. Holder døren for andre og siger: ”Jeg giver, du kan give næste gang”, hvis man snupper en kop grøn te på farten med en ven. Man sætter sin mobil på lydløs af høflighed og sender flinke og høflige opfølgende sms’er. På gaden spørger man turister, om man skal hjælpe dem på vej. På de sociale medier er det lang tid siden, nogen brugte status-updaten som skidtspand. Der synes at være opnået konsensus om kun at bidrage positivt på de sociale medier, som om den kollektive tanke har ramt os, at der er lort nok i verden.

Jeg er meget fascineret af udtrykket “at passe sin have”. Det kommer fra Voltaires bog Candide. Jeg tillader mig endnu et uddrag af artikel fra nettet:

En af de på samme tid mest hårdtslående og lethoppende filosofiske romaner, der kom ud af den franske oplysning i 1700-tallet, var Voltaires (1694-1778) med rette berømte superklassiker “Candide”.
“Candide” er som bekendt formet som en dreven dialog mellem skvadderhovedet Pangloss, der stædigt hævder, at denne verden er den bedste af alle mulige verdener, og heroverfor den kyniske Martin, der generelt venter sig det værste af sine medmennesker, og som lidt for ofte får ret.
Imellem de to står den brave, men naive Candide, der til slut - efter talrige rædsomme prøvelser - sammen med sin grusomt tilredte Kunigunde beslutter sig for, at det mindst ringe nok er at »passe sin have«, dvs. at gøre alt det bedste man kan, inden for rammerne af sin egen lille lokalverden.

Inden for rammerne af “min lille have”, vil jeg bestræbe mig på at være et nærværende og høfligt menneske og dermed have et værdi-fyldt liv.

Skydning

2011-12-14T20:23:00.001+01:00

Der bliver virkelig skudt nogle medaljer hjem til hylden for tiden. Dette er ælstesønnen seneste “høst” indenfor disciplinen “salonriffel”.

I en god sags tjeneste

2011-12-09T21:21:00.001+01:00

Ugen har budt på en dejlig oplevelse: Jeg var med ude og donere pc´ere til unge på et børnehjem. Min arbejdsplads er med i et samarbejde med Børne It-fonden, hvor indsatsen skal komme unge til gavn.

Du kan se indslaget fra tv-avisen her:

http://www.dr.dk/nu/player/#/tv-avisen-1830/24938/13:11

Desværre har jeg ikke nogle billeder, som jeg har rettigheder til at vise her på min blog, så det bliver med links til billeder og artikel.

Galleri hos Børnehjælpsfonden

DR artikel

Jeg kan rigtig godt lide tanken om, at virksomheder indgår i social vekselvirkning med samfundet. Det var da bare SÅ heldigt, at det lige skulle være mig, som var med ude og lege “julemand”.

Hands up

2011-12-05T21:21:00.001+01:00

Så er der åbnet op for salg af nytårsfyrværkeri. Det er ikke noget, som passer moderen, men ungerne elsker det.

Her er det den ufarlige hundepruttepistol, som bliver luftet.

Den kan nu godt give et ordentligt knald alligevel;-)

Jule-geocaching

2011-12-03T11:10:00.001+01:00

To geocachere har sat sig for at lave en geo-julekalender med caches her i Odense. (Eller rettere: Jeg regner med de er i Odense – det har de første 3 hvert fald været.)

Det blev 2. december og jeg forventede jo nok, at der ville blive frigivet en cache formodentlig på samme tidspunkt som den første dag. Da jeg mødte på arbejde, fik jeg en fornemmelse af, at first-finder fra 1. december nok ikke ville gå meget målrettet efter denne, så jeg havde måske en chance?

Havde hjemmefra taget min gamle eTrex-GPS med - dog med mistanke om, at batterierne ikke var voldsomt opladet.
Tjekkede min webmail kl. 9:02 - ingen cache frigivet. Da jeg var tilbage på kontoret 9:14 kunne jeg konstatere, at den var blevet frigivet 9:03. Grrrr!!!!

Jeg havde sikret mig, at der var tid på flexkontoen og at arbejdsopgaverne godt kunne vente lidt, så jeg fik lavet et hurtigt print af koordinatet og så ellers ud på cyklen. Undervejs fik jeg tastet koordinaterne ind - ca. 680 meter til cachen.
På cykelstien mødte jeg ind til flere kolleger, som undrede sig over, at jeg var på vej VÆK fra arbejde. (Det måtte jeg så udrede under aftenens julefrokost.)

Mens jeg cyklede afsted, prøvede jeg at scanne stier og veje, om der var kolleger eller andet geo-godtfolk, som var på vej mod samme destination. Fred og ro.

Samtidig fik jeg scannet min lomme for at konstatere, at der var to AAA-batterier og eet AA-batteri, så hvis GPS gik død, ville jeg ikke kunne foretage genoplivning. Men hvad værre var: Jeg havde ikke nogen kuglepen. Så meget for velforberedthed!

Fandt hurtigt stedet men ikke i første omgang cachen. Hvor jeg så kom i tanke om, at jeg heller ikke havde fået bemærket cachestørrelse, sværhedsgrad eller hint. Ringede til hjælpsom kollega som bidrog med disse "detaljer".

Nu blev cachen fundet relativt hurtigt, men så var jeg tilbage ved, at jeg ikke havde noget at skrive med. Der var angiveligt stadig ikke andre geocachere i nærheden, så forhåbningen om at være first-finder var både stor og intakt. What to do? Der er en del beboelses-ejendomme i nærheden - alle af den slags med dørtelefoner. Det var ikke lige nogle steder, der virkede oplagte og ringe på og spørge om jeg kunne låne et skriveredskab. Prøvede ellers at vurdere, hvilke steder der mon ville være mest imødekommende. De steder med børneudstyr ville have vundet over de steder med nedrullede persienner og misligholdte postkasser.

I stedet blev min redningsmand en cyklist, som kom forbi. Han blev anråbt med et "A kingdom for a pen"-råb, og han var så flink at standse. Jeg må have set tilstrækkelig tilforladelig ud - eller måske snarere desperat? Jeg sagde, at det kun ville vare 2 minutter, og for ligesom at forklare mig, fik han den ultrakorte udgave af "Hvad er geocaching". Det endte med at han forærede mig kuglepennen (stor tak til cyklist og "Din Tøjmand").
Tilbage til cachen. Hvor det viste sig, at en anden geo-cacher allerede havde logget som first finder!!!!

Mens jeg loggede på et "charmerende" underlag af affaldscontainer, listede der sig en bil og en mand hen. Det viste sig at være en caching-kollega, som jeg således fik hilst på for første gang. Vi fik en rigtig lang og hyggelig geo-sludder. Thanks For The Chat.

Så selvom jeg ikke blev first-finder var det på alle måder en god og sjov oplevelse.

Tak også til Cache Owner for en fin serie. Det er et stort arbejde at lave, og I skal bare vide, at det er meget værdsat.

TFTC

Ganske speciel pude

2011-11-30T21:03:00.001+01:00

Jeg ville finde en gave til en ganske speciel veninde til en ganske speciel dag.
Vil ikke decideret sige, jeg var i vildrede om, hvad jeg skulle finde, men de oplagte ting som “bog” eller “musik” var ikke lige det, der føltes rigtig.
Lave noget selv? Njah – ikke nogle gode ideer dukkede op.

Derfor faldt det naturligt at ty til mit yndlingsshoppested: Etsy.

I lang tid har jeg været fascineret af de puder, som Cath Young laver. Prøv at kigge med her på Cath Youngs Etsy-butik.

Ovenstående billede er lånt fra hendes blog: Chunkychooky.

Mange interessante motiver at vælge imellem. Skulle det være Italien? New York? Stillehavet? Efter lange overvejelser blev det Afrika.

Det var bare helt fantastisk at modtage en pakke, som er lavet og afsendt fra den østlige del af Australien. (Jeg kunne ydermere glæde mig over, at Skat og Post Danmark ikke havde bemærket forsendelsen.)

Udfra afsender-adressen kan jeg faktisk zoome helt ind på det hus, hvorfra puden kommer - det ligger ude i en stor skov.

Jeg ved godt, at hele denne følelse af globalt nærvær, egentlig ikke tilfører puden direkte kvalitet. Men det gør det så alligevel et eller andet sted – hvert fald i min optik;-)

Heldigvis færdig med forfærdelig bog

2011-11-26T19:40:00.001+01:00

Måske skal man være svensker for at synes om denne bog? Jeg gjorde det hvert fald ikke.

Leif G W Persson: Mellem sommerens længsel og vinterens kulde.

Ganske forunderligt, at jeg kæmpede mig gennem denne tykke sag, når det ville have været så meget nemmere blot at kyle den tilbage på hylden.

Den omhandler – finder man ud af at et godt stykke inde i bogen – mordet på Oluf Palme. Persongalleriet er alle hentet fra det svenske politi og efterretningsvæsen. Meget underlige personager og indbyrdes relationer, som jeg faktisk aldrig nåede at få styr på.

Når jeg – trods alt – holdt ud at læse hele bogen, må det være fordi der er nogle få personer, som bliver beskrevet interessant. Men de forskellige personers liv og oplevelser bliver overhovedet ikke kædet sammen, så det bliver fængende. Forfatteren er til gengæld meget selvglad i sin snørklede og indforståede tankegang.

Støvede lige lidt rundt på nettet for at finde anmeldelser af bogen. Nogle falder fuldstændig i svime over denne anderledes type svenske krimi. Andre lyder (heldigvis) til at have samme opfattelse som mig, selvom de pakker det lidt pænere ind.

Kors til julemarkedet

2011-11-25T13:16:00.001+01:00

Disse kors er blot een af de ting, vi er i fuld gang med at pakke til week-endens julestue på Blangstedgård.

Her foreviget midtvejs i processen.

Penge på den kreative måde

2011-11-24T20:27:00.001+01:00

Da yngstesønnen nyligt holdt fødselsdag, fik han bl.a. penge. Denne halvtredser er “pakket ind” på en kreativ måde, som jeg aldrig har set magenved.
Origami på den fede måde;-)

Windows 7 - gudetilstanden

2011-11-22T18:28:00.000+01:00

I dag lærte jeg om en feature i Windows 7, som jeg ikke tidligere var opmærksom på. Den hedder "Godmode".
1. Opret en mappe
2. Omdøb mappen til præcis dette navn: GodMode.{ED7BA470-8E54-465E-825C-99712043E01C}

Du vil opleve at mappens udseende ændrer sig. Ved dobbeltklik på mappen får du nu et samlet overblik over en masse systemværktøjer, som ellers skal findes frem fra mange forskellige steder på pc´en.

Jeg synes det er et fedt værktøj.

Hvis du googler det, kan du finde det beskrevet mange steder. Læs evt. her: Godmode

Fantastisk cache-serie

2011-11-21T21:08:00.000+01:00

Egentlig havde jeg en forventning om, at når vi nåede til efterår/vinter, så ville al den geocaching ligesom gå i hi. Det er fortsat kun få måneder siden, vi begyndte at geocache, så vi har stadig en del erfaringer til gode.

Måske det plejer at ligge stille på denne årstid?

Måske det bare er i år, at geocachere i Odense og på Fyn er meget aktive?

Måske denne gruppe af geocachere bare altid er meget aktive?

Jeg ved det ikke.

Sagen er hvert fald, at der er blevet lagt mange caches ud i den seneste tid. Senest i lørdags, hvor vestbredden af Odense Fjord fik sig en såkaldt "Power trail" - en cacheserie på ikke mindre end 100 (!) caches. Vi har ikke selv været ude og tage nogle af cachene endnu - turen er på omkring 20 km og i meget forskelligt terræn. Den tur (eller de ture) vil vi glæde os til, når foråret kommer.

Men der har været andre serier, og her tænker jeg specielt på en serie, som nyligt er udlagt i det skønne område ved Davinde. Vi er kørt igennem området nogle gange, men har her blot konstateret at "dér ligger nok en grusgrav". Men i går var vi to hold geocachere, som havde besluttet at gå i gang med de 14 caches i serien. Faktisk er der 15 i alt, men den sidste er en finale, som man først kan finde, når alle de indledende opgaver er løst.

Inden vi drog afsted havde vi forsynet vores GPS´ere med informationer om koordinater til de 14 caches. Nåh ja, vi havde også lige taget data med til et par andre caches, som ligger i området. Det er ikke så tit, vi kommer på de kanter, så vi kunne jo lige så godt udnytte, at vi kom forbi.

Denne cacheserie er et af de mest lysende eksempler på, hvor mange oplevelser man kan have og hvor lærerigt det kan være. Hele serien omhandler bueskydning, buemageri og med alle mulige kulturelle og historiske aspekter af emnet flettet ind. Hver af de 14 caches har sit eget lille tema "Buemagerens værktøj", "Udskæring af buen" og "Pilemageren" for nu at nævne et par få af dem.
Jeg har printet materialet ud og læser det i små omgange. Har også bestilt en bog hjem fra biblioteket om indianeren Ishi, som een af opgaverne handler om.

Så den tekstmæssige optakt til cachene er omkring buemageri, men den fysiske logning af cachene rummer naturoplevelser.

Her får I lige en opstilling, som vi lavede ved een af cachene. De mest besynderlige ting, man kan finde "out there". Det skal så siges, at det var det eneste "affald", vi fandt på hele turen.

Mine to med-geocachere står på den sejeste "sådan-kommer-mennesker-over-elektrisk-hegn-men-dyr-gør-ikke"-anordning. Desværre fik jeg ikke taget billede af de dyr, som hegnet må være tiltænkt. Det var monstrøse moskus-okser. Eller det var det nok ikke lige, men de var hvert fald STORE og så meget eksotiske ud.

På turen mødte vi hele tre stendysser. Een af dem er Rolvshøj, hvor vi i øvrigt også tog en cache. Jeg var slet ikke klar over, at vi havde stendysser liggende i det område - endnu en ting, som må undersøges nærmere ved given lejlighed.

Det tog mange timer at logge 16 caches, når der undertiden var flere kilometer mellem hver. Det blev mørkere og mørkere og til sidst måtte lommelygten frem.

Den sidste cache var den sværeste. Der var ca. 300 meter fra dér, hvor vi parkerede og til selve cachen. Det var nu helt mørkt (meget mørkere ende ovenstående billede lader ane), og vi skulle forbi en bakke og en sø - vi er i et grusgravområde og med en jordbund, der IKKE er fast og stabil. Jeg havde heldigvis fået den geniale ide at tage gummistøvlerne på, men det forhindrede mig ikke i to gange at synke i til knæene.

Vi fik fundet de 14 caches i buemager-serien (+ 2 andre) men mangler stadig at få løst to af de tilhørende opgaver, så vi kan regne koordinaterne til finalen ud. Det kommer nok, og så skal vi afsted igen.

Denne serie er i øvrigt debut for cacheudlæggeren. Jeg er meget imponeret. Serien har givet os rigtig meget: Viden om emnet, nysgerrighed til at vide mere, naturoplevelser, udfordringerne med opgaverne, mulighed for at dele oplevelser med andre geocachere - for lige at nævne nogle af de vigtigste.

TFTC

Kort fra den anden ende af verden...

2011-11-17T20:58:00.001+01:00

Rapa Nui – bedre kendt som Påskeøen. Det er altså seriøst langt væk! Et godt stykke vest for Chile.

Har modtaget dette vidunderlige kort – tænk, hvilken rejse det har tilbagelagt. Det er helt fantastisk at finde sådan en hilsen i postkassen, som efterhånden sjældent rummer andet end reklamer.

Thor Heyerdahls bøger har altid haft en speciel plads i mit hjerte. Har læst mestendels af hans rejsebeskrivelser – ikke mindst “Aku Aku”, som netop handler om Påskeøen og de fantastiske stenfigurer.

Giver mindelser om pyramiderne og Stonehenge. Hvordan pokker kunne disse teknisk “tilbagestående” folkeslag kreere noget så stort på utilgængelige steder. Og hvad dævlen blev de brugt til.

Tak for kortet!

Efterårskrans

2011-11-17T17:25:00.001+01:00

Denne skønne efterårskrans fik jeg i gave i lørdags. Den kommer til at pryde ved hoveddøren i de kommende måneder.

Det bliver sammen med denne, som jeg også fik. Kan godt lide disse små farveklatter i en ellers brun og mørk tid.

Så er der gang i symaskinen igen

2011-11-16T21:28:00.001+01:00

Er kommet bagud med at få vist, hvad der er trillet gennem symaskine og overlock den seneste tid.
Her er en lille bluse i str. 80 cl – jeg er RET vild med både model og stof. Har ikke mere end to meter stof, så det bliver begrænset hvor mange flere bluser/kjoler, jeg kan lave. Heldigvis kan selv små stykker anvendes som effekt hist op pist.

Disse mamelukker var den første lille ting, jeg varmede op på igen efter den relativt ufrivillige sypause. Der er kommet nyt tag, vinduer og døre i vort hus, så derfor har der været ca. 3 måneder, hvor der slet ikke var ro og rum til at have symaskine og overlock fremme.

Jeg har nogle bestillinger liggende, som jeg næsten ikke kunne vente med at komme i gang med.
Dog indsneg der sig en mindre – nej den var faktisk større – krise: Jeg kunne ikke finde pedalen til min overlock. Den har simpelthen gjort sig usynlig i forbindelse med al bygge-roderiet. Er ret sikker på, at den stadig er på matriklen – dog endnu ikke fundet. En ny koster kr. 780,-!!!
Heldigvis har jeg fået fikset een til kr. 150,- fordi en veninde havde en defekt pedal liggende, som jeg transporterede op til Kyndbøll Symaskiner på Stærmosegårdsvej. Det dejlige menneske kunne hekse en brugbar pedal ud af noget forskelligt fra værkstedet. Een af hverdagens helte. Husk endelig at handler dér – fantastisk service!

Er totalt vild med dette stof. Egen import fra USA – til kr. 100,-/m.

Effekten udnyttet forneden på disse lune fløjlsbukser.

Så er der ellers blevet testet kjole og bluse-modeller. Har en pige i størrelse 80 cl, som jeg gerne vil sy en del til. Derfor tager jeg afsæt i den størrelse – så kan jeg også få testet pasform: Elastikstørrelser, halshul, længde osv osv
Tror ikke denne model er helt gangbar i forhold til halshullet, men det må komme an på en prøve.
Bemærk lommerne – stoffet fra blusen anvendt som effekt.

Er totalt vild med stof og model. Een af de kommende opsyninger bliver med lange ærmer og som kjole.

Så fås det ikke dejligere i min optik. Det er lidt begrænset, hvor meget stof jeg har liggende i de lidt mørkere vinterfarver. Men dette måtte jeg have flået ned fra hylden og syet noget i.

Dette er så noget af det mere sommerlige stof, som jeg alligevel ikke kunne stå for.

Inden længe (26. + 27. november) er der julemarked på Blangstedgård i Hus88. Dér vil jeg tage noget tøj med også – så må vi se, om det kunne friste nogen, eller om det “kun” er juleting, som folk har øje for.

Knappe tider

2011-11-13T19:22:00.001+01:00

I går blev jeg begavet med en masse knapper til mit syværksted. Det er en inspiration og rigdom i sig selv at have spændende knapper liggende. Uha, disse ure er skønne!

Her et andet udvalg af sortimentet:

Tror der bliver nogle af de kommende modeller, hvor det er knappen som danner udgangspunkt for den færdige bluse eller jakke;-)

Space Baloon - hvad skal du onsdag d. 16. november?

2011-11-11T21:49:00.001+01:00

Jeg regner med at følge dette projekt, hvis jeg overhovedet har mulighed for det.

Ovenstående to billeder er hentet fra denne blog:
http://spaceballoon2011.blogspot.com/view/classic

DMI deltager i projektet og DR-vejret følger det også, når vi nærmer os datoen: https://www.facebook.com/DRVejret

Spændende projekt – dele af det er nææææsten lige som at geocache;-)

Lysets tid

2011-11-06T13:56:00.001+01:00

Så er lygterne kommet op. Vi behøver jo ikke kalde det
jule-lys;-)

Jeg prøver hvert år at holde igen med tidspunkt for ophængning, men ældstesønnen får mig alligevel overtalt. Synes faktisk også det er rigtig dejligt – ender med de bliver hængende til slutningen af januar;-)

Beboere på jorden

2011-11-01T19:35:00.001+01:00

Her i løbet af ugen rundede vi så de 7 milliarder indbyggere på jorden. (Godt det ikke er mig, som skal rundt og tælle!)

Da jeg blev født (for relativt kort tid siden), var der kun halvt så mange som i dag. Mere end tankevækkende – grænsende til det skræmmende.

Tast din fødselsdag ind her og find ud af, hvad nummer jordbeboer du selv er:

http://www.bbc.co.uk/news/world-15391515

First Finder Certifikater

2011-10-28T20:38:00.001+02:00

FFC – First Finder Certifikat

Dette billede – i printet og lamineret udgave – var at finde i den cache-serie, som blev udgivet hen over efterårsferien.

Jeg kan rigtig godt lide tanken om, at den første, som finder en cache, får et lille “diplom”. Det er selvfølgelig en glæde i sig selv at finde en given cache, men det er nu også sjovt, at der er lidt ekstra festivitas omkring “jeg-var-først-på-pletten”.
Vi har selv – indtil videre – opnået to af slagsen. De bliver omhyggeligt opbevaret.

Fremover vil vi bestræbe os på, at vores caches forsynes med såvel FFC som JFFC (Junior First Finder Certificate). Hvis selve cachen er en mikro-variant, kan vi evt. sende med posten.

Dette tiltag giver også en enestående mulighed for at bruge grafik-arbejdet til noget “fornuftigt”;-)

Nedenstående FFC var at finde i den cache, som blev frigivet i dag: “Kongecache #1”:

Der er stadig to JFFC som venter på ejermænd;-)

Skabelsen af en cache-serie

2011-10-24T20:58:00.001+02:00

Søndag formiddag blev finalen i vores cache-serie om "Skabelsen" frigivet. Det har været som at løse en projektopgave med afsluttende eksamen eller som at lave et svendestykke.

I dette indlæg vil jeg prøve at fastholde forløbet, som jeg husker det. Måske det endog kunne være interessant for andre at læse;-)

Baggrund:

Ældstesønnen går (som det allerede vil være nogen bekendt) til konfirmationsforberedelse. I begyndelsen af oktober kom han således en dag hjem og forslog en serie om "Skabelsen". Én cache for hver af de 7 dage. Jeg synes måske nok, det var en lige lovlig stor mundfuld, men ideen var jo god, så det var svært at fastholde en afvisning;-)

Oplægget blev løst formuleret således:

- Én traditional cache for hver af dagene (dog finalen som en mystery-opsamling på de første)
- De skulle være fra mandag til søndag, så der afsluttedes med "hviledagen"
- Serien skulle placeres langs ringvejen
- Finalen skulle rumme et (relativt svært) regnestykke
- Vi ville sætte os ind i Geo-tjekker-faciliteten
- Der skulle være mindst én cache med (relativ) høj difficulty-rating
- Der skulle være FFC og JFFC
- Billedmaterialet skulle (primært) være fra eget billedgalleri, så vi ikke røg ind i noget med rettigheds-konflikter

Cachene:

Heldigvis havde vi et godt lager af cache-beholdere liggende. Det giver en frihed til at kunne vælge, når man er "on location" og har fundet et godt sted. Af samme grund prioriterer vi indkøb og egen udfærdigelse af caches højt.

Ruten:

Sønniken tilbragte meget tid på geocachings side (for at tjekke placering af nuværende cacher) og Google Earth (for at have et godt indtryk af terrænet).

Relevante steder blev udset, og en skøn lørdag drog vi afsted på vores cykler og fik placeret cachene. Startende længst væk fra hvor vi bor - nemlig i Bolbro.
Det var tanken, at cachene (når de blev frigivet) skulle springe mellem forskellige steder langs ringvejen og ikke være i samme rækkefølge, som vi lagde dem ud. Det endte med, at vi måtte give køb på den præmis - mere om det senere.

Den "svære" cache var udset til at ligge ved broen over Odense Å i nærheden af OB. Desværre var der ikke nogle oplagte steder direkte under broen, så vi begav os ned langs siderne. Først på den ene side af åen (sikke mange løbere på det sted en lørdag eftermiddag i solskin!) - derefter på den anden.
Endelig blev et træ fundet, og sønniken kravlede HØJT op og lagde cachen. Jeg nedlagde veto. I ca. et kvarter var vi tæt på en geo-cache-"skilsmisse", men så fik vi heldigvis givet os lidt begge to. Cachen kom ned i lidt mere ufarlig højde, og vi kom igen på talefod;-)
(Det endte med at blive én af de caches, som vi måtte flytte et helt andet sted hen pga. "161-meter-reglen ikke overholdt".)

Da vi lagde "Skabelsen - 5. dag", kom en beboer trillende med sin cykel. Han har givetvis undret sig over vores færden og spurgte, om vi havde brug for hjælp. Det afkræftede jeg, men spurgte til gengæld, om han ville vide, hvad vi lavede. Det ville han gerne, og jeg gav ham den ultrakorte intro til Geocaching. Han smilede og synes vist det var helt fint, at "hans" område nu var en del af det. (Man får altså så mange positive kontakter med mennesker, når man geocacher - "I´m loving it"!)

Upload af cacherne:

Så skulle alle cacherne sendes til review. Det var en større omgang:
- Alle de noterede koordinater skulle tjekkes og gentjekkes på Google Earth
- Tekster skulle skrives
- Anvendelse af html-editor i sving
- Billeder indsættes (ikke nogen helt simpel proces)
- Jeg skulle netop IKKE lave cachene i den rækkefølge, som vi havde lagt dem ud. Det gav en del om-arbejde, da jeg blev opmærksom på den brøler
- Fyldig tekst til reviewerne om, at cacherne skulle frigives fra en mandag og derefter dag for dag. (De sidder jo nogle stykker, så der kunne hurtigt gå koks i den del af det.)

Efter mange timers koncentreret indsats blev de sendt afsted. Vente, vente, vente…

Dialog med reviewerne:

Det er så nok her jeg har oplevet cache-seriens største udfordring.

Skabelsesdagene 2, 4 og 7 blev ikke godkendt.

"Dag 2" lå i nærheden af Dyrskuepladsen og var angiveligt for tæt på "P-Hus OUH". Det kunne vi ikke forstå, for vi havde jo taget højde for den allerede. Men nu viste det sig så, at man også kan konflikte med andre caches mellemstationer eller (for os) ukendte slutpunkter. What to do? Revieweren foreslog, at vi flyttede cachen eller løste ovenstående cache for at få slutpunkterne. Nu er jeg ikke meget til Sudoku´er, men det lykkedes mig da at få den løst vha en Sudoku-"knuser" på nettet. Vores cache var angiveligt stadig ikke i konflikt.

Målte punkterne op på Google Earth og brugte Crumlins koordinat-regnemaskine (efter at have været på Forum og spørge til et værktøj af den type). Alt OK.

Da jeg således havde argumentationen i orden, var jeg sikker på, at revieweren nu ville godkende vores cache. Jeg mailede og redegjorde for samtlige punkter i nærheden og alt, hvad vi havde gjort for overholde reglerne. Alt var over 200 meter væk.

Nu skal det lige nævnes, at det ikke er en ping-pong-hurtig dialog man har med en reviewer. Der kan gå mange timer eller ½ dag, inden man får svar plus tilsvarende tid, inden man selv har mulighed for at svare.

Således fik vi efter noget tid endnu en ny afvisning med hvad jeg opfatter som en standard-tekst. Fuldstændig samme afvisning med, at cachen skulle flyttes, da der ikke var mindst 161 meter til andet kendt/skjult waypoint. Ikke bare antydning af, hvad jeg opfatter som dialog.

Jeg vil meget gerne overholde regler, og jeg vil meget gerne lære noget nyt, men jeg vil sgutte være til grin. Reviewere arbejder frivilligt og har job ved siden af - men det har jeg sådan set også;-(

Det var på dette tidspunkt jeg talte Kaptajn-Haddocks i ca. 30 sekunder og overvejede mine muligheder:
- Droppe vores serie, når det tilsyneladende skulle være SÅ svært at få selv simple ting afklaret.
- Flytte cachen fuldstændig (føltes egentlig som en falliterklæring men omvendt "gad" jeg bare ikke mere på de ikke-dialog-vilkår).

Retfærdigvis skal det siges, at jeg efterfølgende har haft rigtig gode kontakter til reviewerne, og at jeg generelt har meget stor respekt for deres arbejde og deres professionelle måde at håndtere opgaven på.

Da "Dag 4" blev afvist efter ny genplacering, tog vi med det samme konsekvensen og flyttede til dens nuværende placering. Eller rettere det sted, hvor den lå før seneste justering.
Vi havde nemlig igen-igen fået en afvisning om, at den lå for tæt på en anden cache - denne gang i konflikt med én af Roest.dk´s caches. Vi var kørt trætte og lod derfor selve cachen ligge, men ændrede koordinatet, så den lå "off" - til gengæld skulle hintet lede på vej. Det var så ikke "godt nok" fandt vi ud af;-)

Som man vil have bemærket er cachene rykket tættere på vores egen bydel - det endte med at blive en nødvendighed.

Frigivelserne:

Endelig var vi så langt, at vi kunne begynde frigivelserne - én dag ad gangen. Meget spændende! Det er fungeret helt gnidningsfrit - igen stor ros til reviewerne for at være stabile og informative undervejs.

Selvfølgelig ville der komme kommentarer undervejs:

"Dag 1" ligger for intimt tæt på ejendomme, hvor beboerne føler sig ilde tilpas ved, at folk "lusker rundt". Den vil vi få flyttet, når vi får mulighed for det.

"Dag 5"´s logbog er ved at være at være fuld, og tallet står utydeligt. Det får vi også rettet op på. Folk har heldigvis været gode til at kontakte os via mail eller FB for at få bekræftet det tal, de har set.

"Dag 4" fik et par kradse ord med på vejen - især på FB. Jeg er pænt til den ærekære side og følte, at min/vores respekt for reglerne/cache-kolleger blev beklikket. Men jeg vidste jo godt, at vi var sprunget over, hvor gærdet var lavest, så vi lyttede til kritikken og cyklede af sted i den årle morgenstund og genplacerede. Faktisk lykkedes det at finde en placering, så vi overholder 161-meters reglen, og så man ikke føler sig for meget "off", når man skal finde cachen.

Hvad har vi lært?

- Vi laver aldrig så store serier mere og med indbyrdes afhængigheder af, på hvilke tidspunkter, der skal udgives.

- Vi sørger for at få løst så mange mysteries og multi´er som muligt, så vi ved, hvilke waypoints vi er oppe imod.

- Vi lægger fremtidige caches i en cykel-radius nogenlunde tæt på, hvor vi bor, så det er overkommeligt at foretage eventuelle genplaceringer og at vedligeholde.

- Vi vil være endnu mere obs! på ikke at få lagt i områder, hvor nogen kan føle sig generet.

- At det er underligt, at folk forholder sig til ens caches i åbent forum - fx FB.

- Hvor fantastisk dejligt det er, når folk tager sig tid til en god logning. Det er ligesom den benzin, der driver værket. En observation som gør, at vi selv bliver ekstra opmærksomme på det, når vi logger andres caches.

- At det er den mest fantastiske og lærerige måde at være sammen med sine børn på. Der har været oceaner af tekniske, praktiske, mellemmenneskelige "opgaver", som vi har drøftet og fundet løsninger på ved fælles hjælp.

- At geocaching-folket er et dejligt folkefærd, hvor der er en positiv ånd - både i konkurrence-delen men også i at connecte og ville hjælpe. Har fået mange positive og åbne tilkendegivelser på mail, GC-site, FB og face-to-face.

Har vi så bestået vores "eksamen"? Tjoh det føler vi selv. Der har været skønhedspletter undervejs, så det bliver nok ikke helt med topkarakter, men alt i alt er vi selv tilfredse med resultatet og ikke mindst den meget lærerige proces.

Hvis der er nogle ikke-geocachere, som har holdt ud helt ned til dette punktum, så har de i sandhed fortjent en præmie;-)

Slut - prut - Finale

Mange nye begreber

2011-10-16T21:52:00.001+02:00

Her er et par af dem, som min begrebsverden er blevet udvidet med de seneste par måneder:

Traditional cache, gpx-filer, TFTC, waypoint, travel-bug, CITO, koordinater, logning, macro, multi, muggler, whereigo, loc-filer, first-finder, www.geocaching.com, WGS84, GPS, DNF, FFC, nano, GC-kode, difficulty-level, mystery, badge, GSAK, coin, virtuel, Groundspeak, event, stash-info, PM, satellit, pocket query, reviewer, trackable, ….

Geocaching dag

2011-10-15T20:38:00.001+02:00

I dag var det første dag i efterårsferie, og sikken da et vejr! Det var også dagen, hvor Spejdersport havde annonceret, at de ville offentliggøre et større antal caches rundt omkring i landet.

Vi sad klar klokken 11, og dér blev ganske rigtigt en del synlige. Vi var velforberedte (gpx-filer, GSAK og printer) og drønede afsted til Fruens Bøge, for blot “on location” at konstatere at to mødre og to børn var kommet først. Troede vi. Det viste sig nemlig, at de blot holdt skovtur på den anden ende af den træstamme, hvorunder cachen lå. Vi loggede kl. 11:19 omkring 4 km fra vores hjem-adresse.

Dermed lykkedes det os at blive first-finder, og vi erhvervede desuden dette gavekort på kr. 50,-. (Det er allerede omsat!)

Der var selvfølgelig andre caches på Fyn, som Spejdersport frigav i dag. Vi nåede at logge 3 af dem og havde i det hele taget en smuk tur ude på Østfyn.
Denne skønne blå farve er fra stranden ud for Kerteminde.

Afhopperen

2011-10-04T19:56:00.001+02:00

Er netop blevet færdig med at læse denne ny-udkomne bog. Blev læst på 3 dage - den var i visse perioder lige så spændende som en krimi!

Jeg har altid været fascineret af de alternative tilgange til viden. Lige præcis Scientology har jeg ikke selv stiftet bekendtskab med, men det har jeg bestemt med mange andre områder: Yoga, Reiki, Tarot, Astrologi, aura osv. osv.
Navne som Sai Baba, Stuart Wilde, Louise Hay, Wayne Dyer, Eckart Tolle, Shakti Gawain er blot nogle få af dem, som jeg har læst i bogform og været meget optaget af.

Så det med at søge en højere mening og blive klogere på sig selv, kan jeg i den grad genkende. Samme tilgang som Robert Dam har haft til Scientologi.

Kunne det lige så godt have været mig, som var blevet “indfanget”? Muligvis. Derfor er det så interessant at læse om.

Bogen er opbygget, så kapitlerne skiftevis omhandler forfatterens egen historie og skiftevis selve organisationen Scientology. Det er med vilje, at jeg ikke kalder den en religion, da de ikke arbejder med et guds-begreb. At det bliver betegnet som en religion er udelukkende et fif for at omgå skattelovgivning og diverse ubehagelige sagsanlæg.

(Billede lånt fra internettet. Symbolet med “Broen” symbobliserer(den lange) vej mod ophøjethed – som i praksis er nærmest uopnåelig.)

Det er uhyggelig læsning. Det er en meget personlig beretning om, hvordan et menneske (trods intelligens) kan blive indfanget af løftet om at blive bedre – og ikke mindst bedre end andre. Dog skal der hele tiden lige betales lidt mere og ydes lidt mere. Til sidst er det fangelignende tilstande, hvor alle almindelige begreber om menneskelighed, tvivl, nysgerrighed, åbenhed, tolerance, overbærenhed, frihed er sat totalt over styr. Man skal pr. definition være glad. Alle fastholder hinanden i en “er-du-ikke-med-os-er-du-mod-os”-jerngreb.

Jeg er glad for, at Robert Dam brød ud. Dels for hans egen skyld men nok så meget fordi, det er SÅ vigtigt, at netop een med hans ressourcer, indsigt, vedholdenhed og intelligens har modet til at vise vejen for andre. Måske en del vil få det nødvendige rygstød til det drastiske skridt, at skulle sætte hele sit trygge liv på spil? Bryde med familie, venner og måske miste arbejde.

Mindes et visdomsord, jeg hørte engang: “Man fødes ind i een religion, men det er vigtigt, at når man dør, så tilhører man en anden.” Måske skifter man fra fx kristen til muslim – måske er det omvendt. Det gør knap så meget – det vigtige er den personlige proces man kommer igennem, når man tager stilling til sig eget liv.
Det har Robert Dam gjort.

Mangler jeg noget i bogen? Tjoh. Jeg mangler nogle eksempler på, hvad for nogle teknikker, der i praksis bliver anvendt for at opnå den personlighedsudvikling, der gør folk afhængige og totalt loyale. Måske det er underlagt tavshedskrav? Jeg kunne hvert fald godt tænke mig, at have fået mulighed for at kigge mere i kortene på det punkt.

En god bog, som jeg kraftigt kan anbefale.

Årstidens smukke blomster

2011-10-01T21:49:00.001+02:00

Årstiden har mange smukke nuancer. Ikke mindst holder jeg meget af lyng.

Denne smukke skål med lyng mm landede også på mit bord i dag.

Tak for begge…

Første First Finder

2011-09-26T22:59:00.001+02:00

Dette er et First Finder Certificate. Og det er jeg meget stolt over at have erhvervet!

Da klokken var lidt over ni her til aften trillede en mail ind i mail-boksen, at der var frigivet en cache kun 1,4 km fra, hvor vi bor.

For at finde cachen skulle man ikke bruge de opgivne koordinater men derimod gennemskue, hvor dette billede var taget.

Jeg kan huske stedet fra da jeg var barn og min far tog mig med derhen til bankospil.
Egentlig var det ALT for sent at drage ud og geo-cache men på den anden side – hvornår har man så gode odds for at blive First Finder?

Så vi begav os af sted med caching-udstyr, stige og lommelygte. Og underet skete! Vi var de første til at finde og logge cachen. Kort tid efter kom een af de hard core geocachere – denne gang dog lige lidt for sent.

Vi er glade for vores certifikat – det bliver ikke mange, vi får af dem;-)

Stensamling

2011-09-22T19:59:00.001+02:00

Dele af vores stensamling har været en tur hos fotografen i dag – det er der kommet denne mini-serie ud af.

Opskrift på hvordan man maler en cache boks flot

2011-09-21T21:47:00.001+02:00

Ttoftegaard stiller her vejledning til rådighed i, hvordan du selv kan lave disse flotte bokse til geocaching:

1) For at kunne male boksene skal du som min. bruge følgende:

- Spraymaling i div. farver, ideer til disse vil fremgå længere nede i teksten. Gerne i mat glans.
- Mat lak i spraydåse
- Sandpapir korn 100 eller mere
- Bokse
- Fortynder eller andet til at affedte før maling med. f.eks. sprit, acetone, etc.
- Div. grene, græs, etc. til at danne mønsteret

2) Start med at slib æskerne på ydersiden på alle sider. Des grundigere desto bedre bliver resultatet. Der slibes for at malingen har en ru struktur at binde på - ellers vil den hurtigt falde af igen. (Den venstre er slebet.)

3) Affedt alle de overflader, som skal males med f.eks. sprit.

4) Stil nu alle de æsker, du ønsker at male, op på et underlag, som må blive beskidt evt. pap. De skal stå med ydersiden opad.

5) Mal nu i store områder med de farver som løvet har (grøn i flere nuancer, sand)

6) For at få et look af rigtig vegetation, bør man bruge rigtige blade fra naturen. Jeg har her samlet lidt fra min have, men det bedste ville være at samle noget fra det sted, hvor æsken kommer til at ligge.

7) Når malingen er tør, skal der males med den lyse skygge farve (i dette tilfælde brun). Jeg lægger det blad, som jeg synes bedst passer, oven på dér, hvor der skal males - jo tættere løvet er, jo lysere bliver det færdige resultat.

8) Når så denne maling er tør, gentager jeg 7. trin med den mørke skyggefarve (i dette tilfælde sort).

9) Når dette lag maling er tørt, er de egentlig færdige. Synes du, at dine æsker er blevet for fint mønstrede, gentager du bare punkt 5) og arbejder dig frem til punkt 9) igen.

10) Hvis du gerne vil have malingen til at holde lidt længere, så kan du give det hele et til tre lag mat klar lak - dette findes også i spraydåser.

Stor tak til ttoftegaard for denne fine DIY.

Lejrtur til Sverige

2011-09-18T12:23:00.001+02:00

Så er årets lejrskole til Sparreviken afviklet. Stedet er beliggende en times kørsel nord for Göteborg. Det er syvende klasse, som har været afsted.

Der havde heldigvis sneget sig et lille kamera med i oppakningen, og dermed er der noget at berette udfra.
Ovenstående billede er fra Frederikshavn, hvor der var pænt lang ventetid mellem tog og færge.
Der var planlagt mulig cache-indfangning, men det blev der ikke stunder til. Der ligger ellers en 4 stykker i havneområdet – een blev dog logget på hjemvejen.

Herhjemme havde vi på det tidspunkt kraftigt blæsevejr (efterdønningerne fra den amerikanske orkan) – man kan her tydeligt se, at de også fik deres del af vinden på vej mod Sverige. Skærgården udenfor Göteborg.

Fra indsejlingen til Göteborg havn. Ligner jo til forveksling alle andre store havne og er lige så charmerende;-)

Her en svensk “Lindø”-skibsværft.

Så er gruppen vel ankommet til hytten og alle er trætte. Så er det godt med en kok, som forstår at tilberede mad under de givne forhold. Her bliver der lavet burgere til den sultne flok.

De godt 60 børn/voksne blev indkvarteret i mange forskellige hytter. Sønniken min boede i “Vinga” – den hytte, som også pryder blogindlægget øverst.

Stemningsbillede fra hytteområdet hen under aften. Den lidt større hytte bagerst er spisesalen med filmstue øverst. Den nåede dog ikke at komme i anvendelse pga strømsvigt;-)

Svenske flagstænger ligner danske.

Udsigten udenfor spisesalen. Ikke ilde!

Hytteområdet fra ti meter oppe af klippen.

Svensk skovbund. Straks jeg så dette billede, kom jeg til at tænke på “Ronja Røverdatter”.
Næste tanke: Der må være mange svampe i Sverige. Ikke mindst med denne våde sommer.

Den sidste dag blev der leget i skoven: Capture the Flag. De var opdelt i to hold – et rødt og et blåt hold (derhjemme i DK var det valgdag!). Også her vandt rødt hold;-)
Alle deltagere havde en sok siddende løst i bukserne – der blev lavet to banehalvdele – i dette tilfælde var det en å, som dannede opdelingen. Det gjaldt om at finde modstanderens flag, som var gemt, men for at finde det, var man nødt til at bevæge sig ind på fjendens område med risiko for at blive fanget (= få taget sokken). Hvis man blev fanget, kom man i fængsel – dem var der eet af på hver banehalvdel.

Frygten hjemmefra gik på, at der nok ville være mange myg. Det var ikke slemt – ejheller flåter. Men de kan åbenbart godt med med småkryb – her er det myrer en masse.

En oversvømmet mark. Regn i så rigelig mængder, at skoven dampede af væde.

Dette er en ravine. Det gjaldt om at holde fødderne på hver sin side af klippe-siden. Der er ca. 5-6 meter ned til vandet.

Mere ravine.

Der var dog lidt sikkerhedsudstyr – her i form af reb og hjelm.

Højt ned…

Noget af en udfordring…

Dette er så navnet på lejren.

En flot træbåd som blev beundret mange gange på stivandringer op og ned af klipperne.

Den mest fantastiske udsigt. Luften er også meget ren på grund af den helt specielle vegetation.

Samme flotte udsigt – nu ved aftentide.

Klippeside.

Sejltur på fjorden.

Det glæder moderen at se, at redningsudstyret er i orden.

En lille fiskerhytten ved bredden nogle hundrede meter fra lejren.

Udspringsklippen.
Den sidste dag var de ude at bade i 6 grader koldt vand. Dagen inden havde de været ved ovenstående klippe, hvor man kunne springe fra 5 og fra 2-2½ meter.
Det eneste som var under var: Vand og skærgårdsklipper. (Godt jeg først hører om det nu.)

Smukt!

Landsby langs fjorden.

En glad dreng, som har haft en vidunderlig lejr-skole.

Man kan da ikke andet end at nyde denne udsigt.

Jeg vil ønske alle en god valgdag

2011-09-15T06:43:00.001+02:00

Fire år siden sidste valg. En lang valgkamp. Dejligt vejr. Glæder mig til at skulle ud og stemme.

Grafik på lærred

2011-09-14T17:56:00.001+02:00

Det er ved at være noget tid siden, jeg har vist grafik her på bloggen. Det råder jeg nu bod på;-)

Dette billede er printet på alm printerpapir – det er 14 x 14 cm. Det er efterfølgende limet på tyndt lærred fra Bilka (fås også i Søstrene Grene), som måler 15 x 15cm – det giver en fin indbygget “ramme”.

Billedet består egentlig af to billeder. Baggrunden er nærbillede af grønt håndlavet papir.
Som et ekstra lag ovenpå har jeg lagt et foto af badebro fra Kerteminde. Der er lagt krølle-grafik på – derefter “jagged edges” og en pænt kraftig skygge. Grafikken er udført i programmet Paint Shop Pro.

Billedet er givet som gave for noget tid siden – et billede, hvor jeg var meget tilfreds med det færdige udfald.

De sejeste geocaching-cacher

2011-09-13T20:21:00.001+02:00

Disse tre camouflage-cacher fik min søn i fødselsdagsgave af ttoftegaard i lørdags. Det er til at supplere GeoLinnea´s forråd af kommende cache-emballager.
Der er efterhånden en hel del på hylden i forskellige varianter, men vi glæder os rigtig meget til at tage specielt disse i anvendelse.

Hvem sagde, at geocaching ikke både kan være kreativt, flot og velforarbejdet? Jeg synes det er en fornøjelse at møde en cache, hvor CO har keret sig om både udseende og indhold. Nu får vi selv lejlighed til at lægge nogle meget flotte og personlige cacher ud.

Ttoftegaard har lovet at levere en mere detaljeret vejledning til, hvordan han har forvandlet de (vandtætte) bokse, så vi kan følge transformationen fra kedelig købt-i-Føtex-boxe til disse meget flotte falder-i-eet-med-naturen-og-er-samtidig-vejrbestandige beholdere. Kan allerede nu røbe, at der indgår spraymaling og urter i “opskriften”.

Stay tuned…

Sensommerbuketter

2011-09-11T14:16:00.001+02:00

I går holdt vi fødselsdag og indtil flere buketter blev modtaget. Den ene skønnere end den anden.

Tænk, at efteråret kan producere så skønne farver!

Geocaching worldwide

2011-09-09T17:04:00.001+02:00

I forlængelse af Fru Olsens kommentar på mit seneste indlæg, kommer her en oversigt over nuværende caches i Nuuk.

Der er mange fascinerende ting ved geocaching, men een af dem er, at det dyrkes over hele jorden. Tænk at der ligger så relativt mange caches i Nuuk!
Måske der kommer flere til inden længe? Jeg ville elske at følge, om der kom nogle beretninger fra det høje nord.

Har en del kolleger, som jævnligt er på de kanter i embeds medfør. Må høre dem, om de har fundet de caches, som allerede er lagt ud.

PS: I morgen kan vi hente en lille pakke med cache-ting, som vi har købt hos www.geosport.dk – det glæder vi os MEGET til. Så kommer der nok snart et par udlægnigner mere fra vores side. Det bliver dog i Odense;-)

Spændende krystaller

2011-09-08T18:37:00.001+02:00

Der er nu noget fascinerende ved, at ens unger vokser til og får nye fag i skolen. Som nu f.eks. ældstesønnen, der er kommet i 7. klasse og har fået fysik.

Eet af de første emner er: “Hvordan dannes saltkrystaller?” Her kommer de ind på en masse delelementer som “opløselighed”, “mættet”, “umættet”, “fordampning”, “temperaturafhængigheder”.

Køkkensalts opløselighed afhænger ikke ret meget af temperaturen. Så man kan ikke få en saltopløsning til at blive overmættet og danne krystaller ved at sænke temperaturen. Det kan man til gengæld få det til ved at lade vandet fordampe langsomt.
Ovenstående billede er en (køkken)-salt-vandsblanding, som har stået på en tallerken hjemme i stuen en lille uges tid.
Flot, ikke?

Dette er en krystal af kobbersulfat, som han har lavet i skolen.

Dårlig samvittighed

2011-09-05T20:52:00.001+02:00

Her siden sommerferien har jeg nærmest haft dårlig samvittighed overfor bloggen. Det er jo mestendels alle mine kreative gøremål, som jeg deler her på bloggen.

De sidste mange uger, har jeg som bekendt geocachet meget, hvilket har affødt en del indlæg. Overvejet om jeg burde oprette to andre blogs – det kunne så være een til det mere pc-rettede og een til geocaching-oplevelser.

Efter lang og moden overvejelse er jeg dog blevet enig med mig selv om, at det vil jeg ikke. Denne blog er mit omdrejningspunkt, og det bliver der ikke lavet om på.
Dels “orker” jeg ikke at administrere flere blogs, og dels er det ok, at de forskellige ting, jeg måtte være optaget af, afspejler sig her. Risikoen er, at nogen som følger bloggen fordi de f.eks. synes “syning” er spændende, bliver trætte af den og framelder sig, hvis jeg i for lang tid ikke har skrevet noget relevant for dem.

Den risiko må jeg leve med. Bloggen er min “dagbog” på nettet og ikke en fagspecifik blog.

Men alt i alt både tror og håber jeg at kunne være mere flittig med indlæg, nu hvor vejret og lyset indbyder mere til indendørs gøremål.

PS: Mht. mere nørdet pc-viden har jeg indføjet en side øverst: “Computer”. Dér er jeg begyndt at samle forskellige informationer, som jeg ofte har brug for selv, når jeg sidder på en anden pc og f.eks. er i gang med at installere eller hjælpe en bruger. Teksterne er skrevet kort og indforstået, men jeg uddyber selvfølgelig gerne, hvis nogen har interesse i det;-)

Ny cache - denne gang en multi-cache

2011-09-03T19:34:00.001+02:00

Så har vi fået lagt vores anden cache ud – denne gang er det en multi-cache. Det begreb dækker over, at selve cachen (kassen med logbog og bytteting) ikke ligger på det første koordinat – i dette tilfælde Nordpilen, som ses ovenfor. Til gengæld skal man løse en lille talopgave for at kunne regne nyt sted ud – dér ligger så den fineste lille kasse. Denne gang har vi forsynet den med bl.a. sommerfuglesymærke og lille Ninja Turtle-figur – håber der er nogle børn, som bliver bytteglade;-)

Det er sjovt at finde på små tilknyttede historier – her følger denne uddybning med:
Skulpturen er også et astronomisk observations-objekt. Vintersolhverv: Pilens skygge rammer den store sten. Sommersolhverv: Pilens skygge udfylder rummet mellem de to sten.
Spidsen af skulpturen peger mod Nordstjernen.

Cachen blev godkendt i går aftes, og de første har allerede været forbi og efterfølgende logget på nettet. Vi kan godt mærke, at det mest er i week-enden, at folk har tid til denne slags “sport” – sådan er det også for os selv. Det er blevet til 3 stk i går og 3 i dag – vi nærmer os nu stærkt de 50;-)

Den første cache

2011-08-30T20:38:00.001+02:00

Sent i går aftes fik vi så godkendt vores første geocache. Den var ellers ikke lige i skabet i først hug – vi havde nemlig ikke overholdt en regel med, at der skal være mindst 161 meter til andre caches.
Egentlig var vi godt klar over det, men da der var en togbane imellem, tænkte vi at der kunne dispenseres. Næ nej….

Så vi flyttede cachen 50 meter og sendte ind til godkendelse igen. Der sidder 3 reviewere og godkender udlægninger i bl.a. Danmark. Tænkte, at de nok ikke ville frigive sent om aftenen – igen blev vi snydt. I går aftes sent blev vores første cache nemlig frigivet, og af logningerne kan vi se, at hvert fald 5 odenseanske geocachere kastede sig ud i mørket og faktisk fandt den ved brug af lommelygter. Sejt!

Vi er allerede i fuld gang med at planlægge den næste, som bliver en multicache – dvs. med flere “stationer”, inden man finder selve den fysiske “skat”.

Video om Geocaching

2011-08-26T15:55:00.001+02:00

Dette billede af en høstanemone er da slet ikke til at stå for.

Men egentlig vil jeg gerne vise jer denne video om geocaching. Den giver en gode introduktion til begrebet.

Logo

2011-08-25T22:30:00.000+02:00

Så fik jeg designet vores eget logo til brug i geo-caching sammenhænge. Det gælder www.geocaching.com og www.geocaching.dk hvor vores profil er GeoLinnea.

Jeg geocacher med mine to sønner, så jeg ville lave noget med tre felter på een eller anden facon. Yngstesønnen holder af rød – ældstesønnen holder af blå – selv valgte jeg gul.

De opadgående og nedadgående spidser symboliserer GPS-senderens kontakt med satellitterne. G´et skulle gerne tale for sig selv.

Når jeg kigger på de forskellige sider og de logo´er, som folk har på deres profiler, så skal jeg da lige love for at vores springer i øjnene – just diskret kan man ikke kalde det.

Men jeg er i øvrigt meget tilfreds med det;-)

Eventyret om den fattige møllersøn

2011-08-24T20:18:00.001+02:00

Der var engang en møller, der havde tre sønner. De var så fattige, at de en dag ikke havde andet end tre sølvmønter tilbage. De kunne ikke tjene til det daglige brød, og så ville den mindste søn ud og rejse for at tjene penge. Hans far sagde altid efter, han havde taget den beslutning, at penge ikke sådan er at få fat på, men han hørte ikke efter.

Han tog et skib fra sit hjemland, Danmark, til nabolandet Tyskland. Da han steg af, så han en lokal købmand - det var godt, at han havde haft sprog timer i skolen, ellers kunne han ikke sige eller forstå et ord af deres sprog. Han spurgte købmanden om, hvordan man kan få nogle penge her i Tyskland. Tyskeren sagde, at til venstre for den tyske konges slot, var der en magisk skov. I århundreder har vi prøvet at fælde den, men de magiske rødder gør, at træerne vil vokse op igen i løbet af få sekunder. Derfor har kongen bekendtgjort, at den der kan fælde skoven, vil få prinsessen og det halve kongerige, men hvis ikke, mistede man hovedet. Drengen var ligeglad med, at han kunne miste hovedet og gik op til slottet for at fælde træerne.

På vejen op til slottet, så han en butik, og den solgte skovle for tre sølvmønter. Han havde fået familiens sidste tre mønter med, så han købte en skovl. Så gik han hen til skoven, gravede rundt om træerne, ned til rødderne og hev træerne om med rødder og alting.

Sådan blev han ved til alle træerne var borte.

Fordi han havde fældet alle træerne, fik han prinsessen til kone, og brylluppet varede i syv dage. Efter den tyske konges død blev de det tyske kongepar, og drengen (som for resten hed Søren) og prinsessen levede lykkeligt til deres dages ende.

Eventyr skrevet af René Reine Rasmussen – august 2011

Kunsthåndværkermarked i Odense - dejlig tradition

2011-08-21T21:14:00.001+02:00

En af årets tilbagevendende højdepunkter er Kunsthåndværkermarked på Møntergården i Odense. Det var heldigvis herligt vejr begge dage.

Jeg fik ikke købt så meget i år – det blev til denne skønne, enkle ring, som blev erhvervet hos Lise Borgen.

Her er et stemningsbillede. som jeg har lånt fra deres egen Møntergårdens hjemmeside.

Der er rigtig mange af kunstnerne, som ikke har egen hjemmeside. Det er rigtig ærgerligt, for de dejlige indtryk bliver for flygtige, når man kun får et visitkort med en mail-adresse på.

Pønser på næste år at tage mit kamera med og så gennemfotografere. Jeg kan jo høre de enkelte kunstnere, om de er interesserede i, at få vist nogle billeder frem.

Fra i år husker jeg især: Dejlige puder med tryk, flot keramik fra Tommerup, sjove smykker med grammofonplader, broderet pigetøj og sengesæt på økologisk bomuld. Og der var meget mere!

Endnu et skud af den oxyderede ring – vintage papir som baggrund.

Geocachere på vej...

2011-08-16T19:26:00.001+02:00

Dette billede er fra Kulturbotanisk Have i Odense – her ligger der også en cache. Det er dog een af dem, som vi fortsat har til gode at finde.

Men som det ses af billedet, bliver man da ikke snydt for skønne natur-oplevelser, mens jagten står på.

Vi har nu været på denne lokation to gange – endnu uden at finde cachen. Der er nemlig fortsat mange begynderfejl, som vi åbenbart skal have gennemlevet.

Dels er der det med at få regnet de rigtige koordinater ud samt at få dem indtastet korrekt. Men så er der selve GPS´en. Een af de første handlinger var, at få ændret fra “feet” til “meter”. Det fik jeg gjort, men samtidig var jeg også forbi et menu-punkt, som var helt uforståeligt, og da jeg ville sætte det tilbage til standard, vidste jeg ikke, hvad jeg skulle vælge. Det var ca. 45 valgmuligheder, så jeg tog “european” – det lød troligt nok. Dog var vi ikke efterfølgende voldsomt imponerede af apparatets præcision, men det kunne jo have været antenneforhold mv. som var skyld i det.

I går kunne vi konstatere, at der var en misvisning på omkring 80 meter – det er jo lige i overkanten, når man skal finde en lille skjult ting. Heldigvis fandt jeg ud af, at standard-setting på sådan en Garmin er WTG84 – så blev man lige så klog:-)

I dag lykkedes det heldigvis at finde 2 caches på svært tilgængelige steder, som vi tidligere har måttet give op overfor. Nu er vi på kursen igen og glæder os til at skulle ud på de næste caches.

Dagens udfordringer: Edderkopper, torne, brændenælder, dræbersnegle, vandhuller, tjørn, fasaner og mus.

Løst og fast fra et par geo-cachere

2011-08-14T20:29:00.001+02:00

I disse dage er ældste-sønnens og min opmærksomhed drejet voldsomt i retning af geo-caching, så det kreative hviler for en kort stund.

Desværre har vi haft et par mistrøstige oplevelser, hvor vi har været på lokationen og ledt i lang tid uden at finde cachen. Så er det ikke så sjovt. På den anden side er det jo en del af hærdningen og giver ekstra glæde, når man så endelig finder een.

Vi er i gang med at erfare mange begynder-ting. Såsom ALTID at huske blyant/kuglepen, lommelygte og notatpapir.
I dag oplevede vi den tort at have ledt seriøst længe på nogle koordinater (derfra er billedet, så intet er røbet), som jeg havde fået noteret forkert ned. Fremover bliver der dobbelt-tjekket noget mere ihærdigt;-)

Observation 1: Der findes mange dræbersnegle og bænkebiddere derude i naturen!
Observation 2: Der er meget vådt alle steder.

Heldigvis fandt vi i dag en cache, så humøret er lidt for opadgående igen.

Synes det er et fantastisk og lærerigt univers. En ny måde at se lære om byen på. Læs f.eks. baggrunden for denne cache i Odense midtby:
Hvis krigen kommer.

(Sig lige til, hvis I ikke kan komme ind på linket – mener det bør være tilgængeligt, selvom man ikke (endnu) har lavet en geocaching-profil på sitet.

Still geocaching

2011-08-11T16:14:00.001+02:00

Nu har vi efterhånden fundet 11 geo-caches - under brugerprofilen GeoLinnea.

De har bestemt ikke alle været lige nemme at finde, og vi har stadig nogen på listen, hvor vi har besøgt lokationen – endnu uden at finde selve cachen. Så må vi afsted igen – måske med lommelygte? Måske med gummistøvler? Måske med notesblok, så vi kan udregne koordinater udfra diverse hints?

På billedet ovenfor ses een af de større logbøger. Nogle gange er de så små, at man nærmest ikke kan finde plads at skrive på;-)

Indtil videre har vi brugt GPS i mobiletelefon, og det er da gået meget godt. Dog har vi nu leget så meget med geocaching og er blevet så glade for det, at vi gerne vil investere os frem til næste niveau: Det er dermed en rigtig GPS. Den skulle efter sigende kunne vise os positionerne med en del bedre nøjagtighed. Det kan godt bruges – ikke mindst, når vi står i en skov. Eller på parkeringskælderen under IKEA.

Jeg havde ingen anelse om, at GPS-køb ville være en hel videnskab. F.eks. er “Garmin” åbenbart den klart foretrukne til geocaching og denne model helt anderledes end, hvad de fleste har brug for til en bil.
Den skal hedde noget med “H” i navnet for at angive den super-fintfølende antenne. Denne model skal vi selv indtaste koordinaterne. Hvis man vil ofre noget mere, vil der følge kabel med, så data kan hentes ind fra pc. Det må blive det (eventuelle) næste trin (koster dobbelt så meget).

Stof-shopping i det store udland

2011-08-08T20:30:00.001+02:00

For et par uger siden gik jeg på stof-shopping i USA. Hånden på hjertet, så var det ikke det mest velovervejede, jeg har foretaget mig.

Men der fór en djævel i mig, for nu ville jeg bare i gang med at gøre mig erfaringer med køb derfra.

Først må jeg sige, at jeg er yderst tilfreds med kvaliteten af de stoffer, som jeg har købt. Der var ikke hamrende mange, som ville egne sig til drenge – her er eet af dem.

Alle steder køber man i “units”, og det svinger fra salgssted til salgssted, om det er en “fat quarter”, 25 cm eller 1 meter. Jeg var ret sikker på at bredden ville være 110 cm, men det andet kunne jeg ikke lige gennemskue. Jeg var træt, så det blev “briste eller bære”. Heldigvis viste det sig, at det var 5 x 1 meter, jeg har købt.

Det mest tricky var nok, at jeg betalte med PayPal. Det plejer jeg at have gode erfaringer med, og det gik da også meget godt med betaling af stoffet. Men pludselig kom jeg tilbage til forretningens egen side og skulle nu til at forholde mig til portoen. Det blev en anelse for broget, så jeg afbrød købet uden helt at vide, om Paypal-delen var blevet registreret.
Sendte en mail til firmaet. Det var kl. 23 om aftenen, så de svarede inden for 5 minutter. Derfra har de “holdt mig i hånden” hele vejen. Stor ros til dem.
De bekræftede, at der ikke ville blive trukket via PayPal for den afbrudte handel. I stedet sendte hun mig direkte en PayPal-faktura på det samlede beløb.

Ordren blev afgivet 22. juli og jeg hentede i dag på posthuset. Dér skulle jeg så også lige afregne kr. 212,-.

Alt i alt lander jeg på en meter-pris på ca. kr. 100,-. Langt, langt over, hvad jeg normalt har mulighed for (læs: vil) give for stoffer, som jeg vil sy af med salg for øje.

Jeg kan glæde mig over at have fået nogle fine og specielle stoffer, som ikke (mig bekendt) kan købes i DK. Og så har jeg høstet de nok så berømmelige erfaringer;-)
Skal have sat mig mere ind i, hvilke beløbs/vægt-grænser, der er for at minimere fortoldning og diverse (ublu) gebyrer.

Mamelukker i anvendelse

2011-08-07T09:42:00.001+02:00

Det er så herligt at se det tøj jeg syr i funktion.

Får straks lyst til at gå i gang med at sy flere. Selvom det snart bliver koldere tider, kan de sagtens anvendes med gamacher indenunder.

Rejserapport fra København - volume 9

2011-08-04T10:47:00.001+02:00

Inden vi tog til København, havde jeg præciseret overfor ungerne, at vi IKKE skulle i Tivoli (dér har vi allerede været et par gange, og desuden bliver det hurtigt ganske bekosteligt), og at vi IKKE skulle i Københavns Zoo (vi har en ganske fortrinlig Zoo her i Odense, og der er så meget andet, man kan se i København).

Vi tilbragte hele mandag aften i Tivoli.
Vi tilbragte hele tirsdag eftermiddag i Zoo.
Måske jeg bør overveje, hvor konsekvent jeg fremstår;-)

Lad os i det mindste så dvæle ved de dyr, vi ikke har i Odense Zoo.
Her ligger 2-3 flodheste og slanger sig (!). De er godt nok store!

En okapi. Ganske særprægede tegninger, den har på ben og bag. Minder mig om et andet dyr…

Godt den er bag hegn – så virkelig skræmmende ud.

Et billede mere af den flotte isbjørn.

Læs lige dette blogindlæg fra een af mine blogvenner.

Og denne artikel: Vi græd da isbjørnene blev skudt.

Et par små legesyge brune bjørne. Nuttede!

Forældreren – knap så nuttet. Den er STOR!

Borte-borte-kig-kig.

“Lille elefant” og “Store elefant”.

Flotte rensdyr (dog uden julemand, kane og gaver.)

Den sejeste moskus-okse.

Ældstesønnen nuppede lige en trappe-trave-tur op i toppen af Zoo Tårnet og fik kreeret dette vue over staden.

Dermed bliver det sidste billede fra en skøn tur til København.

Rejserapport fra København - volume 8

2011-08-04T10:11:00.001+02:00

Totalt postkort!

Tirsdag morgen foran Rosenborg Slot – også denne gang var vi ankommet et pænt stykke tid før åbning. Dermed rig lejlighed til at kigge på omgivelserne.

Hvis jeg havde tænkt mig om, så vidste jeg egentlig godt, at der ville ligge noget kaserne-halløjsa tæt på slottet, men alligevel var jeg overrasket.
Bemærk den nuttede tank tæt ved hovedindgangen.

Der blev trænet vagtparade.

Der blev øvet “løft af gevær”.

Øvelse “soldat på eet ben”.

Øvelse “sigt”. Hvad de mon sigtede efter og hvad succeskriteriet for øvelsen var – det står hen i det uvisse.

Vi prøvede igen at fotografere foran en soldat. De var knap så aggressive her som på Amalienborg.

Alligevel tror jeg, soldaterne hygger dig med at skræmme turisterne. Da vi stod i kø for at købe billetter, kom der en portion af dem marcherende gennem slotsporten. Vi stod i vejen og de skreg “Giv Agt”! Vi sprang alle til side. Som sagt så tror jeg de hygger sig over disse episoder, når de sidder og spiser frokost. På selve deres vagt er de jo nødt til at bære stone-face.

Igen en bygning med flotte detaljer overalt.

Jeg kan ikke huske præcis, hvad dette var. Jeg var i øvrigt en anelse utilfreds med “dokumentationen” undervejs på rundturen. Der var stort set INGEN forklaringer til, hvad man så. Jo, hvis man havde medbragt en telefon, som kan læse de dersens små firkantede stregkode-ting, så kunne man scanne og læse på telefonen. Dels har jeg ikke sådan en telefon og dels var teksterne dér også alt for omfattende til at være brugbare.
Omvendt kan jeg godt se, at samtlige rum var så fyldt med detaljer, at man ikke ville kunne skrive en ledetekst til det hele. Der ville simpelthen ikke være plads og det ville ødelægge indtrykkene af rummene.
Men jeg kunne rigtig godt have tænkt mig, at der havde været mulighed for en guided tur eller mulighed for at låne hovedtelefoner med indtalt guidning.

Igen og igen blev jeg imponeret over den faglige kunnen, de havde dengang. Dette er en vævet gobelin. Prøv at se alle de farvenuancer, som de har fået vævet ind – intet mindre end fantastisk!

Detalje – stadig fantastisk, som de kunne “male” med garn.

Mega gobeliner overalt – datidens mulighed for kongen til at dokumentere egen storhed.

Sådan skal en tronstol se ud!

Detaljer overalt. Her våbenskjold, som sidder i loftet.

Overalt i København er der i øvrigt “elefanter”. Elefant-orden, Carlsberg-symbol, figurerer rundt omkring i bybilledet, i Zoo osv. osv.
Der er nok en god forklaring på, hvorfor København i den grad har taget det dyr til sig som symbol. Det må undersøges ved lejlighed.

Mere konge-dronninge-røgelse.

Eet af højdepunkterne for ungerne var at se det tøj, som Chr. d. 4. havde på, da han blev såret ombord på Trefoldigheden. Den blodplettede klud, som han havde om øjet. Slaget var 4 år før han døde og i den efterfølgendeperiode havde han derfor en klap om det ene øje.

Kong Kristian stod ved højen mast
i røg og damp.
Hans værge hamrede så fast,
at gotens hjælm og hjerne brast.
Da sank hvert fjendtligt spejl og mast
i røg og damp.
Fly, skreg de, fly, hvad flygte kan!
hvo står for Danmarks Kristian,
hvo står for Danmarks Kristian, i kamp?

Sammen med dragten hænger et par øreringe, som hans frille har båret. De er lavet af metalsplinterne, som ramte ham. Morbidt!

Vi fik uendelig meget ud af besøget på slottet – ikke mindst fordi de seneste måneder er brugt på at lære om de danske konger og deres samtid. Det kom os meget til gavn – både på Rosenborg Slot men faktisk alle steder i byen.

De billeder som er i det officielle katalog er selvfølgelig bedre, men jeg måtte lige forsøge mig.

Denne krone er Chr. d. 4.´s og blev også brugt af hans søn Frederik d. 3.

Derefter er det “enevælds”-kroner – en herre og en dame-version. De er blevet brugt frem til 1848, hvorefter enevælden ophørte. De nuværende konger og dronninger må kun få dem til låns på kisten, når de dør. Hm….

Vores næste rejseprojekt drømmer jeg om kunne blive til Roskilde Domkirke. Det bør kunne gøres på en enkelt dag. Dog ville vi nok få mest ud af det, hvis det kunne blive en guided tur. Det må jeg undersøge ved lejlighed, om de har.

Rejserapport fra København - volume 7

2011-08-04T09:25:00.001+02:00

Det var stadig meget varmt og vi var meget trætte, så udsigten til godt en time i en guided tur rundt i Københavns havn virkede ganske tillokkende.

Det var kun sporadisk, hvad jeg fik taget af billeder – ikke mindst fordi der hele tiden var hoveder i vejen;-)

Her anes dog operahuset i baggrunden.

Har lånt dette billede fra operahusets hjemmeside. Det er da godt nok en placering, der er format over!

Sixtus Batteriet – en ganske centralt sted i havne-området.

Ikke så stor men meget pæn. Nu ved ungerne da hvert fald, hvilken figur der bliver refereret til i så mange sammenhænge. Der var selvfølgelig tykt af turister på stedet, men den kraftige beskæring lader ane, at vi var alene med Fru Hav.

Vuet af Amalienborg og Marmorkirken fra havsiden.

Det meget flotte tårn på Christianshavns Kirke. Forgyldt trappetårn, som folk rent faktisk bestiger. Føj – jeg skulle nok finde ud af at holde mig nede på jorden.
Synes tårnet virker næsten russisk i stilen med kuplen foroven.

Et andet “must”, når man er Chr. d. 4.-interesseret: Børsen.

Det underlige er, at tårnet er hvidt og ikke grønt som den øvrige del af taget. Det var altså grønt, da jeg var barn, så noget er der sket. Guiden rodede sig ud i en forklaring med, at det var træ-tag og dermed ikke irret. Hm – den køber jeg altså ikke umiddelbart.

Dermed to udeståender her: Hvad bruges bygningen til i dag? Hvorfor er taget hvidt og bliver det mon grønt igen?

I selve Nyhavn så vi Danmarks smalleste hus og det hus, hvor H.C. Andersen boede 19 år af sit liv. Man kan jo undre sig over, hvorfor jeg ikke har taget billeder af det. Måske begyndende solstik?

Taxa retur til hotellet for at slappe af inden aftenens tur i Tivoli.

Da jeg ikke ville have så meget at slæbe på, tog jeg ikke kamera med – en klart dårlig beslutning.

En kær kollega stødte til vores lille selskab, og vi havde nogle vidunderlige timer i den gamle have.

Heldigvis har jeg fundet denne video fra aftenens afslutning.

Rejserapport fra København - volume 6

2011-08-03T16:16:00.001+02:00

Nu vi alligevel var kommet helt til den fjerneste ende af Strøget, kunne vi lige så godt nuppe Amalienborg også.

Her ses det gule palæ, der er den bygning, som ligger i tilknytning til de 4 palæer, og som hænger sammen med det palæ (Chr. d. 9.´s palæ), hvor dronningen residerer.
Det gule Palæ var bopæl for Chr. d. 9. inden han blev konge.

Det er lidt pudsigt at tænke tilbage på, men jeg har faktisk for en del år siden arbejdet der. Det var en relativ kort periode og i forbindelse med en afgrænset opgave. Har været i dette palæ og de to palæer, hvor dronningen og kronprinsen bor. Desuden også været en tur på Dannebrog. Det synes ungerne er lidt sejt;-)

En pudsig ting er, at de 4 palæer er selvstændige bygninger og ikke hænger sammen underjordisk. Det undrede mig meget dengang. Mærkeligt at et så tilsyneladende sammenhængende og homogent bygningskompleks har været til individuelle adels-familer. Som 4 huse på en villa-vej – de ville jo heller ikke have fælles kældersystem.

Dronningen var desværre ikke hjemme, så der blev ikke flaget på hendes palæ. Nu var flagstangen også sat ud af drift pga lynnedslag, så flaget ville alligevel ikke have været oppe;-)

Dermed ingen bjørneskindshuer og vagtparade i denne omgang. Men et foto foran skilderhus+livvagt kan det da blive til.

Jeg blev ved med at sige “tættere på”, “tættere på”, men nu skal man ikke lade sig narre af, at livvagten tilsyneladende kigger væk og ser ud som om, han ikke har øje for personen, der rykker nærmere. Pludselig gjalder det “HOLDT” – sønniken har stadig hjertebanken;-)

Vi nuppede en tur på Amalienborg-museet nu vi alligevel var der. Ynstesønnen var især imponeret af Frederik d. 9.´s pibesamling. Faktisk var der så mange, at han opgav at tælle.

Rejserapport fra København - volume 5

2011-08-03T15:59:00.001+02:00

Jeg må tilstå, at vi havde forberedt os hjemmefra, så der var styr på udvalget og dermed, hvilke modeller af lagkager, der kunne komme på tale. Det blev til “Volmer Sørensen” og “Efterårskage”. Uha – de er GODE!

“La Glace” er grundlagt tilbage i Chr. d. 9. ´s tid – det er ganske fascinerende at tænke på.

De historieinteresserede kan læse mere her: La Glace´s historie.

Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvorfra selve navnet stammer – lyder mest som noget med “is”. Hm…?

Rejserapport fra København - volume 4

2011-08-03T15:24:00.001+02:00

Et andet af turens forventede højdepunkter for yngstesønnen var Rundetårn. Lige så snart man stikker snuden rundt om hjørnet ved Fiolstræde og kigger mod Købmagergade, ser man dette syn. Jeg har altid synes det er SÅ smukt.

Også her var vi i god tid, så der var tid til at fotogrefere de smukke detaljer.

Et kig ind i Trinitatis Kirke. Se det er meget mere en kirke efter mit traditionelle hoved;-)

Det er da et orgel, der vil noget!

Sønniken ville vide, hvad “Trinitatis” betyder. Det er “tre-enighed” men kunne faktisk også være “trefoldighed”, hvilket er lidt pudsigt, når man nu ved, at Chr. d. 4. netop mistede sit øje på et skib af det navn ganske få år før han døde.

Tilbage til hovedindgangen ved Rundetårn.

Færdigopført i 1642 og oprindeligt indeholdende en kirke (Trinitatis), bibliotek og observatorium.

Mange trin op. Afstikker ind på udstillingen ca. midtvejs. Som noget nyt siden jeg var der sidst, kan man nu kigge ind til det loft, hvor kirkens klokker er. Lettere skummelt…

Næsten oppe ved tårnet top sidder denne flotte planche – nu er observatoriet tæt på;-)

Både Chr. d. 7. (ham den skøre) og Chr. d. 10. har tilsyneladende suppleret med faciliteter.
Vi brugte i øvrigt muligheden for at få genopfrisket kendskab til romertallene. Jeg vil mene, at vi efterhånden næsten har styr på dem;-)

Here we go…

Vi holdt specielt øje med “RFP”-smedejernsdekorationen, som her ses spejlvendt (så den er læsbar udefra (hvor der i øvrigt jo aldrig er nogen, som læser den!)).
RFP er forkortelse for “Regna Firmat Pietas” - “Fromhed styrker Rigerne”. En rigtig Chr. d. 4.-udtalelse;-)

Nu må vi have lagkage!

Rejserapport fra København - volume 3

2011-08-03T14:27:00.001+02:00

Nu er vi nået til mandag morgen. Selvom vi ikke sov guddommeligt først nat (nye omgivelser og varm nat), så var vi alligevel tidligt på færde mandag morgen. (Vi er åbenbart alle A-mennesker i min familie.)

Vi startede med Strøget fra Rådhusplads-siden. Der var ikke ret mange mennesker, hvilket er en forunderlig oplevelse det sted. Synes altid man skal mase og puffe sig gennem.

Et lille smut ned til højre gav anledning til ovenstående billede fra Københavns byret og Kong Valdemar-citatet fra Jyske Lov.

Jorck´s passage blev lokaliseret. Det er jo ikke på nogen måde en attraktion, men alligevel et sted/begreb, som ungerne skal kende. Dér smuttede vi gennem til Fiolstræde.

Ikke meget har åbent kl. 9 mandag morgen, men Vor Frue Kirke havde.

Ungerne bemærkede hurtigt de tolv figurer i siden, som jo er disciplene.
Citatet “De som hører Guds ord og bevarer det” smykker til vores overraskelse prædikestolen – den tekst er velkendt i familiens historie;-)

Chr. d. 4. blev faktisk kronet i Domkirken i 1596, men det var den daværende kirke, som nedbrændte i 1728. Den nuværende kirke er fra 1829 og i klassisistisk stil (det var stært at stave!)

Jeg kan ikke mindes andre danske kirker i tilsvarende stil – umiddelbart virker den kølig og abstrakt på mig. Hm…

Derefter listede vi os forbi Københavns Universitet fra 1479 – opført under Chr. d. 1. Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvorfor Frederik d. 6. bliver markedsført så markant over hovedindgangen.
Ungerne fik lige den ultra-korte introduktion til Ungdomsoprøret ;-)
Senere sagde vi også “hej” til Storkespringvandet.

Det viste sig, at jeg havde misforstået det med Det kongelige Bibliotek, som blev grundlagt af Frederik d. 3. Troede faktisk det var bygningen lige til højre for universitetet. Ikke-nikke-nej – det er Universitetsbiblioteket, der så sandelig også ser ud til at indeholde seriøst gamle bøger. Vi smuttede kortvarigt indenfor – så langt som vi fik lov til.
Det kongelige Bibliotek lå (har jeg efterfølgende fundet ud af) sammen med det daværende Christiansborg Slot, som er brændt i flere omgange.

Nu nærmer vi os Runde Tårn – det får sit eget indlæg.

Rejserapport fra København - volume 2

2011-08-03T13:07:00.001+02:00

Egentlig var det meningen, at vi ville til Dyrehaven om mandagen, men pludselig virkede det smartest at tage derud i forlængelse af Eksperimentarie-besøget.
Vejrudsigterne om evt. skybrud blev hele tiden fulgt tæt;-)

Derfor befandt vi os pludselig i tog på vej mod Klampenborg (skulle i øvrigt hilse og sige, at der er MEGET arbejde på s-togsstrækninger og alt muligt andet i København – det gør det ikke nemmere at være turist!)

Man når dårligt at komme ud fra Klampenborg Station, før hestevognene holder parat til at køre een gennem Dyrehaven. De skimtes bagest til venstre i billedet.

Ingen af os havde været der før, og det var simpelthen FANTASTISK!. Vejret havde besluttet sig for at fravælge “skybrud” og i stedet var der en varm, fugtig, solrig, diset intens stemning. Kun lyden fra hestevognen og nogle enkelte løbere.

Vores vognbestyrer hævdede, at denne hule eg skulle have været forlægget til “Fyrtøjet”´s træ. Har efterfølgende googlet det, og det er der vist ikke belæg for. Men flot træ og god historie. Det står jo hvert fald til troende, at Dyrehaven var der på H.C.Andersens tid og, det var et sted han besøgte.

Undervejs så vi to foderhuse, hvor dyrene kan forsyne sig om vinteren. Desværre missede jeg navnene på dem.

Lille historie-rids:
- Dyrehaven oprindelig anlagt (1669) af Frederik d. 3. umiddelbart inden han døde (1670).
- Sønnen Chr. d. 5 overtog projektet og udviddede anlægget af haven ikke mindst til brug for jagt.
- Eremitageslottet blev opført af Chr. d. 6. (ca. 1735) – det har vi undret os en del over, da netop denne konge er kendt for at være “kedelig” og ikke-festlig. Nå, men det var jo heller ikke et sted, hvor der skulle festes.

Når vi gerne ville i Dyrehaven, så var det for at imødekomme yngstesønnens store ønske om at se kronhjorte. Vi havde kørt rundt en del tid, da vi så disse hunner.

Bemærk den hvide af slagsen!
Nå, men det var jo en anelse skuffende, at vi ikke havde set bare een rigtig kronhjort med gevir und alles. Vores vognbestyrer kunne så berette, at de ville være på området bag Eremitage-slottet.
Vores tur var til kr. 300,- og af en ½ times varighed. Jeg havde desværre ikke været vaks nok til at sikre mig, at vi havde valgt en tur, som inkluderede kørsel forbi slottet. Jeg kender/kendte jo ligesom ikke ret meget til Dyrehaven og dens geografi – følte mig meget provins-agtig;-)
Den naturlige løsning blev, at vi betalte kr. 500,- og tog den store tur bagefter.

Det fortrød vi ikke!
Denne eftermiddags tur i Dyrehaven vil altid være en perle i min samling af oplevelser.

Bemærk “kronhjortene”, som holder balkonen.

Endelig så vi kronhjorte ud over sletten.

Vi zoomer lige engang.

Den disede udsigt den anden vej over mod Sverige.

Yngstesønnen foran kapervognen.
Vi kunne godt lokke chaufføren til at fortælle lidt undervejs. Bl.a. om Taarbæk Fort, som angiveligt var tiltænkt at beskytte Danmark mod angreb. Opført 1913 – nedlagt 1938. Nu ligger det hele under en stor bunke jord.

Læs mere her: Om Dyrehaven.

Rejserapport fra København - volume 1

2011-08-03T09:30:00.001+02:00

Nu har vi haft tre fantastiske dage i Københavnstrup. Umiddelbart efter “landing”, tog vi til Eksperimentariet i Hellerup. Ældstesønnen og jeg har været der en enkelt gang før, og vi syntes begge, det var fantastisk.

Sådan var det også denne gang.

Allerede ved indgangen var der en speciel oplevelse. Her får ungerne lov at håndtere en kongepyton. Mod forventning var det slet ikke en skellet og slimet overflade, men derimod har den en glat og blød hud.

Det er en kvælerslange men bliver alligevel behandlet med respekt;-)

Vi var til to shows:
- Fysik-opvisning, hvor der blev leget med lufttryk, lys og flydende (koldt) kvælstof.
- Sæbeboble-show. Udover at vi så nogle MEGA sæbebobler, lærte vi (igen) om lysets brydning. Vi blev også forsynet med en opskrift, så vi kan gå hjem selv og producere store, holdbare bobler.

Derudover er der det vanlige overflødighedshorn af sjove og spændende forsøg. Denne gang var det især en solcelle-fanger, som kunne konvertere energien til at skubbe en bold op på en vandsøjle, der tog kegler.

Geocaching - helt nyt univers åbner sig

2011-07-29T22:34:00.001+02:00

Synes det er fantastisk, at man i en alder af 50+ kan støde på helt nye begreber, som viser sig at være hvermands-eje, og som man bare ALDRIG har hørt om før.

Blev nylig introduceret til begrebet af en kollega. “Geo.. – hvad for en fisk?…..”

Jo – det hedder skam Geocaching og viser sig at være en form for skattejagt, der drives over alt i verden. Det er den virkelige verdens “Open Source”, der modsvarer den virtuelles ditto. Fantastisk!

Vi kan alle deltage. Alle kan finde skatte og alle kan lægge skatte ud, som andre kan finde. Nå ja – skatte og skatte – det er ikke værdifulde ting. Blot små ting, bøger, logs mv som skal findes via en GPS.

GPS kan være en rigtig een af slagsen eller en app/widget til telefonen. Vi har lagt ud med “Geocaching Intro” til iPhone, som viser de nærmeste tre caches, man er i nærheden af.

Prøv selv at gå ind på geomap og tast dit eget postnummer ind. Så kan du få en ide om, hvilke caches, der ligger gemt i dit område.

Her har jeg taget et udsnit over Odense Centrum og der er da en del at gå efter. Der er forskellige typer af caches. “Traditionelle”, “Multi-cache” fx. Spørgsmålstegnene angiver nogle af ukendt type.

Når man så har fundet en cache, vil der typisk ligge en lille log-bog, hvor man skriver navn og dato i. Efterfølgende kan man gå ind på www.geocaching.com (hvor man inden da har oprettet sig med en gratis profil). Der finder man frem til de caches man har fundet og skriver gerne en kommentar. Måske noget som kan hjælpe andre – selvfølgelig uden at røbe for meget. Det er jo en leg;-)
En meget brugt forkortelse, som åbenbart er en del af de indviedes terminologi er “TFTC” - “Thanks For The Cache”.

På vores første tur i dag, jagtede vi 4 caches. 2 blev fundet to 2 måtte vi – i første omgang – give op overfor. Men de skal nok blive fundet.

Det viser sig, at man kan finde mange sider med udstyr til hvis man nu selv vil lægge caches ud (så skal man vist have en betalings-konto).

Læs evt mere her: Hvad er geocaching?

En leg som giver masser af frisk luft. Lige noget for hele familien at gå op i. Alle steder hvor man tager hen i verdenen kan man forsøge sig.

Det er sgu´ da både for vildt og for sjovt!

Spændende læsning

2011-07-26T21:35:00.001+02:00

Som det vil være de faste læsere bekendt, er jeg pt. meget optaget af historie. Nok så meget de danske konger, og hvad der blev bedrevet i landet i deres respektive regeringstider.

Men dansk historie leder hurtigt videre til den europæiske ditto og ikke mindst de alliancer og fjendskaber, der har været. Nogle gange er vi på samme side som englændere, russere og franskmænd – andre gange er vi modstandere.

Napoleon er een af de skikkelser, der bare dukker op igen og igen. Derfor nupper jeg lige en biografi om ham – sådan in-between-the-kings.

Er ikke nået så langt endnu, men allerede en spændende ting er dukket op: Han er fra en adelsfamilie på Korsika – dem var der mange af på den ø, så det var ikke noget specielt. Familien var bestemt ikke fattig men ejheller højt på strå.
Faderen var jurist og moderen skrap. Hun fik 8 børn alt i alt. Den – relativt beskedne – baggrund har Napoleon altså og dermed ganske imponerende, at han drev det så vidt.
Men det helt forunderlige er, hvordan det gik de øvrige søskende: Tre blev konger, een fyrste, een dronning, een hertuginde og een fyrstinde. Hvordan i himlens navn har de mon kunnet fået sig skruet ind i de positioner?
Det glæder jeg mig til at finde ud af.

Chr. d. 9. (Europas svigerfar) blegner jo totalt i forhold til Napoleons moder;-)

Lille blog-pause

2011-07-25T20:18:00.001+02:00

Der har været lidt stille på bloggen, og jeg ved egentlig ikke hvorfor. Måske fordi jeg er begyndt på arbejde igen? Og lige skal finde tid til at være kreativ, så jeg har noget at skrive om? Måske fordi hændelserne i Norge lammede lysten til at skrive?

Mens jeg venter på, at skrivelysten melder sig igen, får I et glimt af sommerens mirabeller med dejlig farveskala.

Et mameluk-par mere

2011-07-21T19:17:00.001+02:00

Jeg er helt vild med denne model. Giver rig mulighed for at lege med stof og andre effekter. Her har jeg fundet noget mellemværk frem og kantet dem forneden.

Dette par er igen i str. 74 cl.

Andet pastelfarvet stof er brugt som effekt i taljen.

Mameluk-kollektion klar

2011-07-19T20:06:00.001+02:00

Så er min mini-kollektion klar lagt ud på min Amio-butik.

Konceptet er “Mønstre, flæser, talje-effekt og rummelighed”. Kombinerer forskellige stoffer i selve buksen og i den kant, som rummer elastikken i taljen.

Det er rigtig sjovt at sy disse mamelukker, så der kommer helt sikkert flere til efterhånden;-)

Mamelukker undervejs...

2011-07-18T22:58:00.001+02:00

Jeg er i fuld gang med at sy mamelukker, og det er hammersjovt. Faktisk var det min første arbejdsdag efter 14 dages ferie. Måske det nærmest var i trods, at jeg MÅTTE sy, da jeg kom hjem. Havde bare sådan lyst til at lege med stoffer og farver.

Det er blevet til foreløbig 4 par. Håber at få dem foto-klar til bloggen i morgen.

Indtil da kan I læse lidt om fænomenet: Mamelukker.

Og billed-dokumentation: Mamelukker.

Kirsebær og krabber

2011-07-17T15:55:00.001+02:00

Lørdagen startede egentlig blot med, at vi ville slå et smut ud forbi det skønne Selleberg og se deres ny butik.

Kirsebærbutikken er en fin afløsning for automaten, som tidligere stod ude ved vejen. Butikken har åbent fra 10-20, og der er masser af lækre, luksuriøse madvarer. Både varer med kirsebær men også alt muligt andet.

Denne bog var også til salg. Har altid været meget begejstret for Ida Holm Mortensens streg og Svend Novrup er jo en ganske alsidig herre. Bl.a. stifter jeg bekendskab med hans ord-lege hver lørdag: Bogstavkassen.

Da vi stor-spisende kørte fra Selleberg, ville vi lige finde et sted, som solgte nye kartofler. Vejret var dejligt, bilen trillede sin egen vej, og pludselig holdt vi midt i Kerteminde, hvor der var Kirsebærfestival.

Det var det skønneste vejr, og det så ud til, at festivalen var meget velbesøgt. Der var super kvalitet i de varer, som var til salg i boderne. Æstetik i højsædet!
Ville ønske jeg havde haft mulighed for at høre musik fredag aften.

“Desværre” havde ungerne spottet “Fjord og Bælt-centret”, så vi blev nærmest suget derind. Da vi tog afsted igen var det med årskort;-)

Her er der træning/fodring af spættede sæler. Så har vi lige igen den med min blokering overfor at huske forskel på sæler og søløver.)

Som kuriosum ses her Andy, som centret efterhånden har taget til sig udfra konceptet “if you can´t beat them – join them”. Andy snuppede i lang tid fiskene fra marsvinene, når der skulle trænes. Det var jo uholdbart. I stedet valgte dyrepasserne simpelthen at træne sildemågen til at holde sig i ro, når bassin-dyrene fodres.

Andy svævede fotogent over bassinet længe – muligvis noget af hans familie også har spottet gæstgiveriet?

Her ser vi så lige undersiden af et marsvin. Som jeg forstod det, er dette en han. Tissemand? Tjoh – den er “rullet sammen” indtil den skal bruges. ½ meter lang er den!

Krabberne er altid et totalt hit hos ungerne. Vi nåede desværre ikke denne gang krabbekonkurrencen, men det gjorde faktisk ikke noget, for de har nogle meget søde og dygtige naturvejledere, som stiller sig op og fortæller løst og fast om dyrene. Det er bare hammer-interessant!

Ungerne lærte at tage krabberne op i hånden på den rigtige måde, så de ikke bliver nappet. De lærte at kende forskel på hun og han. Hannen har en trekantet hale-spids, hvorunder dens kønsorganer sidder. Den har hele to tissemænd, men alligevel tisser den ud gennem øjnene. Forunderlige verden!

Bider krabber? Tjoh – det er vel et spørgsmål om tillid til, at de bliver tacklet rigtigt;-)

Vi hygger os med kongerækken

2011-07-16T08:59:00.001+02:00

Ja, du læste rigtigt. Ovenstående statue står overfor Odense Banegård, og jeg tog lige et par hurtige billeder i foråret, da yngstesønnen og jeg tilfældigvis kom forbi.

Jeg er født i Odense og har set den (og de andre statuer) hundredevis af gange, men denne gang blev det indledningen til nærmere bekendtskab. Det er meget politisk ukorrekt at “lave lektier” i sommerferien, men vi er faktisk i fuld gang med at få sat kød og blod på kongerækken;-)

Det er nemlig Chr. d. 9. som sidder højt til hest her. Det var ham, som også blev kaldt “Europas svigerfar”. Bl.a. var han far til Dronning Dagmar, som blev gift med den russiske zar og hvis søn blev dræbt under den russiske revolution. Hende som for nogle år siden blev genbegravet i Rusland – fantastisk historie, synes jeg.

Et par facts fra een af de andre sider på statuen.

Det kan være ganske svært at tyde, hvad der står her, men essensen er, at året efter Chr. d. 9. blev konge, mistedes en masse land i syd (Slaget ved Dybbøl), og det gik ham meget på.

Nu skulle man jo tro, at det var denne konge, som havde holdt til på Odense Slot. Næ nej – det var faktisk Frederik d. 7. som havde sin gang dér. Sammen med Grevinde Danner og H.C. Andersen.

Pludselig er historien bare blevet så levende. Efterhånden er vi ret godt kørende vidensmæssigt fra midten af 1800-tallet og opefter. Herligt, da vi forleden i den Fynske Landsby, kunne sætte alle årstallene ind i en sammenhæng.
I forhold til “underskrift af grundloven”, “hvornår slaget ved Dybbøl” var, hvornår “enevælden ophørte” osv. osv.

Inden længe drager vi til København, så vi er i fuld gang med Chr. d. 4. Ungerne har nærmest KRÆVET at komme på Rosenborg Slot.

Kings and Queens – here we come…

Fleece-tid

2011-07-15T21:47:00.001+02:00

Vi kommer nok ikke uden om, at det inden længe bliver de koldere tider vi retter vores indkøb mod. Derfor er jeg allerede nu begyndt at tænke “fleece”, “babyfløjl” og “velour”.

Fleece er et voldsomt behageligt materiale. Hvem skulle nu have troet det, når det faktisk er et ganske syntetisk stof? Men jeg husker det som noget, jeg gerne gav mine unger på, da de var små. Og andre forældre har erfaret det samme.

Det er også rigtig dejligt at sy af. Lader sig nemt bearbejde i symaskinen, og man behøver ikke forholde sig til en kant, der trævler.

To farvevarianter (med skråbånd forneden) er syet.
De er begge i str. 92 cl.

Har I bemærket ændringen?

2011-07-15T09:34:00.001+02:00

I lang tid har der været problemer med, at indholdet af “faste læsere” var tomt. Kunne se, at det var samme issues på andre blogs. Kunne også se, at mange havde skrevet til de forskellige fora, som Google har – dog uden, at de havde svaret noget brugbart. (Det er jeg så ikke så imponeret over – Google er jo ligesom et stort firma med mange brugere, som de ville stå sig ved at behandle godt. Det må have råd til en venlig og bruger-rettet supportafdeling.)

Så fandt jeg dette indlæg på en blog, som lader til at være ganske velorienteret. Der foregår tilsyneladende en del ændringer i kulissen. Jeg er bestemt ikke begejstret for den blå bjælke, som nu tilsyneladende er en del af løsningen.

Bl.a. er hele visningsdelen af vores blogs (back-end-delen) på vej mod nye tider. Hvis I vil se en kladde-version af jeres blog (og evt. indmelde uhensigtsmæssigheder), , så prøv at følge med her: Nyt blog design.

Bondegårdsferie

2011-07-14T16:09:00.001+02:00

Overskriften er måske ikke helt retvisende, da vi kun besøgte bondegården et par timer. Men det blev turen ikke mindre betydningsfuld af.

Yngstesønnen har set en Lille Nørd-film med børn, som får lov at passe dyr på en bondegård en hel dag. Ikke mindst det at fodre dem virker meget dragende.
Nu flaskede det sig så heldigt, at vi blev inviteret på bondegård af min venindes mor. En bondegård med dyr!!!

Dér var vi så i går – regnvejr ganske vist. Meget regn. Men pyt! Der blev fodret dyr og indsnuset velværds-stemning til den store guldmedalje. Vi tager dyrene i kronologisk rækkefølge.

Først fandt vi katten, som fik stjerneformet foder. Med en snert af fiskelugt;-)
En meget selskabelig kat, som helst indtager sin mad, når der er mennesker i nærheden. Uha – der blev guffet. Pelsen strøget MED hårene, og når hånden nåede halen, blev den løftet for at få al aeningen med.

De syv (snart) velvoksne kyllinger blev lukket ud i haven, hvorefter de fik kraftfoder støet med rigelig hånd ud i græsset. Det varer lidt tid endnu, inden de er klar til at lægge æg. Kyllingen i forgrunden er faktisk en hane, men det varer ligeledes noget tid, inden han er klar til at gale flokken til samling.

Den gamle vædder fik også en ordentlig portion kraftfoder og dertil et par totter græs. Som du ser på billedet er ulden ikke meget bevendt til at lave tøj af. Det er simpelthen for kort-fibret og stridt.

Så var det shetlandsponyens tur. Gulerødder serveres her på flad hånd. Dejlig overkommelig højde på en hest i øvrigt;-)

Hesten er helt tryg og rolig ved at modtage en strigle-tur

Når man gnider fingeren i cirklende bevægelser midt mellem hestens øjne, kan man se, hvor den nyder det.

Der var tre køer på marken, men det var tydeligt, at de har rigeligt græs at guffe til dagligt. De var ikke specielt interesseret i at lade sig fodre. Måske de heller ikke er vant til at blive menneske-fodret.

Men ved en ihærdig indsats af sønnike, lykkedes det at få dem lokket helt hen til henget og modtage et par strå.

Vi gik også ture i den vidunderlige have, og her benyttede jeg lejligheden til at fange indtryk. Alskens finurligheder – mange af dem i keramik.

Den dag og alle dens indtryk med dyr, natur, nærvær og indtryk fra Afrika (som der ikke lige er nogle billeder af) vil blive husket længe.

Blog - nu med fane...

2011-07-09T22:11:00.001+02:00

Den opmærksomme læser vil have bemærket, at der nu øverst har indsneget sig en ekstra fane med teksten “Salg”. Der kommer formodentlig flere faner til efterhånden, men lige nu har jeg ikke fin-tænkt, hvad de skal indeholde.

Men en fane til billed-oversigt med eksempler på ting jeg har syet (og som måske er til salg – eller de kan (måske) bestilles), har jeg længe eftersøgt. Der vil fortsat være links i højre-menuen til “Amio”, “Trendsales” og “Til salg”. Under sidstnævnte punkt gemmer sig alle de blog-indlæg, som vedrører mit børnetøj mm. Der vil oftest være en masse uddybende tekst og tanker om dette og hint. Under det nye fane-punktet øverst er “kun” en billed-oversigt.

Troede i lang tid, at jeg ville være nødt til at ændre skabelon for at få faner på bloggen. Det kunne jeg slet ikke overskue.
Men så fandt jeg dette dejlige indlæg: Hjælp jeg er ny blogger.
Nu var det jo pludselig slet ikke så svært mere;-)

Flittig ferie

2011-07-09T15:25:00.001+02:00

Jeg har måske ikke været voldsomt flittig her på bloggen, men det har jeg til gengæld ved overlock/symaskine/strygejern.

Blusen er een af mine absolutte favoritter. Modellen er enkel og klædelig. Og så stoffet! Jeg er helt solgt – det er noget af det skønneste retro-agtige, jeg længe har set.
(92cl.)

Een mere i samme model – her blot uden elastik i ærmerne.
(92 cl.)

Bukser er det også blevet til – de meget pigede først. Masser af smock til at holde vidde inde i henholdsvis talje og ved ankler.
(86 cl.)

Fodboldfreak-varianten som har masser af små OB-tegn strøet ud over fladen.
(86 cl.)

Så kom jeg også på Trendsales

2011-07-08T20:50:00.001+02:00

Nu har jeg fået lagt de første 3 ting ud på Trendsales. Dermed er jeg snart i mål med mit lille projekt med at få aftestet de to forskellige online salgs-steder.

Der er selvfølgelig indhøstet en del erfaringer allerede – ikke mindst, hvad angår brugervenlighed for “sælger”-profilen. Det giver jeg en anmeldelse af, når jeg har været online lidt længere tid.